Søgeresultater: 11

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

I En Hverdags-Historie har fortælleren i et lidt for sværmerisk øjeblik forlovet sig med en pige, han dårligt nok kender. Det viser sig, at pigen, Jette, er uden alvor i sit væsen og uden husligt talent. Fortælleren er fortvivlet, men hans trofasthed er så stor, at han ikke vil bryde ægteskabsløftet. En dag flytter faderens datter af første ægteskab ind i huset, og hun er alt, hvad Jette ikke er.

Thomasine Gyllembourgs kunstneriske gennembrud En Hverdags-Historie fra 1828 kontrasterer to kvindetyper: den uheldige med det overfladiske selskabelige og huslige talent over for den forbilledlige med den dybere personlige dannelse.

Efter en lang og ødelæggende verdenskrig er samfundet for de få overlevende mennesker helt forandret. Kønsrollerne er byttet om, for på Kvindeborgen er det kvinderne, der styrer slagets gang, hvorimod mændene er nødt til at være ydmyge, listige, intrigante og kokette – karaktertræk, som man ellers har tilskrevet kvinder – for at overleve i de nye omgivelser.

Tage Voss‘ roman "Kvindeborgen" er skrevet som en thriller, men den tager også et kontroversielt spørgsmål op til debat: Er kønsroller et resultat af traditioner, personligt temperament og oplysningsniveau, eller skyldes de i virkeligheden en skæv social magtfordeling?

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Kaj bliver spurgt af sin ven og nabo Torben, om han vil se efter Torbens lejlighed, imens han er på Kreta. Men Kaj skal andet og mere end at vande Torbens bambus. Når den ustabile Lisbeth ringer, skal Kaj tage telefonen og holde den stakkels kvinde hen med snak. Allerede fra første samtale lyver Kaj, så det driver, men det forhindrer ikke Lisbeth i at blive forelsket...

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Emotionel rus, undertrykt begær, leg med kønnene og desperat forelskelse i Shakespeares erotiske komedie fra 1601.

En voldsom storm knuser et skib med de unge, smukke og adelige tvillinger Viola og Sebastian og kaster dem op på en ukendt kyst i landet Illyrien.

Knust af sorg over tabet af sin tvillingebror, som hun tror druknet, forklæder Viola sig som mand. Under navnet Cesario bliver hun tjener for hertugen Orsino og må undertrykke sin øjeblikkelige forelskelse i ham, da hun får opgaven at være budbringer for hans bejlen til grevinden Olivia. Skæbnens ironi vil, at grevinden efterhånden forelsker sig mere og mere i Cesario - Viola i mandetøj.

Hvorfor vælger nogle kvinder at leve sammen med langt ældre mænd? Og hvorfor mener mændene selv, at de er heldige? Stedet er Oxford, England. Kvinderne er Kate og Julia. Mændene er de 25 år ældre venner, James og Hugh. Alt er tilsyneladende fredeligt og idyllisk – i såvel ægteskabet, som i det papirløse samliv. Men da James kommer til at køre ind i en ældre dame på cykel ved navn Beatrice Bachelor, bliver der vendt op og ned på alting.

Det  vrimler med forvekslinger og forviklinger i komedien Trold kan tæmmes. Den selvsikre Petruchio – en herre fra Verona, der er ude på at gifte sig til penge – møder den iltre og genstridige Katerina, som bestemt ikke har lyst til at underlægge sig en mand. Det slår gnister mellem de to. Hvem tæmmer hvem?

I Ole Juuls "Episode" bliver læseren præsenteret for tre mennesker: to mænd og en kvinde, som vi følger igennem hver deres tilværelse. På hver deres måde og med udgangspunkt i vidt forskellige liv forsøger karaktererne at manøvrerer sig igennem og finde mening i det moderne samfund - som moderne mennesker.

Kate Battista føler sig fanget. Hvordan endte hun som husholderske for sin far, den excentriske videnskabsmand dr. Battista, og sin flabede, kønne lillesøster?  Efter i årevis at have været ude på et akademisk sidespor står dr. Battista nu på tærsklen til et gennembrud. Der er bare ét problem: Hans geniale forskningsassistent, Pjotr, vil blive udvist, når hans opholdstilladelse inden længe udløber.  Dr. Battista har imidlertid en plan, der kan sørge for, at Pjotr får lov at blive i landet – og som sædvanlig regner han med, at Kate vil hjælpe ham. Denne gang beder hendes far dog om for meget! Men kan Kate i længden modstå de to mænds rørende latterlige plan? EDDIKEPIGEN, Anne Tylers version af William Shakespeares Trold kan tæmmes, stiller skarpt på vores forestillinger om familie og ægteskab. Kan trold stadig tæmmes? Svaret er lige så skævt, morsomt og livsbekræftende som altid hos Anne Tyler.

Laura og Iben er de eneste, der er dukket op til croquistegning. Kurset bliver afholdt hver uge, men denne gang er der snestorm uden for, så ingen på nær de to kvinder er dukket op ... og så lige den mystiske fremmed Kaarel.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

I novellesamlingen "Vinden i poplerne" går Ragnhild Agger med lavmælte og intense fortællinger tæt på ægteskabet i forandring, generationernes modsætninger, kvindens placering i familien og det ofte usete liv på landet.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

"Noveller i den naturalistiske tradition – placeret midt i vores egen tid. Det gøres ikke bedre herhjemme." – Jens Kistrup, Berlingske Tidende