Søgeresultater: 14

Det er mærkeligt at det skal være så svært at vide hvem man er og hvad man virkelig vil. Sæt nu at man valgte forkert uden at opdage det. At det man egentlig skulle have haft ved et tilfælde gik til en anden. Eller at man kom til at tage noget uden at det var meningen?

Hestens fødselsdag følger en kvinde gennem en turbulent og noget uoverskuelig periode i hendes liv. Hun har netop forladt sin samlever og er blevet fyret fra sit job i det firma hvor hun har arbejdet i en del år.

Nu skal hun starte som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Men hvor kommer det udslæt fra hun har på kroppen og var det virkelig hende der bed chefen i armen?

Så en dag finder hun en broche som nogen har glemt til en fest.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med romanen En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet tre novellesamlinger og i 2012 udkom romanen Måske går det over. Om den skrev pressen:

Det imponerende ved denne undseelige roman om en unavngiven kvinde en unavngiven mand i en unavngiven by og det der fik mig til at læse den flere gange er dens rummelighed. At den på samme tid er en fiktionaliseret sygejournal en tidløs kærlighedshistorie og et eksistentielt måske endda politisk drama om angstsamfundet. Politiken

En foruroligende klaustrofobisk parforholdsroman ... Det er imponerende sikkert gjort.

Weekendavisen

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Ude af drift er en underholdende og rørende roman om den charmerende og skæve Claire, som tager en pause fra arbejdslivet for at finde sig selv. Det viser sig imidlertid, at det ikke er så let endda, for kærestens lægekarriere topper, vennerne slår sig ned og planlægger at få børn … og hvem er man i øvrigt, når man hverken har børn eller job – eller i det mindste en klar idé om, hvad man vil med sit liv?

Måske går det over er Sidsel Falsig Pedersens første roman. Gennem en serie tableauer tegnes et portræt af en ung kvinde og hendes forhold til en unavngiven mand. Hun har været ude for en rystende hændelse og forsøger nu på sin egen stille måde at finde tilbage til livet og til sig selv.  Som i Sidsel Falsig Pedersens noveller er der tale om en enkel og præcist registrerende prosa der med sin stærkt underspillede humor balancerer hårfint mellem hverdagsrealisme og surrealisme. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Med sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker afdækker hun uroens og tvivlens øjeblikke skarpt og illusionsløst. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt og uden mislyd som Sidsel Falsig Pedersen. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med novellesamlingen En hel dags kærlighed. Hun har efterfølgende udgivet yderligere tre novellesamlinger senest Så må vi se 2008.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Den tredje kvinde er død.

Den voldsomt vitale og kraftfulde Masja blev ikke halvtreds. Hun var det inspirerende centrum på sin arbejdsplads i radioen og i sin private kreds.

Hendes to nærmeste, kollegaen Jane og barndomsveninden Ingrid, der blev hjemmegående i direktørhjemmet, har været i en slags konkurrence om hendes gunst. Efter dødsfaldet mødes de overraskende.

Ingrid er gået under jorden mellem outsidere og excentrikere i et arbejderkvarter, men hun genkendes af Jane en aften på en tunesisk restaurant, hvor hun har sort bijob som mavedanserinde.

Deres udvikling og udveksling er afgørende påvirket af dødsfaldet, men Masja viser sig at have kraft til også at blande sig efter døden!

Suzanne Gieses roman er noget af et generationsportræt, lidt af en gyser, og meget af en tillidserklæring til dem, der vil tro på forandring og nye muligheder også midt på banen gennem livet.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Fay Weldon samler her sine yndlingsnoveller, som hun har skrevet over fire forskellige årtier: 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne. I sit eget forord reflekterer Weldon over, hvordan kvinders plads i samfundet har ændret sig over disse fire årtier, fra stadig at være delvist undertrykt i hjemmet i 70’erne til at være nødsaget til at finde arbejde i 00’erne. Indeholder også nye historier.

"Hun er ordenes dronning." - CAITLIN MORAN
"Uhyrlig morsom." - DAILY EXPRESS
"Klog, vidende, ligefrem." - INDEPENDENT

Fay Weldon (f. 1931) har skrevet om kvindeliv i essay- og novellersamlinger og i romaner, hvoraf der er udkommet over 20 på dansk. Desuden har hun skrevet tv-dramatik og kulturjournalistik og sin selvbiografi.

Efter Ruths mors død støtter den usikre og uselvstændige pige sig endnu mere op ad sin diametrale modsætning, veninden Marcia. Marcia er skuespiller, selvsikker og handlekraftig, og Ruth er tiltrukket af hende, samtidig med at hun ønsker at være ligesom hende. Lige så stille forsøger Ruth at snige sig ind i Marcias liv for til sidst selv at tage hovedrollen i det.
Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.