Søgeresultater: 452

"Øen og stjernen" er en slægtsroman, der gennem familien Jansgaard trækker en tråd gennem det meste af det tyvende århundrede. Romanen starter i 1910, hvor Jens Christian Jansgaard køber en gård på den fiktive ø Onø syd for Sjælland for en spillegevinst. Her opdrager han døtrene Gertrud og Karin, der er som nat og dag. Den gudfrygtige Gertrud bliver tilbage på gården, hvor hun fører slægten videre, mens Karin flytter til USA og Berlin og bliver stumfilmstjerne. Selvom Gertruds børn aldrig oplever Karin bo på deres fødeø, tiltrækkes de af stjernen, når de selv står med valget om at blive på Onø eller søge selvstændighed og karriere ude i den store verden, og på den måde bliver Karin omdrejningspunktet for bogen, familien og romanen. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har Troels Kjær taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

Romanen tegner et portræt af to kvinder i 40'erne. Anne, der står midt i en vanskelig graviditet, tynget af stor skyldfølelse over sin voksne søns selvmord. Og så Bodil. Stor og varm og fuld af omsorg. "Når vi alle bliver mødre" er en roman om kvinders evne til at hjælpe hinanden, når det ser allerværst ud. Og om at turde række ud.

Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

Om ægteparret Gudrun og Simon og deres mange op- og nedture.

Romanen skildrer en periode i Danmarkshistorien, hvor forestillingen om ægteskabet var i opbrud. Skulle et ægteskab baseres på passioneret kærlighed eller var det bedre at være lidt strategisk og fornuftig i forhold til sit valg af partner? Og er det overhovedet muligt at gardere sig mod et knust hjerte ved at bruge hovedet?

Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz‘ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz‘ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Katrines søster ligger på sit dødsleje, og selvom Katrine kun er 20 år og egentlig skal giftes med Viggo, lover hun søsteren at træde i hendes sted og tage sig af manden Søren og de fem børn. Senere bliver Katrine selv mor til Julie. Og Julie bliver mor til Sara, som bliver mor til Maria.

"Her er din datter" er en familiekrønike, der skildrer fire generationer og 100 års kvindeliv op gennem det tyvende århundrede. Et århundrede, der både var præget af teknologiske fremskridt, store kriges rædsler og andre begivenheder, der alt sammen satte sit præg på kvindernes hverdagsliv.

Eva Sloth Carlsen (1925-2009) var magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun "De litterære genrer" efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen "Kvindeliv – samliv – menneskeliv".

Novellerne i "Spotske jomfruer" kredser om kvinder på godt og ondt. I "Det leende ansigt" fortæller en ung mand, hvordan han helt fra han var lille har kommet i familien Jakobsens kedelige og intetsigende hus, og hvordan han lidt efter lidt forelsker sig i et portræt på væggen af en leende kvinde. Han bliver så besat af kvinden på billedet, at han til sidst stjæler det. Familien Jakobsen kan ikke svare ham på, hvem kvinden er, eller hvor gammelt portrættet er, men den unge mand kan ikke glemme hende, og hans liv former sig efter portrættets ovale ramme og gør mindre og mindre plads til virkeligheden.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Frank stak hovedet helt hen til ruden. – Hvad står du og drømmer? Hvad drømmer prinsessen bag glasbjerget? Hans stemme virkede på én gang nær og fjern, fordi han talte lige ind i termoruden, men alligevel var udenfor."

Handlingen i Keld Belerts roman "Glasbjerget" skifter mellem den gifte gymnasielærer Anne-Marie og den fraskilte reservelæge Iben. Fælles for dem er den indre splittelse, de begge lider under, og som får dem til at udføre handlinger, de aldrig havde drømt om.

Keld Belert (1936-2002) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller, børnebøger og ungdomsbøger. Ved siden af sit virke som forfatter arbejdede Keld Belert som gymnasielærer, og mange af hans historiske romaner såvel som hans arbejdshæfter om litteratur kan bruges som en del af undervisning.

I Lisbeth Bendixens roman "Under gulvbrædderne" er den kvindelig jeg-fortæller død. Hun ligger i et hul under gulvbrædderne og følger sin egen fysiske opløsning, mens hun reflekterer over sit liv og de dæmoner, hun har båret med sig fra sin indremissionske opvækst. Forholdet til Jesus, hans offergørelse, farens dominans og hendes egen stræben efter at være 'en god pige' står overfor mormorens og barndomsvenindernes frigjorte og sanselige kvindelighed. I hullet under gulvbrædderne, er det ikke bare kvindens krop, der efterhånden går i opløsning, men også de kræfter, der har holdt hende fast i en bestemt form, imens hun levede.

"Roman om en kvindes refleksion over sit liv og dets spøgelser. Man bliver ikke hurtigt færdig med den, for tankerne står næsten i kø: Eksistentielle, psykologiske og religiøse problemstillinger i et skift mellem absurde eller indre rum og den ydre virkelighed.[...] Det er et velskrevet og stærkt kvindeportræt, der ligger fint i forlængelse af dem, som Lisbeth Bendixen allerede har givet os, senest i romanen Lyset over Camargue (1990)." -Marianne Jensen, Lektørudtalelse Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

En kvinde sidder på en café en sommeraften og fortæller sin livshistorie til en mand hun ikke kender. Hendes beretning er selvudleverende og til dels kompromitterende, og man aner konturerne af en forbrydelse underneden, som hun måske, måske ikke har begået.

Grethe Heltbergs roman "Vi lukker om lidt" er et psykologisk portræt af en kvindes liv.

"Konen og æggene" er Grete Stenbæk Jensens delvist selvbiografiske debutroman. Den tager udgangspunkt i hendes egen ansættelse på et æggepakkeri, og skildrer forholdene på en moderne fabrik på både godt og ondt. Arbejdet er trøstesløst og nedbrydende og det er langt fra alle, der formår – eller tør – at være solidariske. Grete Stenbæk Jensens beskrivelse er præcis og engageret, og hun lægger ikke fingre imellem i sin fremstilling af arbejdsformen, ræset, urimelighederne og forholdet mellem kvinderne på pakkeriet.

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

"Dengang: en slags roman" er Merete von Eybens fortælling om en ung piges opvækst og levevilkår i Danmark fra 1956-1978. Merete von Eyben er især kendt for sin litteratur om kvinders liv og samfundsforhold.

Merete von Eyben (f. 1943) er cand. phil i engelsk og har en ph.d i Germanic Languages fra UCLA. Hun har udgivet romanerne "Trivselsår", "Dengang" og "Efterveer" og derudover skrevet en række artikler og medvirket i diverse antologier. På engelsk udkom i 2003 bogen "Karin Michaëlis: Incest as Metaphore and the Illusion of Romantic Love" i New York. Merete von Eyben er bosat og underviser i Los Angeles.

Harry Søibergs roman er mere end en kvindes gribende kamp. Det er mandens og hele familiens skæbne, der skildres fra det øjeblik, de tvinges til at bryde op fra den lille vestjyske by, til det nye liv begynder i den store østjyske liv, hvor man gennem havnen og på anden måde mærker pustet fra den store verden.