Søgeresultater: 155

Mågelatter foregår i en lille flække på Island, hvor alt pludselig forandres den dag, den unge enke Freyja vender hjem fra USA. Hun vækker opsigt og sætter alt på den anden ende. Kun Freyjas 12-årige niece Agga lader sig ikke imponere. Som den eneste ser hun det, som ingen andre kan se.

Hovedpersonen Claudia er billedkunstner og stærkt optaget af kunstbegrebet; hvad er egentlig kunst, og hvad bør det kunne? Claudias refleksioner bliver til en anspændt fiksering, der begynder at påvirke hendes kunstneriske skaberevner.

Dog finder Claudia meget glæde i sit forhold til barnebarnet Zenia. Da Zenia kommer i knibe, er det Claudia, hun går til i stedet for sine forældre. Det nære forhold mellem bedsteforælder og barnebarn er rodfæstet i hende gennem hendes egne mormor, som kunstneren tænker tilbage på i glimt.

Claudias refleksioner og tilbageblik begynder dog at tage en negativ form, og det viser sig, at hendes kamp med kunsten hænger nøje sammen med hendes kamp med livet.

'Kollision' er en roman om forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn, mellem kunstværk og kunstner, og dens handlingsforløb foregår på tværs af fem generationer – fra første verdenskrig og frem til nutiden.

Ester Bock (f.1936) er en dansk forfatter, der har skrevet både romaner, lyrik, tv-spil og børnebøger. Bock debuterede i 1971 med børnebogen 'Lea får en lillebror'. Sidenhen er fulgt mere end 20 udgivelser. Bock har tillige modtaget fire arbejds- og rejselegater bl.a. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet.

Romanen tegner et portræt af to kvinder i 40'erne. Anne, der står midt i en vanskelig graviditet, tynget af stor skyldfølelse over sin voksne søns selvmord. Og så Bodil. Stor og varm og fuld af omsorg. "Når vi alle bliver mødre" er en roman om kvinders evne til at hjælpe hinanden, når det ser allerværst ud. Og om at turde række ud.

Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

Novellerne i "Spotske jomfruer" kredser om kvinder på godt og ondt. I "Det leende ansigt" fortæller en ung mand, hvordan han helt fra han var lille har kommet i familien Jakobsens kedelige og intetsigende hus, og hvordan han lidt efter lidt forelsker sig i et portræt på væggen af en leende kvinde. Han bliver så besat af kvinden på billedet, at han til sidst stjæler det. Familien Jakobsen kan ikke svare ham på, hvem kvinden er, eller hvor gammelt portrættet er, men den unge mand kan ikke glemme hende, og hans liv former sig efter portrættets ovale ramme og gør mindre og mindre plads til virkeligheden.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Frank stak hovedet helt hen til ruden. – Hvad står du og drømmer? Hvad drømmer prinsessen bag glasbjerget? Hans stemme virkede på én gang nær og fjern, fordi han talte lige ind i termoruden, men alligevel var udenfor."

Handlingen i Keld Belerts roman "Glasbjerget" skifter mellem den gifte gymnasielærer Anne-Marie og den fraskilte reservelæge Iben. Fælles for dem er den indre splittelse, de begge lider under, og som får dem til at udføre handlinger, de aldrig havde drømt om.

Keld Belert (1936-2002) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller, børnebøger og ungdomsbøger. Ved siden af sit virke som forfatter arbejdede Keld Belert som gymnasielærer, og mange af hans historiske romaner såvel som hans arbejdshæfter om litteratur kan bruges som en del af undervisning.

"Grøde" er en samling med fire noveller af Knud Hjortø. I en af novellerne skildres af en flok landsbydrenges pineri af en herreløs hund, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af samtidens hang til idealisering af barndommen og dens generelle syn på børn som uskyldige og gode. De andre tre noveller i samlingen "Grøde" er ikke mindre hjemsøgende. Forfatter og kritiker Christian Rimestad skrev om Knud Hjortø i sin anmeldelse i 1909:

"Knud Hjortø er en ubarmhjertig skribent. Hans bøgers hvasse sandhedskærlighed lever i erindringen, længe efter at man har endt læsningen, fordi hans kunstneriske evne har indblæst stoffet sin levende ånde."

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

For at finde frem til det norske våddragtsligs identitet beslutter politiet sig for at udsende en efterlysning gennem Interpol – en black notice. Samtidig kædes liget sammen med mordet på kvinden i Dragør Havn, da begge ofre er blevet udsat for samme kirurgiske indgreb i underlivet.

Da en motionsløber finder en livløs kvinde med et identisk snit i en skovsø nær Holte, står det klart, at der er tale om en nordisk serieforbryder. Kvinden overlever med nød og næppe, men hun er stærkt nedkølet og ligger i koma, og drabsefterforsker Felix Jørgensen har derfor ikke mulighed for at afhøre hende i første omgang. Da hun senere vågner, beskriver hun sin gerningsmand med ét enkelt ord.

Snart kommer der et match på den udsendte black notice, da endnu et våddragtslig dukker op i Holland. En særlig chip, som er indsyet i våddragten, afslører, at den er købt i en sportsbutik i Calais i Frankrig.

Black notice er en krimiserie på fem afsnit. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

Mens politiet driver klapjagt på seriemorderen i Europa, følger drabsefterforsker Felix Jørgensen de danske spor og leder efter en mand med en karakteristisk læsion af øjet. Han kommer i besiddelse af nogle ældre årbøger fra Dronninggårdskolen i Holte, og det viser sig, at en af de tidligere elever passer på signalementet.

Desuden tyder noget på, at gerningsmanden har en sundhedsfaglig baggrund, og måske har han sågar sin gang på Rigshospitalet, hvor det første offer arbejdede, og hvor den komatøse kvinde var indlagt.

Felix og hans nye assistent Kathrine beslutter sig for at lokke den grænseløse serieforbryder i en fælde. Men det bringer Kathrines liv i overhængende fare, for de er oppe imod en rutineret morder, som er vant til at blende ind i omgivelserne og indfange sine ofre.

Black notice er en krimiserie på fem afsnit. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

Et underligt lys på bunden af Dragør Havn får politiet til at tilkalde en specialist i våde gerningssteder. I vandet ligger en bil med liget af en ung kvinde. Drabsefterforsker Felix Jørgensen bliver sat på sagen, og hans nye assistent, Kathrine Nymark, får sin ilddåb, da det står klart, at en brutal morder er på fri fod. De retsmedicinske undersøgelser viser, at kvinden har været udsat for et sadistisk indgreb.

På en forreven klippestrækning i den allersydligste del af Norge finder en hundelufter et delvist skeletteret lig iført våddragt. Politiet tror i begyndelsen, at der er tale om en klassisk drukneulykke, men signalementet svarer ikke til nogen af de lokale, og efter nærmere undersøgelser viser det sig, at ofret har fået foretaget et kirurgisk indgreb i underlivet.

Black notice er en krimiserie på fem afsnit. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

Krimihistorie med journalisten Dicte Svendsen. Dicte og veninderne Anne og Ida Marie fejrer hendes 40 års fødselsdag på en restaurant ved åen i Århus. Stemningen bliver brat afbrudt, da Dicte får øje på en balje i åen. I baljen ligger et dødt spædbarn indsvøbt i håndklæder. Få uger efter føder Ida Marie en dreng. Han bliver bortført inden for det første døgn efter fødslen. Er der en sammenhæng mellem de to ting? Som journalist bliver Dicte involveret i opklaringen. Hele sagen er præget af fordomme og indvandrerproblematikker, tingene tilspidser sig. Det hele virker lidt for tilrettelagt. Er det mon en afledning? Opklaringen af den hjerteskærende mordgåde bliver historien om almindelige liv, hvor alt fremstår pænt og normalt, men hvor der samtidig viser sig ting under overfladen. Ting man ikke kan forsikre sig imod.

Novellerne i Löwenlandet bevæger sig rundt omkring i København fra titelnovellens rekonstruktion af 1970ernes Amaliegade-kvarter, med dets forladte pakhuse og afspærrede havnedomæne, til "Ægirsgadesekvenserne", hvor et matematisk eksperiment i benævnte gade får vidtrækkende konsekvenser for de involverede. I "Skrænten" bliver et uhyggeligt mord udgangspunktet for en lang aftens hårrejsende begivenheder. Og i "Novelle med kokain" fascineres fortælleren af sin nabo, der aften efter aften lemlæster sig selv over ilden fra gasblusset. Jokum Rohde tager læseren med til et univers, der på én gang forekommer ekstremt velkendt og utrolig fremmed og hvor personerne er grænseeksistenser, der befinder sig på kanten af det gode og det onde.

Sara arver uventet et hus på Anholt efter sin onkel. Hun rejser til den lille ø i Kattegat med planer om at sælge, men ‘Dværgkrukken‘, som huset hedder, har sin helt egen historie, og Sara er fascineret af øens forblæste landskab, så hun beslutter sig for at blive.

Det isolerede liv på øen får Sara til at reflektere – over kærligheden og over sit forhold til andre mennesker generelt. Og særligt mødet med en jævnaldrende kvinde, fyrmesterens kone, vækker noget nyt og sætter skub i hendes tanker.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Nina Bolt har skrevet en rislende og underholdende roman om at blive plantet om og folde sig ud i fuld pragt ... Nina Bolt boltrer sig i landskabets, sindets og fantasiens mange muligheder for at forføre og forvirre og får således gennemtærskede emner som moderopgør, frigørelse og kønsbevidsthed til at sprudle." – Jylands-Posten ****

"Nina Bolts roman fanger som tidsbillede og frysende familielivs-skildring, men allermest som Anholt-roman. Man vil derover nu, uanset årstiden." – Berlingske Tidende

"gedigen fortællekunst ... ufejlbarlig kompositionsteknik ... sikker personskildring." – Nordjyske Stiftstidende *****

"I Dværgkrukken optræder provinsen som et blodløst stenansigt, og samtidig viser romanen spændingerne under overfladen og de eksistentielle forløsninger hos den enkelte på en ganske vellykket måde." – Kristeligt Dagblad

"Velskrevet, stille og sansende." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Mystikken breder sig mere og mere, og der er hele tiden urolige strømme under den blanke overflade og dramatisk drive i fortællingen." – Lolland-Falsters Folketidende

"Dværgkrukken er en vellykket og spændende fortælling, hvor Nina Bolt overbeviser ved at jonglere flot mellem begivenhederne og det lettere mytiske univers." – Litteratursiden