Søgeresultater: 25

Et stærkt, psykologisk portræt af en kvinde, der hele livet er blevet holdt nede af konventioner og tvungne hensyn til barn, familie og arbejdskammerater.

Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Finurlig allegorisk lille roman, hvor en ung nygift mand i et humoristisk og tankevækkende superhelte-univers søger at forstå og vinde den ofte svære kærlighed mellem mand og kvinde Lille udsøgt perle af en roman, der er umanerligt godt tænkt og velskrevet." Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter "Velskreven og forrygende morsom historie om Tom – en ordinary guy i den canadiske storby Toronto… kosteligt morsomt og grotesk perfidt." Gert Poder, Arbejderen "Kaufman har skrevet en vidunderlig, fin lille roman, som hurtigt "er læst, men som man ikke finder mage. En hyggelig, forunderlig og morsom historie om livet i alle dets afskygninger og man vil som læser helt sikkert kunne blive klogere og genkende noget fra sig selv." Stine Grabas, Guldborgsund Bibliotekerne

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.

I opfølgeren til Karitas uden titel møder vi vores hovedperson, da hun er 39 år og har tiden og modenheden til at begynde at virkeliggøre sine kunstneriske ambitioner. Karitas bor i den lille by Eyrarbakki på Islands sydkyst, og herfra følger vi hendes tour de force af et liv fra 1945 til 1999. En historie om frigørelse og kærlighed, om at vende tilbage til familien og rejse fra den igen.

Om sex, køn, samliv, litteratur, virkeligheden og den slags. 'Kongekilde NCS 5100'  diskuterer litteratur, identitet, seksualitet og biografisme i dialog med Freuds '3 afhandlinger om seksualteorien'.

Bogen forsøger at besvare en lang række spørgsmål:

• Hvorfor er så mange SÅ interesserede i køn, som de tilsyneladende er? I politik, samfundsdebat og litteraturen - især mange helt unge debuttanter.
• Hvorfor er det så svært, at være sammen med et andet menneske?
• Hvad er sex?
• Hvor har linie 5A endestation?
• Er Århus en by?
• Havde Giordano Bruno noget at komme med?
• Har Paven en fjollet hat?
• Hvad drikker Møller?

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

INTERNATIONAL BESTSELLER
England, 1852. Guvernanten Helen Davenport har varetaget husholdningen hos en af Londons mondæne familier det meste af sit liv. Da hun ser en annonce i avisen, som søger unge kvinder til giftermål med hæderlige ungkarle i New Zealand, beslutter hun at bryde op og forlade alt, hvad hun har kært.
I Wales er den smukke Gwyneira Silkham ved at være godt træt af high society-livets kedsommelige rutiner. Men da en mystisk newzealandsk fårebaron trumfer hendes far i blackjack, bliver hendes hånd i ægteskab pludselig en del af den samlede gevinst.
De to kvinder mødes på det skib, der skal føre dem til Christchurch på den anden side af kloden. Gwyn rejser på første klasse, Helen på tredje, men deres skæbner skal vise sig at blive bundet uløseligt sammen i deres nye, fælles hjemland – det, der af generationer er blevet kaldt ‘De lange, hvide skyers land’.
De lange, hvide skyers land – del 1 er første bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga.

Kvindernes oprør (1955) havde premiere på Det kgl. teater 1963, og er Knud Sønderbys version af motivet i Aristofanes' komedie Lysistrate om kvinderne der går i erotisk strejke for at forhindre mændene i at føre krig – en aktualisering rettet mod den kolde krig.

"Charlott kikkede fornærmet op og standsede. Hendes musikalske begreb gik ikke uden for dansen, og hendes opfinder ænsede hende ikke mere. Hans øjne havde fået samme glans som vennens.
Henne på forhøjningen under det skrå vindue stod den fremmede fru Anita. Hun var kommet til Paris aftenen i forvejen og var i dag, efter en times bekendtskab, hjemmevant mellem alle disse bundfremmede mennesker."

Charlott er vant til at være omdrejningspunkt for festerne i det parisiske atelier, hvor kunstnere og musikere mødes for at danse, snakke og nyde livet. En dag er det hele imidlertid anderledes. En dansk maler har taget sin kone, Anita, med, og noget ved hende tiltrækker alle mændenes opmærksomhed. Men hvad vil de med hende, når nu hun er gift? Skal Charlott se hende som en rivalinde? Charlott finder efterhånden ud af, at fru Anitas ægteskab ikke er af den traditionelle slags.

"Moderne ægteskab" fortæller om kunstnere og andre bohemer i Paris omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1904.

Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner. I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral. Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.

Unge kvinder er den direkte fortsættelse til romanen Pigebørn, der kaldes verdens første ”pigebog”. Verden over er historien om søstrene Meg, Jo, Beth og Amy læst i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Unge kvinder er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må lære at stå på egne ben i en mandsdomineret verden. Hver søster må finde sin egen vej ud i verden, men de fire forskellige kvinder holder alligevel sammen til det sidste - også da en alvorlig sygdom rammer den ene søster og sætter alt i perspektiv for de andre!

Unge kvinder er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag.

Pressen skriver:

»Det var rart at læse slutningen på ’Pigebørn’, og det var faktisk en slutning, som jeg synes fungerede rigtig godt.«
- Marie Lorentzen, De Unges Ord.

I 1849 blev Mathilde Fibiger guvernante på Lolland og skrev her brevromanen Clara Raphael, udgivet anonymt med forord af Johan Ludvig Heiberg (1851). Den indeholder guvernanten Claras respektløse beskrivelser af det konventionelle provinsmiljø og hendes vanskelige valg mellem kampen for "Damernes Emancipation" og ægteskabet med en baron. Romanen fremkaldte en voldsom offentlig debat om kvindens stilling med mere end 35 flyveskrifter og indlæg i aviser og tidsskrifter.