Søgeresultater: 5

Sammenfald er en digtsamling i fem dele, der med en stærk og egensindig poetisk stemme undersøger og udfolder erkendelsen af, at man som menneske, biologi, bevidsthed og i dette tilfælde kvinde ikke er lukket og selvberoende, men derimod i konstant berøring og udveksling med den verden, man er en del af.

Hvad er det ved Sapfo, som altid fortryller? Sapfo, som levede omkring 630 f.v.t. og var så stor en digter, at hun bliver kaldt den tiende muse. Sapfo, som sang om kærlighed, ikke krig. Sapfo, som sang om Afrodite, ritualer, erotik. Sapfo fra Lesbos, heraf ordet lesbisk. Gåden Sapfo. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og i krokodillemumier. Så meget er gået tabt, så meget er for længst forsvundet. Stoffet er helt bogstaveligt i stumper og stykker. Og alligevel føles Sapfo helt tæt på her og nu.

SAPFO er digter Mette Moestrups og klassisk filolog Mette Christiansens gendigtning af Sapfos uafrystelige og dirrende delikate kærlighedspoesi. Fragmenterne bliver her til lyslevende poesi på dansk og gør det muligt at læse Sapfo som en samtidsdigter.

Cougars hedder de – de modne kvinder på jagt efter ungt, saftigt kød. Løvinderne med skinnende pelse.
Cougar er en satire over Ovids Elskovskunst: hvad ville Ovid have skrevet, hvis han havde været en dansk kvinde lidt over halvtreds på vej gennem Københavns gader en lørdag om natten. Busk skriver seksuel, nærmest beskidt lyrik, der samtidig trækker på klassisk tradition
Pia Busk debuterede med Grotten og senere udkom Corinna og jeg. Med Busks tredje digtsamling Cougar sætter forfatteren endnu flere ord på den Københavnske underverden og de mennesker der lever deri. Samtidig afsluttes trilogien om relationer, tabu, sex og kærlighed i vores tid. Trilogien består af Grotten (2015), Corinna og jeg (2017) og Cougar (2019).

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme.

"Dronningeporten er en hilsen til kvinder, en port, kvinder kan gå igennem for at se verden åbne sig. Verden har længe været fyldt af mandlige indgange. Det var tiltrængt med en passagemulighed for kvinder, men bogen kan lige så vel læses af mænd …" Sådan skriver Pia Tafdrup i efterordet til denne genudgivelse af hendes ikoniske digtsamling, Dronningeporten, der markerer hendes 40-års forfatterjubilæum.

Dronningeporten udkom i 1998 og blev året efter belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris. Vand flyder som et ledemotiv gennem digtsamlingens ni suiter fra dråben, søen, floden, brønden, havet, livsvæskerne, badet, regnen og endelig regnbuen. Bogen fokuserer på naturens, kroppens og følelsernes kredsløb og altings forbundethed. På den måde foregriber Dronningeporten mange af de bevægelser, der sker i samtidspoesien lige nu. Det er organisk, sanselig og kraftfuld poesi.