Søgeresultater: 12

I Opdateret finder du brevet til Georg Brandes, talestykket Passiar,plus et udvalg af artikler og kommentarer i Kvinde og Samfundet og Brev til Menneskene. I brevet til Brandes forsikrer Helga Johansen, at hun ikke henvender sig på grund af ulykkelig kærlighed, at hun slet ikke er i stand til at fremkalde følelser af en sådan art, der er ikke noget hjerte at knuse.
Hun har dårligt ben som følge af en ulykke som barn, hun er halt, en krøbling, hvilket, mener hun, definitivt stempler hende som anderledes. Som følge af smerterne har hun oparbejdet et misbrug af opium. Hun forfalsker recepter og er dermed kriminel. Hun arbejder som lærerinde i almueskolen, men har sadistiske fantasier om sine elever og må opgive sit kald.
Det er at være udenfor. Sadist, pyroman, opiofag, sindssyg. Men den røde tråd hele vejen igennem er, uden svinkeærinder, opgøret med enhver form for autoritet. Om det er sindssygehospitalet eller andre instituioner, om de har mure eller ej, kobler hun magtens arrogance til det samme ene: manden-som-sådan.

Tantaluskvaler er givetvis både en kærlighedshistorie og en kunstnerroman. Men det er diskvalificerende ikke at læse bredere. Som om Adda Ravnkilde som kvinde ikke skulle kunne andet end ulykkelig kærlighed og halvdårlig kunst. Adda Ravnkilde er interesseret i den direkte relation, mand og kvinde imellem, uden støj på linjen. Hun går i Tantaluskvaler næsten videnskabeligt til værks i udforskningen af kærlighedsforholdet mellem den unge Elisabeth Due og den ældre Grev Høegh. Det gælder liv og død, og den erotiske flirt kamufleres som en kamp på ord mellem hendes unge idealisme og hans altid lige veloplagte nihilisme.
Adda Ravnkilde kan sit kram og bør læses som en forfatter der insisterede på at gøre noget helt og med denne insisteren som drivkræft skriver hun om kunstnerisk arbejde – javist – men også om omkostningerne ved at give sig hen, lade sig forføre og overgive sig, også til lidelsen. Og så er det værd at huske, at det altså var hende, Adda Ravnkilde, der i en alder af blot 19 år indførte ordet lady-like på dansk.

Mor - En historie om blodet af Maja Lucas er en roman, der skildrer en relation mellem en mor og hendes lille datter, der på tragisk vis havarerer. Man følger forholdet over et par år, fra pigen fødes, til hun er godt tre år gammel. I scener fra hverdagslivet med et barn beskrives morens fortvivlelse og ambivalens over for moderskabet og hendes tiltagende vrede. Romanen skildrer også, hvordan forældreskabet tærer på morens og farens parforhold og gør dem fremmede for hinanden. I et lavmælt sprog fortæller Mor. En historie om blodet en uafrystelig historie om en moderne kvindes kamp for at komme overens med rollen som mor.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Kvinder har ikke skæg er en samling skæve fortællinger. Punktnedslag i kvinders liv – fra vugge til grav.

I Jane Austens Stolthed og Fordom er Mary den mellemste blandt de fem Bennet-piger, og hun er den kedeligste af dem alle, så hvilket håb har hun? Hun er ærbar og from, har ingen forsonende træk, er uelsket og tilsyneladende uelskelig. Den anden Bennet-søster viser dog en anden side af Mary.

Skandaleromanen Kvindehjerter fra 1910 om kvinders ægteskab og seksualitet er stadig aktuel i dag. Det er en brevveksling mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvinde­skikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elsker­inde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.

Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. 

Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.

Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige. 

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme.

På Toldboden i Salem finder vores fortæller en gammel frønnet klud. Et falmet, men stadig skarlagenrødt A, der akkompagneres af den tidligere toldinspektør Jonathan Pues optegnelser. Det bliver udgangspunktet for historien om Hester Prynne.

Livsbekræftende fortælling om kærlighed og livets mening Solvej indser i en alder af 47, at manden, som hun har ventet på hele sit voksenliv, måske aldrig kommer. Denne indsigt kaster Solvej ud i en odyssé i søgen efter meningen med sit liv. Hun cykler ud i en verden fuld af mennesker, der gør deres bedste, og som deler deres visdom med hende. Solvejs odyssé er en livsbekræftende fortælling om livet, kærligheden, relationer og alt det der imellem, fortalt i en humoristisk blanding af socialrealisme og eventyr. Forfatter Anne-Pia Jørgensen offentliggjorde til at begynde med Solvejs odyssé som en højtlæsnings-serie til sine faste læsere, der fik et afsnit om dagen under coronanedlukningen. Lytterne fulgte troligt med på Solvejs rejse, og da sidste afsnit var læst højt, spurgte de: ”Hvornår kommer den som bog?” Og her er den så: Solvejs odyssé. Rigtig god fornøjelse!