Søgeresultater: 11

Sommeren 1947 på et billigt pensionat i Brooklyn. Stingo, en håbefuld ung forfatter fra Virginia, begynder at skrive på sin første bog. Hans fantasi stimuleres betydeligt af en voldsomt knirkende seng i værelset ovenpå. Der elsker den smukke polske Sophie med sin amerikanske ven Nathan - når de da ikke skændes så det brager. Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på. Sophie, på grund af den måde hun overlevede nazisternes dødslejre på. Nathan, fordi han som amerikansk jøde har levet et trygt liv i USA.

Pressen skrev:

»En fremragende roman. Gør som millioner allerede har gjort rundt om i verden: læs den.« Politiken

»En gribende roman« Weekendavisen

»En funklende og strålende roman, der i et utroligt tempo fortæller historien om svinehunden på begge sider af pigtråden.« Berlingske

I Lisbeth Bendixens roman "Under gulvbrædderne" er den kvindelig jeg-fortæller død. Hun ligger i et hul under gulvbrædderne og følger sin egen fysiske opløsning, mens hun reflekterer over sit liv og de dæmoner, hun har båret med sig fra sin indremissionske opvækst. Forholdet til Jesus, hans offergørelse, farens dominans og hendes egen stræben efter at være 'en god pige' står overfor mormorens og barndomsvenindernes frigjorte og sanselige kvindelighed. I hullet under gulvbrædderne, er det ikke bare kvindens krop, der efterhånden går i opløsning, men også de kræfter, der har holdt hende fast i en bestemt form, imens hun levede.

"Roman om en kvindes refleksion over sit liv og dets spøgelser. Man bliver ikke hurtigt færdig med den, for tankerne står næsten i kø: Eksistentielle, psykologiske og religiøse problemstillinger i et skift mellem absurde eller indre rum og den ydre virkelighed.[...] Det er et velskrevet og stærkt kvindeportræt, der ligger fint i forlængelse af dem, som Lisbeth Bendixen allerede har givet os, senest i romanen Lyset over Camargue (1990)." -Marianne Jensen, Lektørudtalelse Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Rose og Rachel. To skæbner, der er uløselig knyttet sammen, fordi de blev forbyttet ved fødslen, da hospitalet brændte. Roses mor, Sylvie, vidste godt, at det var det forkerte barn, hun reddede, men valgte alligevel Rachel og opdrog hende som sin egen.

Rose føler sig forladt – af Sylvie, som ikke vil vedkende sig hende, af ungdomskæresten Brian, som valgte Rachel, og af ægtemanden, som dør fra hende. Tør hun stole på kærligheden igen, da en ny mand dukker op i hendes liv? Rose, Brian og Rachel har aldrig fået talt ud om, hvad der skete, dengang de var unge. Nu, tyve år senere, foregår der hele tiden en skjult kamp mellem dem, selvom de er venner.

Afsløringen af den tragiske forbytning gør afstanden mellem de to kvinder større, og måske er det den unge Iris og hendes uovervindelige problemer, som kan bringe dem sammen igen. Da branden bryder ud i Sylvies hus, er der ingen, som ved, om det er venskabet eller jalousien, der styrer Rose og Rachels handlinger.

"Den smertefulde sandhed" er den spændende fortsættelse af "Løgnens lysthave". Eileen Goudge (f. 1950) er en amerikansk bestsellerforfatter, hvis bøger er blevet oversat til en lang række fremmedsprog og har vundet stor popularitet i hele verden. Hun har både skrevet bøger til voksne og unge og har særligt udmærket sig for sine romantiske spændingsromaner.

Det kan ske, at man man må rejse ud i verden for at genfinde noget tabt inde i én selv. Det erkender de kvindelige hovedpersoner i Lisbeth Bendixens sanselige roman "Lyset over Carmague".

Sarah er forsvundet fra sin plejefamilie i Jylland, og familiens feriebarn Lisa rejser til Provence for at finde hende. De er begge på en form for opklaringsarbejde. Lisa leder efter Sarah, og Sarah leder efter sine rødder. For hvor kommer det røde hår og de kunstneriske evner egentlig fra? På rejsen gennem de provencalske landskaber med duftende lavendellunde, strålende solsikker og smalle brolagte landsbygader føres Sarah efterhånden nærmere på sin mystiske arv, og måske har den noget med den verdensberømte maler Vincent van Gogh at gøre.
Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. rnSiden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Hvad vil du være, når du bliver stor?" Præsident for De forenede Stater! "

Således svarer den kun 11-årige Florentyna sin far, en rig, polskfødt ejer af en stor hotelkæde. Men hun er kvinde, af polsk afstamning og katolik - i USA tre væsentlige hindringer for at kunne nå det høje fremtidsmål.

Ambitionerne har hun - en andenplads tæller ikke. I første omgang er Florentyna dog målbevist i sin private karriere: overtagelsen af faderens store, internationale hotelimperium; men inden hun når så vidt, møder hun manden i sit liv og kastes af samme grund ud i en nådesløs familiefejde. Intet kan få Florentyna til at opgive Richard, og de to skaber sig hver især en strålende karriere og oplever sammen et lykkeligt familieliv.

Først i en moden alder går Florentyna for alvor ind i politik. En verden af korruption, uærlighed og hårdhed åbner sig for hende, men nu kan intet standse Florentyna. Hun er på vej mod toppen: præsidentembedet i De forenede Stater. Trods hård kamp og ofte uretfærdig modstand giver hun ikke op.

"Den fortabte datter" er en selvstændig fortsættelse af "Kane og Abel".

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Anette har altid følt sig kikset, og hun synes, hendes liv er blevet mere og mere kedeligt. Specielt når hun sammenligner det med sine veninders perfekte liv. Hun sukker efter en mand, der kan puste spænding og erotik ind i hendes tilværelse, men da hendes nye roomie Malika flytter ind, går det op for hende, at det måske slet ikke er en mand, hun har manglet... Cecilie Rosdahl er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun har skrevet en lang række romaner for både unge og voksne. Mange af hendes bøger kredser om emner som seksualitet, kønsidentitet og kærlighed. Cecilie Rosdahl har fået kritik fra dele af LGBTQ+-miljøet, fordi hun er en heteroseksuel forfatter, der skriver om seksuelle minoriteter. Hendes bøger om netop disse emner har ikke desto mindre vundet hende både stor popularitet og fine anmeldelser.

Under en opgave som tolk, falder en kvinde pludselig død om for fødderne af Margit Andersson. Kvinden er en ældre dansk læge, der i 1944 hjalp modstandsfolk med at smugle jøder over grænsen til Sverige. Da kvindens jævnaldrene veninde pludselig bliver myrdet, begynder Margit at efterforske omstændighederne. Som sagen optrævles viser det sig, at de to dødsfald ikke bare har tråde tilbage til anden verdenskrigs jødeforfølgelser og modstandskamp, men også at Margits egne forældre er en del af historien og opklaringsarbejdet. Kriminalroman i to dele om forfatteren og oversætteren Margit Andersson Tiina Nunnally (f. 1952) er en amerikansk forfatter og oversætter. I perioden 1969-1970 boede hun i Århus, hvor hun studerede skandinaviske sprog og historie. Nunnally har oversat en lang række skandinaviske romaner til engelsk, herunder Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne", Tove Ditlevsens erindringer "Det tidlige forår" og Sigrid Undsets romantrilogi "Kirsten Lavransdatter". I 2009 uddelte Det svenske akademi en pris til Nunnally for sit bidrag til udbredelsen af svensk litteratur.

Det er ikke med sin gode vilje, at Kristien vender tilbage til Sydafrika. De seneste 11 år har hun levet i London, men da hendes mormor nu ligger for døden, er hun tvunget til at vende hjem. Men det Sydafrika, Kristien vender hjem til, er helt anderledes end det, hun forlod. I løbet af den tid, hun nu må tilbringe i sit hjemland, lærer hun både sin egen slægtshistorie og hele landets fælles fortid bedre at kende. Den sydafrikanske forfatter André Brink (1935-2015) skrev både på afrikaans og på engelsk og var ved siden af sit forfattervirke professor på University of Cape Town. I 1960’erne var han en af de ledende figurer i den afrikaans litterære bevægelse Die Sestigers. André Brinks bøger var kontroversielle, og hans roman "Kennis van die aand" fra 1973 var den første bog, der blev forbudt af den sydafrikanske regering.

Udråbt til ÅRETS SVENSKE KRIMI 2019 af Det svenske krimiakademi.

En februarnat i 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm. Hun bløder fra baghovedet og fra hænderne, der med et stort søm er naglet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. I 1970'erne starter Britt-Marie som ung betjent hos Östertuna politi i Stockholm. Hun kæmper med at finde sin plads i politienheden og skal samtidig balancere familie- og arbejdsliv. En dag bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Det lyder kun alt for bekendt, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på nøjagtig samme bizarre måde tredive år tidligere. Hvad er morderens motiv? Og kan de nå at stoppe ham, inden han slår til igen?

Skyggejægeren er en voldsomt spændende krimi om en uopklaret sag og de kvindelige efterforskere, der i årenes løb beskæftiger sig med sagen - Britt-Marie i 70erne, Hanne i 80erne og Malin i 2019. Det er en fritstående fortsættelse af Dvalen (2019), Husdyret (2018) og Når isen brister (2016).

Vanda Venzel vokser op i et fattigt arbejderhjem hos en far, der er overbebyrdet af arbejde, og en mor, der er udpint efter intet mindre end 17 børnefødsler. I løbet af opvæksten må den nysgerrige og bestemte pige mange prøvelser igennem, og det er ikke nemt for hende at finde sin plads i livet. Med slående realisme og mange dybsindige overvejelser viser Vanda os, hvordan tilværelsen så ud i arbejderklassen i starten af det tyvende århundrede. Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.