Søgeresultater: 5

Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle.

En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende.

Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende.

Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft.

I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv.

Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs.  

"Jeg trænger til at skrige, til at hvine, hvine, så jeg sprænger min strube. Men jeg gør det ikke, så vækker jeg Lennart, og han skal have ro. Han har arbejdet overmenneskeligt i sommer. De siger, hans Hudsonbilleder står over Whistlers. Det er vel, fordi han har mere sjæl. Skønt, hvad ved jeg om Whistlers sjæl? Hvad er det for en lyd? Det er jo toget! Men der er ingen bane her... Så er det ingen drøm. Gud i himlen, så er det ingen drøm."

Karin Michaëlis "Hjertets drømme" (1915) består af de fem historier "Af en ulykkelig kvindes dagbogsoptegnelser", "Gæsten", "Erasta", "Gådens løsning" og "Lisulas træ". Historierne skildrer og dissekerer kvindens stilling i ægteskabets normer og konventioner i en tid, hvor ligestillingsdrømmene vokser sig større...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.

Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. 

Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.

Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.