Søgeresultater: 14

"Mødrenes hus" er en stærk og uforglemmelig fødselsfortælling. 

Det, der skulle være en helt almindelig, ukompliceret fødsel, udvikler sig til et mareridt på fem døgn for Rosa og hendes kæreste Gilbert. Nat og dag flyder sammen, og grænsen mellem drøm og virkelighed viskes ud. I morfintåger genforenes Rosa med sin døde bedstemor, og sammen begiver de sig ud på en farefuld vandring gennem skoven – for at nå frem til Mødrenes hus. 

"Mødrenes hus" er en mørk og drømmende roman om fødsler og mødre. En historie om at vente – på livet, på døden, på en forløsning, som ikke vil komme. Det er også en roman om afsindig smerte, et forladt og fremmedgørende hospital og længslen efter fællesskab med andre mødre – både de levende og de døde.

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. 

Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? 

"Teenageren fra Thy" er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.

I samme serie findes: "Kvinderne fra Thy", "Søstrene fra Thy" og "Barnet fra Thy".

Rebecca har længe ønsket at blive mor, men gang på gang mister hun barnet. Som et forsøg på at overleve tabet af sin dødfødte søn tager hun med sin mand til Gran Canaria. Allerede kort tid efter de er ankommet til øen, forsvinder han, og i ­Rebeccas søgen efter den mand, hun tror, hun kender og elsker, finder hun svar, der forandrer alt.

 Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.

En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.

"Misteltenen" er anden bog i Vedsø Olesens serie, "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder "Snehild".

"Vener" er Fie Frydendal Sigersteds romandebut om fire generationer af kvinder, der lever i Nordsjælland fra slutningen af 1800-tallet og frem til vores tid, og som på hver sin måde længes efter forløsning og frigørelse. Alle kvinder har et særligt forhold til naturen og er splittet mellem at leve op til omverdenens krav til dem om at være gode husmødre og deres egen drift efter at realisere sig selv uden for hjemmets fire vægge. 

"Vener" er en vidtfavnende og stærk kvindefortælling i mange tonearter om de gamle værdier og normers opløsning i en moderne verden. Og en poetisk og livsbekræftende historie om vigtigheden af at længes. 

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år. Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen. Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.

”En sanselig og forgrenet fortælling om kærlighed, slægt, mænd og kvinder, der gennem generationer vikles ind og ud af hinandens liv” (fra bibliotekernes lektørudtalelse)

Franciska er en exo-fiktion om en kompromisløs kvindes usædvanlige liv og kamp for at blive kunstner. Agnete Braad fortæller historien om en talentfuld ung kvinde, der i 1917 forlader sit velstillede barndomshjem i Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer.
Den unge Franciska Clausen har ekstraordinær sans for farver og former og er med til at udvikle malerkunsten i den nye verden, der bryder frem i Europa i tiden efter første verdenskrig. I det toneangivende avantgardemiljø i Berlin, München og Paris må Franciska som de andre kvindelige kunstnere kæmpe hårdt for fodfæste og anerkendelse i et mandsdomineret kunstmiljø, hvor kvinderne skulle klippe sig korthårede og forblive barnløse for at blivetaget alvorligt.
Franciskas møde med den berømte franske maler Fernand Léger bliver skelsættende, og hun blomstrer i deres arbejdsfællesskab og kærlighedsforhold, men da familien ikke længere kan støtte hende økonomisk, bliver det en kamp at overleve. Franciska kan undvære mad og tøj men ikke sit arbejde i atelieret med farver, cirkler, kvadrater, linjer og cylindere.
I 1931 vender hun hjem til Danmark med impulser fra den europæiske avantgarde, men hun bliver mødt af total afvisning. Den danske kunstverden forstår slet ikke den radikale kvindes værker. Romanen er både en fortælling om en fandenivoldsk pige, der bliver kvinde og kunstner i en tid med et snævert kvindesyn, om det anti-borgerlige liv, om kærligheden som skabende fællesskab og om livet som kæmpende kunstner.

En roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop.

Et prominent rocker-kendis par findes myrdet. Begge er tortureret ihjel med bestialske metoder, der oprindeligt blev brugt af Den Spanske Inkvisition.

Uddrag fra romanen: