Søgeresultater: 48

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Skagen 1902. Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år, men har ingen børn. Efter et havari på Vesterhavet reddes en sømand i land i live, og Ane får ham bragt til sit hus. Dagen efter er sømanden væk, og ni måneder senere føder Ane en søn, der ikke ligner Jens Peter. Hvad skete der den nat, og hvad blev der af sømanden? Det sætter Ane og Jens Peters oldebarn sig for at opklare hundrede år efter.

I årene efter 1864 er Danmark er opfyldt af den livsvilje og overlevelseskraft der kan opstå i et folk efter en tabt krig, og Danmark rejser sig med overraskende hurtighed. De to familier på godset Harrestrup og gården Nonnemøllen, tilsammen kaldet Bajonetmøllen, fremstiller stadig knive. Da godsejer Wolffsen opfinder en bajonet, der med et snuptag kan monteres på Indianerdræberen, den nye Winchester-riffel, som er den mest solgte i USA – også solgt i Dansk Vestindien – sker der voldsomme forandringer i familielivet. Enkerne på Bajonetmøllen er fortællingen om Georgine Wolffsen og Kathrine Kollekolle, som er vidt forskellige af oprindelse og uddannelse, men ens i viljestyrke og krav om ligestilling. Handlingen udspiller sig dels i Danmark, dels i Dansk Vestindien, Belgien og Frankrig, hvor 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

Enkerne på Bajonetmøllen III er sidste bind i Erik Juul Clausens trilogi om to danske familiers skæbne i tre generationer. Vi følger nu familiernes liv i lys og skygge i perioden fra 1915-1945 og dermed også under de dramatiske indflydelser fra både 1. og 2. verdenskrig. Cecilie Nejstgaard fra Nonnemøllens to sønner er ufrivilligt blevet inddraget i 1. verdenskrig som henholdsvis soldat og feltlæge på tysk side. Gennem deres breve hjem til familien får vi beskrivelser af de voldsomme slag på nært hold og deres grufulde konsekvenser såsom massedød og granatchok. Da Cecilie mister både sin søn Ole og sin mand Julius i forbindelse med 1. verdenskrig, bliver hendes grandnevø Claus Koustrup Kollekolle bestyrer af Nonnemøllen. Det er især gennem hans søn, Stefan Koustrup, som er hestehandler og spillemand, at vi får indblik i 2. verdenskrig. Stefan er i al hemmelighed modstandsmand, men spiller violin til de tyske soldaters balaftener, hvor han gennem samtaler med SS-psykiateren Felix Heide for eksempel får at vide, at Hitler og de andre ledende nazister indtager store mængder narkotika. Vi præsenteres desuden for Krystalnatten, Gestapos strategier, Stalins støtte til Hitler og meget mere om 2. verdenskrig, der endnu en gang står frem som det værste kapitel i menneskehedens historie.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.