Søgeresultater: 11

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.

Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.

Romanen er hendes dagbog.

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.« – Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Romanen Flokdyr er første del af fortællingen om storbyboerne i kontorfællesskabet i indre København. De dyrker det uforpligtende selskab for det er udfordrende at ville hinanden når tiden råber på fællesskab, men hylder individet. Flokdyr handler om livet i alt dets skønne umulighed – og det svære i at give slip på sig selv og holde fast i hinanden. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Seks noveller med et klart syn for hverdagen og de mennesker, der er i den.

Noveller om kærlighedens skrøbelighed og den nærhed, vi ikke kan holde fast. Men også om nærhed der aldrig forsvinder. Om ømhed, sorg og glæde, der ikke altid kan finde vej. En bog om styrke og afmagt - og det skarpe hjørne hvor de to nogle gange mødes, så man ikke ved, om man skal le eller græde. Noveller der rører ved hjertet. Om mennesker du kender. Eller måske om dig selv…

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.