Søgeresultater: 13

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Roman fra korstogenes tid.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Östergötland 1349

I en tid, hvor intet er sikkert, og en kvindes ære er afhængigt af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana Henriksdotter til en skovsø for at bade, da hun bliver overfaldet og bortført. Samtidig venter Markus Järv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab om natten. Da hans unge soldat kommer tilbage med Illiana, forstår han med det samme, at det er den forkerte kvinde, og at hun desuden er af fornem familie. Han beslutter sig for at ride tilbage med hende, men på vejen støder de på Illianas brødre, og ved en ulykke mister en af brødrene livet.

Fra og med det tidspunkt kommer magtspil, intriger og hofdiplomati til at bestemme Illiana og Markus’ liv. 

For at undgå en mindre borgerkrig beslutter kongen, at Markus skal gifte sig med Illiana som kompensation for den afdøde bror.

Men det eneste den selvstændige, intelligente veluddannede kvinde og den barske, traumatiserede kriger kan blive enige om, er at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Alligevel vokser tiltrækningen mellem dem i takt med, at de bliver truet fra flere sider. For både Illianas brødre og en mand fra Markus’ fortid er ude på hævn og ønsker at slå Markus ihjel.

Forpligtelser er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i den svenske middelalder. Fuld af drama, intriger, riddere og herresæder.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Ragnhild Hestehov er en fortælling om kvindeliv i slutningen af vikingetiden – en brydningstid, hvor nordiske guder afløses af Hvidekrist.

Med udgangspunkt i den unge Clara, der giftes ind i Sparre-familien, skildres her tiden omkring Grevefejden i Danmark. En medrivende fortælling om en turbulent tid i Danmarks historie med både drama, blodige opgør og intriger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.