Søgeresultater: 13

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.

Sara elsker Philip. Det eneste der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.

En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?

Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?

ALENE HJEMME er Kirsten Hammanns 7. roman.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand …

SE PÅ MIG er fortælling om bedrag og selvbedrag, om hemmelighedher og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.

Læs mere om forfatteren, Kirsten Hammann: http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

Stærkt absurde begivenheder i Melede udvikler sig, da den ækle nabo under et mordforsøg på Molly Gewissenheit får et rødbedeglasskår i hjernen, hvorved han effektivt lobotomiseres. Men andre står klar til at tage hans plads.


—— "En fornøjelse af de sjældne, et vellykket litterært totalteater. Æd den!" Fyens Stiftstidende

——"Flydende velformuleret, uforfærdet, lidt forfærdende og simpelthen underholdende." – Kristelig Dagblad

—— "Med Gratis frokost slår Susanne Staun fast, at hun er en forfatter, som kan skrue en historie sammen, så den både fængsler og underholder." Politiken

—— "Vi siger bare klap, klap, klap og glæder os over, at Staun har mistet hovedet, for det er mindst tusind år siden, vi har læst et digt med så meget krudt i." Grafen

—— “Susanne Staun har en usædvanlig evne til at omskabe det groteske til skær poesi, men omvendt kan hun også fange almuetonen i et Jeppe Aakjær-digt og dekonstruere det, så produktet bliver drivende sjofelt.” Weekendavisen

I et forsøg på at opnå personlig frihed forlader Orange sin vanetilværelse, sin bankmand og sit husholdningsregnskab og begynder et hektisk og planløst liv. For at klare sig må hun dog snart foretage mere velovervejede, ofte kyniske handlinger, der fører hende fra miljø til miljø – i håb om at finde friheden i det næste og nye.

Men miljøerne lukker sig om hende; hun kommer hele tiden i klemme mellem sine egne betingelser og de roller, omgivelserne presser hende ind i.

"Jamen her er noget helt usædvanligt," skrev Ole Schrøder, da bogen udkom første gang.

"En henrivende, munter og charmefyldt og – gudskelov - helt amoralsk bog. En historie om et sælsomt pigemenneske, der fører sig frem og tilbage i et nutidigt københavnsk miljø. Hvad hun kommer ud for, er ubeskriveligt, men det er også ubeskriveligt fornøjeligt. Dette er en af efterårets mest opmuntrende bøger."

Dette er historien om en mand, der en dag startede et hændelsesforløb, som flere måneder senere kulminerede i en slags seriemord med omvendt fortegn. Til hans forsvar skal det siges, at han intet usædvanligt foretog sig. Hvad der skete den dag var blot, at forskellige ting på samme tid kom i bevægelse. Fotografen Angus McFinney lever et sorgløst og enkelt liv i København. På grund af sin store tiltrækningskraft på det modsatte køn har han som regel flere affærer kørende på samme tid. For tiden drejer det sig om den kølige advokat Merete Berthelsen, den livsglade forretningskvinde Nanna Willumsen, den forelskede Laila Alfredsson – plus det løse. ANGUS McFINNEYS FATALE FORSTYRRELSER er den skæbnesvangre og tragikomiske historie om en mand, der kommer til at forstyrre en række forholdsvis almindelige kvinders alt for almindelige tilværelser med fatale konsekvenser til følge.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme.

Fire nybagte mødre, fire babyer, en sundhedsplejerske. Fem kvinder med eller uden hunde, mænd og andre børn – og med noget under gulvtæppet. En mødregruppe er kvindeuniversets modstykke til erhvervs- og karrierelivets netværk og erfa-grupper. I gruppens midlertidige fælleskab samles en håndfuld nybagte mødre. Kvinder med vidt forskelig social og uddannelsesmæssig baggrund, forskellig alder, økonomi, livsindstilling og -stil. Det eneste, de i udgangspunktet har tilfælles, er dette: De har netop født et barn. Hvis det ikke havde været for den initiativrige og (over-)energiske kommunale sundhedsplejerske Dorthe, ville Chris, Tina, Eva og Sus aldrig have fundet sammen. ”Så sidder de her, fire kvinder, hvis eneste fælles referencer for få måneder siden var terminsdato og postnummer, og taler om, hvor sjovt det bliver, når børnene begynder at tumle rundt sammen, lege sammen og gå i skole sammen. Som om det er den naturligste ting i verden, at de stadig vil se hinanden om et halvt år, om fem år, om ti år og lige præcis i dette øjeblik tror Eva på, at det er så enkelt. At der faktisk er en happy ending inden for rækkevidde.” Ulla Taylor: født 1968 i en lille by, Nødebo, ved Esrum Sø. Debuterede 2004 med den meget roste roman Dametur. Har skrevet flere romaner og en ungdomsbog. Hendes nyeste roman er Til alle slags fester, der udkommer i oktober 2015. Hendes romaner er tidligere udgivet i Holland, Tyskland og Norge.

Om en ung kvinde, som føler sig udenfor andre menneskers fællesskab. Hendes sind er sløvet og upåvirkeligt, men hendes krop lever: den skifter facon, får gevækster og bemægtiger sig hende.

"Sidsel Falsig Pedersens debut er både barsk og øm … en forrygende sproglig ømhed der midt i alt vanviddet gør en så glad, at man straks hopper videre til næste afsnit.”
Signe Lindskov Hansen, Information

”Bemærkelsesværdig debutroman om en pige der er faldet ud af fællesskabet … Bogen har en umiskendelig personlig tone og balancerer sikkert og disciplineret på en line der er udspændt mellem drøm og surrealisme … Variationerne over disse drømmesyner er skrevet uden manér, med en sublimeret fantasi og fintmærkende sproglig beherskelse … Hvad der gør debut’en egentlig lovende, er skildringens autenticitet, den langsomme forblødning i ensomhed midt i de normales samfund.”
Bettina Heltberg, Politiken

”Ved siden af at være sjove og poetiske, og selvfølgeligt mærkværdige, er historierne i En hel dags Kærlighed også rigtig gode til at være foruroligende.” 
Lars Bukdahl, Weekendavisen

”Det er barsk, følsomt og anfægtende uden at forfalde til sentimentalitet … Sidsel Falsig Pedersen har fat i mange eksistentielle ender af den suveræne viden om at være sprog og krop i et køn, der såvel føder som bliver født.” 
Elisabeth Møller Jensen, Aktuelt