Søgeresultater: 4

Fire nybagte mødre, fire babyer, en sundhedsplejerske. Fem kvinder med eller uden hunde, mænd og andre børn – og med noget under gulvtæppet. En mødregruppe er kvindeuniversets modstykke til erhvervs- og karrierelivets netværk og erfa-grupper. I gruppens midlertidige fælleskab samles en håndfuld nybagte mødre. Kvinder med vidt forskelig social og uddannelsesmæssig baggrund, forskellig alder, økonomi, livsindstilling og -stil. Det eneste, de i udgangspunktet har tilfælles, er dette: De har netop født et barn. Hvis det ikke havde været for den initiativrige og (over-)energiske kommunale sundhedsplejerske Dorthe, ville Chris, Tina, Eva og Sus aldrig have fundet sammen. ”Så sidder de her, fire kvinder, hvis eneste fælles referencer for få måneder siden var terminsdato og postnummer, og taler om, hvor sjovt det bliver, når børnene begynder at tumle rundt sammen, lege sammen og gå i skole sammen. Som om det er den naturligste ting i verden, at de stadig vil se hinanden om et halvt år, om fem år, om ti år og lige præcis i dette øjeblik tror Eva på, at det er så enkelt. At der faktisk er en happy ending inden for rækkevidde.” Ulla Taylor: født 1968 i en lille by, Nødebo, ved Esrum Sø. Debuterede 2004 med den meget roste roman Dametur. Har skrevet flere romaner og en ungdomsbog. Hendes nyeste roman er Til alle slags fester, der udkommer i oktober 2015. Hendes romaner er tidligere udgivet i Holland, Tyskland og Norge.

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".