Søgeresultater: 69

Novellesamling af Alice Munro, modtager af Nobels Litteraturpris 2013.

I bogens titelnovelle kommer hele byen i fokus, da den lokale optiker dør: fra pubertetsdrengene, der finder liget, over manden, som måske dræbte ham, til kvinden, der må beslutte sig for, hvad hun vil stille op med sin viden.

”Som jeg før har sagt, er Munros noveller så fantastiske, fordi de rummer hele skæbner, der ellers kræver hver sin roman.” – A.S. Byatt

Firenze 1545. Lucrezia de' Medici kommer til verden som femte barn af byens mægtige storhertug. Da hendes ene storesøster dør kort før sit bryllup med hertugen af Ferrara, bliver Lucrezia ufrivilligt kastet ind i rampelyset: Hertugen er hurtig til at anmode om hendes hånd, og hendes far er lige så hurtig til at slå til.

Vi har længe klaret os uden Gud, men det er, som om dødssynderne hænger ved. De arkaiske mønstre er svære at bryde. Eva Menasse er en af Østrigs mest kritikerroste og prisvindende forfattere og på dansk er tidligere udkommet novellesamlingen Dyr for viderekomne. Menasse har en særlig evne til at skære sig ind i det moderne menneskes kernehus. Gerne med en underliggende og knastør humor (hun er da også modtager af den internationale Jonathan Swift Pris for humor og satire). God fornøjelse med læsning af novellerne, der rummer syv tilgivelige dødssynder ...

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

INTERNATIONAL BESTSELLER
England, 1852. Guvernanten Helen Davenport har varetaget husholdningen hos en af Londons mondæne familier det meste af sit liv. Da hun ser en annonce i avisen, som søger unge kvinder til giftermål med hæderlige ungkarle i New Zealand, beslutter hun at bryde op og forlade alt, hvad hun har kært.
I Wales er den smukke Gwyneira Silkham ved at være godt træt af high society-livets kedsommelige rutiner. Men da en mystisk newzealandsk fårebaron trumfer hendes far i blackjack, bliver hendes hånd i ægteskab pludselig en del af den samlede gevinst.
De to kvinder mødes på det skib, der skal føre dem til Christchurch på den anden side af kloden. Gwyn rejser på første klasse, Helen på tredje, men deres skæbner skal vise sig at blive bundet uløseligt sammen i deres nye, fælles hjemland – det, der af generationer er blevet kaldt ‘De lange, hvide skyers land’.
De lange, hvide skyers land – del 1 er første bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga.

TILBAGE TIL JORDEN er en erindringsroman om en kvinde, som for at overleve en traumatisk barndom har måttet opbygge en række fortrængninger og myter. Bogen beskriver den proces, hvor fortrængningerne og myterne falder for at give plads til en ny begyndelse i den virkelige verden.

Men det er også beretningen om et magisk rum, hvor alt kan ske: et talende hus i en fortryllet skov, shamaner og stjerner, levende og døde der mødes i et sælsomt univers, og en kat der kan spå om afslutninger og nye begyndelser.

TILBAGE TIL JORDEN er en poetisk fortælling om at bearbejde en stor sorg og finde tilbage til sig selv.

"Ulrikkeholms selvbiografiske fabel er forunderligt smuk og bevægende ... Jeg’et henter sine fortællinger i det magiske rum, skaberrummet, der som en anden Genesis-myte indleder romanen. For i begyndelsen var ordet, og når ordet er hos Majbritte Ulrikkeholm, så er det mildest talt forrygende ... Læs den." - Jyllands-Posten

"Romanen er en tyndhudet, poetisk og personlig beretning om de psykologiske følger af en ramponeret barndom med for meget ansvar og for lidt kærlighed. Om ensomhed og evnen til at overvinde den, om kærlighed og smerte, og om at dø i sjælen og blive født på ny ... Det er en fortællekunstner i fuld flor, man her er vidende til! ... åndeløs og imponeret sluger (man) side efter side ..." - Information

Munterhedens hus handler, som så mange af periodens store romaner, om penge og social status. Handlingen udspiller sig i de øverste samfundslag i New York, hvor den unge smukke Lily Bart dygtigt navigerer rundt i selskabslivet i håbet om at finde sig en rig ægtemand, der kan være den økonomiske redning for hendes luksuriøse levevis. Men mens Lily Bart, efter flere fatale fejltrin, må se sin agtelse dale i takt med, at sladderen om hende tager til, er der andre, der stiger i samfundet. Den unge forretningsmand Rosedale gennemskuer hurtigt det overfladiske iscenesatte miljø og foreslår Lily Bart en handel, hun er nødt til at tage op til overvejelse. For er man ikke en del af sæsonens fastlagte mønster, svæver man sfæreløs rundt i et tomrum af selskabelig ikke-eksistens.

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

En spændingsfyldt og romantisk fortælling om overlevelse, håb og længsel, der kan varme selv de mest forfrosne hjerter. EN SNESTORM I MAJ. ET FORSVUNDET BARN. ET UOPKLARET MYSTERIUM. SEATTLE, 1933. En forårsaften kysser alenemor Vera Ray sin treårige søn godnat og tager på nattevagt. I løbet af natten begynder det at blæse op til snestorm, selvom det er maj måned. Da Vera endelig kommer hjem, er den lille Daniel forsvundet fra sin seng. Ude på gaden finder hun Daniels yndlingsbamse, men alle andre spor er dækket af sne. Vera prøver febrilsk at finde ud af, hvad der er sket med hendes dreng. SEATTLE, 2010. I maj måned firs år senere raser en lignende snestorm over byen. Claire Aldridge, som er journalist på den lokale avis, falder over den gamle forsvindingssag og bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med den lille dreng. Samtidig opdager hun en uventet forbindelse mellem sig selv og Vera Ray, og det sætter Claires eget liv i perspektiv. ”Sarah Jios charmerende romaner går lige i hjertet.” – Emily Salomon ”Jeg elsker Sarah Jios bøger.” – Santa Montefiore ”Med sin berusende blanding af mysterium, historie og romantik er denne bog næsten umulig at lægge fra sig.” – Real Simple Magazine

”De er så koncentrerede, aha, de opererer, det er dét, de har gang i! Lyset, det er operationslampen. Og nu ser jeg kvindens ansigt dernede på båren. På én gang langt fra og tæt på. Jamen den kvinde er jo mig! Hjertet i hånden er mit, jeg troede ikke, at det var smukt!” Hvordan mon vores hjerte ser ud? Sådan helt konkret, men også i mere overført betydning. Er vi overhovedet i stand til at give dét, vi gerne selv vil have? Eller til at tage imod? Hjertefri handler om generationen af kvinder, der blev opdraget traditionelt, men senere fik frihed, både personligt og seksuelt. Hovedpersonen Marianne står splittet mellem friheden og rodløshed. Samtidig hungrer hun efter mening og fylde, ikke mindst når det gælder kærlighed og følelser. Her spiller tidlige barndomsoplevelser ind. – Genkendelige problemstillinger den dag i dag. Marianne klarer problemerne på sin egen ret specielle facon … Uddrag af bogen Var det vinden? Steinar? Var han mon kommet hjem på grund af uvejret? Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på. Der var så underlig stille. Så gik døren til mit værelse op. Den hamrede ind i væggen, midt i døren stod Steinar, han havde drukket, men hvor meget? – Ha, det havde du nok ikke regnet med! Hvor er han? – Hvem? – Din elsker selvfølgelig, hvem ellers. Der går rygter om det, at du kører rundt her mellem Isafjodur og Hnífsdal, men ingen ved efter hvad, og du fortæller det ikke til nogen. Heller ikke mig, han nærmede sig truende. – Man siger, at du ikke er hjemme om natten. – Du vover ikke at nærme dig, skreg jeg. Om forfatteren Rie Pedersen er cand.mag. i nordisk og spansk. Har været ansat på Aalborg Teater og Journalisthøjskolen, arbejdet freelance som underviser, journalist og forfatter. Har skrevet ungdomsromaner, rejsebeskrivelser og fagbøger, bl.a. Glasbørnene, På apostlenes heste og Fortællende journalistik. Bosat på Djursland.

Monika er 38 år og ambitiøs overlæge med succes. Maj-Britt er 55 år mislykket og levende begravet i sin lejlighed. To tilsyneladende vidt forskellige kvinder der forsøger at leve med smertelige oplevelser i en fortid de begge gør alt for at glemme. Men uforudsete hændelser genopvækker de onde minder og forandrer deres liv for altid. De kender ikke hinanden men da de to mødes sættes alt på spidsen: Kan de forsone sig med deres fortid med skammen? Eller må noget ofres på vejen?