Søgeresultater: 27

Vi befinder os i sydstaterne i USA i 1920’erne. Den unge Helga Crane underviser på et sort universitet i Syden, hvor hun leder efter sin egen identitet som sort, som kvinde og som lærer. Hun forlader sydstaterne i en søgen efter sin egen identitet og flytter nordpå til Chicago, hvor hun får økonomisk støtte af en hvid onkel, som dog ikke ønsker nogen nærmere forbindelse med sin "sorte" niece.

Vi følger Helgas søgen efter sin egen identitet i et virvar af racisme, mandschauvinisme og fordomme i en raceopdelt verden, hvor hun hverken hører til hos de sorte eller de hvide. Hendes søgen bringer hende til det pulserende New York med svingende jazzklubber og til sine slægtninge i Danmark, hvor hun mænger sig med det fineste selskab i København.

Men at lede efter sin egen identitet kan være som at forsøge at vandre i kviksand, og Helgas kamp for at finde sin egen plads i verden er lang og hård.

"Kviksand" udkom i 1928 og på dansk i 2015. Nella Larsen (1891-1964) født Nellie Walker. Voksede op i Chicago, Illinois, som stedbarn af blandet race i en ellers "ren", hvid, dansk-amerikansk familie. Dette grundlagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende – som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og dette blev et fast litterært emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller. Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn i New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns- og identitetshistorie.

Charlotte Simmons er vokset op i en lille flække i North Carolinas bjerge. Her har hun været skolens superelev, og da et stipendium giver hende chancen for at studere på et af de mest velrenommerede amerikanske universiteter, synes hun, at alle hendes drømme er gået i opfyldelse.

Men da hun ankommer til universitetet med sin beskyttede baggrund og tro på et højere fælles mål som den primære bagage, går det hurtigt op for hende, at hendes medstuderende har en noget anden opfattelse af, hvad studietiden skal bruges til.

For bag de ærværdige akademiske mure har sport, fester, druk og sex fortrængt interessen for studierne, ligesom udseende, mærkevarer og penge tillægges større vægt end gode karakterer. Og da også Charlotte gør sine erfaringer med denne nye verden, tvinges hun ud i et opgør med troen på sig selv og sine medbragte værdier. Tom Wolfe (f. 1931) var en af pionererne inden for den såkaldte new journalism, men han er ikke mindre kendt for sine romaner, hvor han med eminent satire spidder den moralske hulhed bag den amerikanske pengekultur. På dansk er bl.a. udkommet "Kold marv", "På krogen" "En stor mand" og ikke mindst hans største succes, bestsellerromanen "Forfængelighedens bål", der har fået status som en moderne klassiker.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Harpas fjortenårige datter er et såkaldt problembarn, og derfor skal hun tilbringe noget tid hos nære slægtninge på Islands østkyst. Sammen med Harpas veninde Heidur begiver mor og datter sig ud på en lang bilrejse gennem Islands storslåede og sagnomspundne landskab. Og det bliver en rejse, der på mange måder tager en uventet drejning.
"Hjertesteder" er en roman om en kvindes forsøg på at finde sig selv. Om venskab, slægtskab og kærlighed. Og om fortid og fremtid. Steinunn Sigurđardóttir (f. 1950) er en islandsk forfatter. Hun har en BA i psykologi og filosofi fra University College i Dublin, og hun har arbejdet som journalist, programleder og oversætter. Hun debuterede i 1969 med digtsamlingen "Sífellur".

Efter et akut tilfælde af kærestesorg melder Maya sig til et yogahold for at genfinde 'meningen med livet' og undslippe ensomheden i sin triste lejlighed. På yogaholdet lærer Maya Gopal at kende, men efter en hovedkulds forelskelse viser det sig, at han ikke er den redning, som hun havde håbet. Det hjerte, der knap havde nået at hele, er blevet knust igen. Maya beslutter sig dog for endnu engang at søge hjælp i yogaens verden denne gang på en biodynamisk yogalejr i Sverige. Skridt for skridt går det op for Maya, at folk i yogamiljøet ikke har mere styr på livet eller sig selv end alle andre, og at reglerne i yoga og kærlighed ligner hinanden til forveksling.

"Yoga eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed" er en humoristisk roman om det komplicerede parforhold og en søgen efter meningen med tilværelsen. Ann-Charlotte Monrad Hansen er en dansk forfatter og yogainstruktør. Hun er uddannet cand.mag. i litteratur og debuterede i 2002 som romanforfatter med romanen "Yoga eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed".

Sandra stikker af fra det hele: væk fra mand, familie, venner, job og karriere. Af sted sydpå med Jack, den gale trompetist, og hans band, med hvem hun ender i en gudsforladt afkrog i Frankrig med sit liv i kaos. Hun, Sandra, der ellers altid har været så retlinet! Velorganiseret og rationel!

Men Sandra er ikke kun på flugt. Hun er også i færd med at finde sin identitet – men ikke som kvinde i et mandssamfund i traditionel forstand, slet ikke. Det er hendes fysiske oprindelse, der er problemet. For Sandra er ikke blevet til på naturligvis som frugten af to mennesker, der elsker hinanden. Sandra er resultatet af nazisternes eksperimenter med kvinder i koncentrationslejrene...

Med historien om Sandra drager Fay Weldon en parallel til nogle af de store, etiske spørgsmål, vi tumler med i dag. Lukker vi øjnene for genteknologiens konsekvenser?

Det er en anderledes Fay Weldon, men som hver gang hun går i gang med det, der optager sindene i øjeblikket, gør hun det vittigt, elegant og meget underholdende.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Helle og Nina, to barndomsveninder fra Vesterbro, støder ind i hinanden, og her konfronteres de med deres livsvalg. Helle er blevet kunstner, verdenskvinde og ejer af en faldefærdig Strandvejsvilla. Nina er ikke kommet videre fra sin småborgerlige opvækst og bor stadig på Sønder Boulevard – fanget i et depressivt og håbløst univers og bange for forandringer.

På finurlig vis skriver Grete Povlsen en roman om det uundgåelige: Hvordan vores valg i livet former vores virkelighed. De to veninder mødes i velkendt ømhed, men må se denne sandhed i øjnene.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

Den unge danske antropolog Sofie Lerfeldt tager på en rejse til den del af Indien, som turisterne sjældent ser. Da hendes ven bliver myrdet for øjnene af hende, beslutter politiet at afskrive det som et hændeligt uheld. Det nægter Sofie at acceptere, og stik mod al fornuft indleder hun en kamp for retfærdighed for sin ven. Men Sofie aner ikke, hvad hun er oppe imod, før hun er så rodet ind i den lyssky affære, at der ikke er nogen vej tilbage.

"Harmer kalder på respekt og mange læsere med sin særegne stil og sit mod til at gå egne veje. Hans talent som storyteller med egen sprogtone og udtalt spændstighed er ganske enkelt overbevisende." – Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen Hans Henning Harmer (f. 1943) er en dansk forfatter, oversætter, kursusleder og akupunktør. Han er født på Falster og boede i en kort årrække i Odense, inden København blev hans faste base, når han ikke rejste verden rundt. Hans Henning Harmer debuterede med romanen "Nr. 17 på dødslisten", der foregår på Sri Lanka. De mange rejser til udlandet har haft stor indflydelse på forfatterskabet, da handlingerne i bøgerne ofte foregår i vidt forskellige dele af verden. En rejse ind i Hans Henning Harmers forfatterskab er derfor en litterær rejse rundt på den blågrønne klode.

"Havfrue på glasskår" skildrer en kvindes vej ud af en skilsmissekrise. Samtidig løber gennem romanen en strøm af barndomserindringer, der fortæller om en tid med andre adskillelser, omstillinger og tilpasninger. I mødet med barndommen oplever kvinden den indsigt, der giver hende styrke til at finde sig selv i et nyt liv.

Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

Den perfekte elsker er en samlivsroman om seksualitet og spiritualitet.

Det er en sanselig fortælling om forskellige menneskers vej til frihed og forløsning: om nonnen søster Laura, der forskanser sig bag klostrets kølige mure som en flugt fra sin iboende sanselighed; om fotografen Jens, der søger sin forløsning gennem stimulanser og uforpligtende kærlighed; og om billedkunstneren Alba, der i sin søgen efter den perfekte elsker møder det højeste - og sig selv.

- Citat fra romanen
»Jeg har set, at der findes et rødt rum, som man kan træde ind i som mand og kvinde. I det rum brænder en evig ild. Og kærligheden bor derinde. Men man må ikke tage sine historier med derind, for så dør ilden. Jeg har også set, at der findes et rum uden farver. Her bor trygheden og afhængigheden. Man kan tage alle sine tomme mælkekartoner med derind. Man kan som to skrøbelige plankeværker læne sig op ad hinanden, til den svageste vælter. Man kan love hinanden, at man vil støtte og bære. Men der er ingen ild derinde. Der er kun hadet, som simrer i en gryde, der hvert øjeblik kan koge over og brænde på i store sorte flager. Jeg kender det rum fra dengang med Jens. Vi lovede hinanden, at vi ville støtte og bære. Vi ville for evigt være en del af hinandens personlige historie. Og da det svageste plankeværk styrtede sammen, så jeg, at kærligheden slet ikke boede i det rum. Men væggene var tapetseret med afhængighed. Og vi troede, det var kærlighed. Men i det røde rum er der ingen mælkekartoner. Der er heller ikke stokroseidyl og romantiske forestillinger. Der er bare kærlighed og tillid. Og en evig ild, der brænder.

Men jeg har set, at jeg kun kan komme ind i det røde rum. Hvis jeg kan være alene.«

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.