Søgeresultater: 37

"Grøde" er en samling med fire noveller af Knud Hjortø. I en af novellerne skildres af en flok landsbydrenges pineri af en herreløs hund, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af samtidens hang til idealisering af barndommen og dens generelle syn på børn som uskyldige og gode. De andre tre noveller i samlingen "Grøde" er ikke mindre hjemsøgende. Forfatter og kritiker Christian Rimestad skrev om Knud Hjortø i sin anmeldelse i 1909:

"Knud Hjortø er en ubarmhjertig skribent. Hans bøgers hvasse sandhedskærlighed lever i erindringen, længe efter at man har endt læsningen, fordi hans kunstneriske evne har indblæst stoffet sin levende ånde."

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

To kvinder lever i et næsten uudholdeligt lykkeligt kærlighedsforhold på en øde ø. Omkring dem kvidrer fuglene skinner solen bølgerne slår blidt ind imod stranden deres læber mødes igen og igen og alt ånder fred. En dag er der pludselig én til på øen et stumt barn der synes at være faldet ned som fra himlen. Senere dukker også en ukendt og tavs mand op ... Og nu begynder idyllen at sprække omkring de to skønt solen stadig skinner og bølgerne slår fugle kvidrer læber mødes og alt er som det var men alligevel slet slet ikke. Juliane Preisler født 1959 debuterede i 1983 med digtsamlingen Uden og har siden skrevet en lang række digtsamlinger skuespil og romaner. Senest er udgivet romanen Privatpersoner (2009) der var indstillet til Danske Banks Litteraturpris. Og i 2011 udkom digtsamlingen Drageånde.

På bunden af den udtørrede Svartsjön ligger Lövdala præstegård. Her bor præsten Lyselius og hans datter Maja Lisa. Men en dag tager præsten sig en ny kone, en stedmoder til Maja Lisa. Stedmoderen lægger et tyrannisk regime for dagen på Lövdala, og både tjenestefolk og Maja Lisa underlægges hendes strenge regler og hårde krav. Selv er præsten blind for sin nye hustrus ondskab.

Ved Maja Lisas side står gæve og stærke Lillepigen, som kommer fra fattige, faderløse kår og får plads i huset. Og som i alle gode eventyr kommer en smuk og mørk fremmed mand til gården, men kærligheden mellem ham og Maja Lisa er ikke ukompliceret.

Liljecronas hjem er på en gang et eventyr og en moderne fortælling om kærlighed og frigørelse, og historiens mange stærke kvindeskæbner tindrer i Selma Lagerlöfs gestaltning. Liljecronas hjem optræder også i en anden form i Lagerlöfs debutroman Gösta Berlings Saga.

På dansk ved Anne Marie Bjerg.

Emile Zolas klassiske roman om den purunge prostituerede Nana, hendes opstigning og fald, der samtidig er et billede på datidens Frankrig.

Krigen i 1864 danner den historiske baggrund baggrund for Herman Bangs klassiske roman TINE. Romanen foregår på Als i tiden fra krigsudbruddet til stormen på Dybbøl. Men først og sidst er det en historie om et kærlighedsforhold mellem degnens unge datter, Tine, og skovridder Berg, hos hvem hun er hushjælp. Tine er forelsket, men historien udvikler sig tragisk.

Anna Karenina er Tolstojs verdensberømte og elskede klassiker om en af de mest charmerende kvindeskikkelser i verdenslitteraturen: den smukke og sanselige Anna Karenina, der opgiver sin trygge borgerlige tilværelse med sin noget ældre ærgerrige og følelseskolde mand for at følge sin lidenskabelige kærlighed til den virile, mandige grev Vronskij.

Sideløbende og modstående har vi fortællingen om det lykkelige giftermål mellem Kitty og godsejer Ljovin (Tolstojs alter ego). Ljovin er den ansvarsfulde godsejer og familiefader, der dog plages af eksistentielle tanker om meningen med livet og døden og til sidst finder fred i det simple liv og det kristne budskab om næstekærlighed (senere videreudviklet i Tolstojismen).

En vældig og dramatisk fortælling om livet i Zartidens Rusland med Tolstojs eminente personka-rakteristikker og intense beskrivelser af begivenhederne og personernes liv.

Vildsomme veje indeholder to noveller.
Også en kærlighedshistorie handler om en ung piges voldsomme kærlighedsforhold til en anden kvinde og er den første skildring af lesbisk kærlighed i dansk litteratur.

I sommerferien skildres en ung kvindes drøm om et hurtigt forhold til en ældre sommergæst, inden hun indgår ægteskab med den kedelige københavnergrosserer, hun er forlovet med.

I denne udgave af Vildsomme veje findes desuden dagbladet Politikens anmeldelse af bogen fra 1890 samt en kort fortælling, som Vilhelmine Zahle skrev under navnet Vilhelmine Gjøl-Korch til bladet Kvinden og Samfundet – en nekrolog over skuespillerinden Agnes Nyrop, der mere end antyder, at novellerne i Vildsomme veje er af hel eller delvis selvbiografisk karakter.

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

Julie Vilhelmine Kirstine Natalie Zahle (1868-1940) var en dansk forfatter. Hendes litterære produktion er meget sparsom, men indeholder den første beskrivelse af lesbisk kærlighed på dansk.

”De er så koncentrerede, aha, de opererer, det er dét, de har gang i! Lyset, det er operationslampen. Og nu ser jeg kvindens ansigt dernede på båren. På én gang langt fra og tæt på. Jamen den kvinde er jo mig! Hjertet i hånden er mit, jeg troede ikke, at det var smukt!” Hvordan mon vores hjerte ser ud? Sådan helt konkret, men også i mere overført betydning. Er vi overhovedet i stand til at give dét, vi gerne selv vil have? Eller til at tage imod? Hjertefri handler om generationen af kvinder, der blev opdraget traditionelt, men senere fik frihed, både personligt og seksuelt. Hovedpersonen Marianne står splittet mellem friheden og rodløshed. Samtidig hungrer hun efter mening og fylde, ikke mindst når det gælder kærlighed og følelser. Her spiller tidlige barndomsoplevelser ind. – Genkendelige problemstillinger den dag i dag. Marianne klarer problemerne på sin egen ret specielle facon … Uddrag af bogen Var det vinden? Steinar? Var han mon kommet hjem på grund af uvejret? Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på. Der var så underlig stille. Så gik døren til mit værelse op. Den hamrede ind i væggen, midt i døren stod Steinar, han havde drukket, men hvor meget? – Ha, det havde du nok ikke regnet med! Hvor er han? – Hvem? – Din elsker selvfølgelig, hvem ellers. Der går rygter om det, at du kører rundt her mellem Isafjodur og Hnífsdal, men ingen ved efter hvad, og du fortæller det ikke til nogen. Heller ikke mig, han nærmede sig truende. – Man siger, at du ikke er hjemme om natten. – Du vover ikke at nærme dig, skreg jeg. Om forfatteren Rie Pedersen er cand.mag. i nordisk og spansk. Har været ansat på Aalborg Teater og Journalisthøjskolen, arbejdet freelance som underviser, journalist og forfatter. Har skrevet ungdomsromaner, rejsebeskrivelser og fagbøger, bl.a. Glasbørnene, På apostlenes heste og Fortællende journalistik. Bosat på Djursland.

"Kilderne" er en fortælling om venskab og familie, om sammenhold og kærlighed; og om at realisere sig selv. Historien er centreret omkring kvinden Tora, der kæmper med sin egen tilværelse. Til trods for, at den ellers som sådan kan beskrives som fredsommelig, er der ting, der går og nager hende – for eksempel den kærlighed, hun ikke lader til at kunne få udlevet, og hvad med den drøm ... drømmen om fjerne egne.

Zakarias Nielsen (1844-1922) var en dansk forfatter, der arbejdede som lærer til daglig. Han var særligt kendt for sine mange fortællinger og romaner, der omhandlede religiøse eller ideologiske emner. Zakarias Nielsen lod typisk sine værker foregå i konservative landsbymiljøer. Ud over sin lærergerning og sit forfatterskab var han også en aktiv deltager inden for folkeoplysning. Hans første bog udkom i 1871 under titlen "Sange og Smaadigte".

Dette er den tredje bog, Thomas Dinesen har skrevet om et medlem af slægten Dinesen ligesom han gjorde i de to foregående bøger, Boganis og Tanne. I denne bog er hovedpersonen forfatterens oldemor, Anne Margrethe von Haffner. Men den er ikke som de to foregående en nøgtern biografi. Den er skrevet som en dagbogsroman, i Anne Margrethe von Haffners eget navn, og er en frit formet beretning på grundlag af breve, dokumenter og familietraditioner.
Anne Margrethe og Wolfgang von Haffners næstyngste barn, datteren Alvilde, blev gift med godsejer Vilh. Dinesen til Katholm - Boganis’ far.

Inger er en stærk og karismatisk kvinde, hvis stolte og frie livssyn provokerer det småborgerlige samfund, der omgiver hende. Jakob Knudsen skildrer smerteligt livagtigt, hvordan omgivelsernes skinhellighed og misundelse forfølger hende og truer hendes livsanskuelse og integritet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Jermer og Mogensen har været venner, siden de var børn, og da Mogensen noget uventet gifter sig med den smukke Nancy, kommer Jermer ofte på besøg som en slags husven. Men tingene udvikler sig i det lille hjem, og Nancy, som Jermer altid har følt sig tiltrukket af, bliver til sidst direkte uimodståelig. Jermer vælger at risikere sit venskab for lidenskabens skyld, men det går efterhånden op for ham, at Nancy ikke er den, han troede.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Peter Nansen (1861-1918) var en dansk forfatter, journalist og direktør for forlaget Gyldendal. Han arbejdede i mange år som journalist på Politiken, hvor han blandt andet skrev sammen med Georg Brandes. Som forfatter var Peter Nansen undertiden lige lovligt vovet efter datidens danske standarder, men han vandt ikke desto mindre et stort publikum både i Danmark og store dele af Europa for sine mange noveller og romaner.