Søgeresultater: 63

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Krigen i 1864 danner den historiske baggrund baggrund for Herman Bangs klassiske roman TINE. Romanen foregår på Als i tiden fra krigsudbruddet til stormen på Dybbøl. Men først og sidst er det en historie om et kærlighedsforhold mellem degnens unge datter, Tine, og skovridder Berg, hos hvem hun er hushjælp. Tine er forelsket, men historien udvikler sig tragisk.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Hvordan skal den rigtige kvinde være? Som ganske ung bliver Hilde gift med omegnens læge, doktor Kragh, der allerede tidligt i ægteskabet fortæller hende, at kvinder, der er glade for sex, bliver sendt til Sprogø. Hilde forsøger at leve op til de forventninger, der er til kvinder i de tider, hun bevæger sig igennem fra efterkrigstidens patriarkat til kollektivets såkaldte frihed, til parcelhusets kernefamilie. Men hvad er en rigtig kvinde? Ofte er det jo ikke noget, der bliver talt om, så Hilde må danne sig sine egne konklusioner ud fra de mennesker, der omgiver hende, samt fra litteraturens verden, der tør beskrive nogle ting, der ellers kun udspiller sig bag lukkede døre. Romanens problematik er i høj grad stadig aktuel med de roller, som et moderne menneske forgæves forsøger at leve op til; den perfekte forælder, den perfekte krop, den perfekte kæreste osv.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

”- Er du også aktivist i kvindebevægelsen? spørger Suzanne.

Også? Som Marie eller som hun selv? Birgit har svært ved at forestille sig den elegante advokatsekretær bære bannere i en demonstration for fri abort. Hun prøver at forklare, hvad kvindebevægelsen har betydet for hendes liv. Både Suzanne og Madeleine stiller høflige spørgsmål, men på en måde som om det ikke angik dem. Maries stemme bliver skarp, da hun taler om betydningen af ligestilling mellem kønnene og accept af homoseksuelle.”

Birgit er egentlig taget til Frankrig for at lære noget om den franske del af sin familie, som hun aldrig har kendt. Undervejs lærer hun sig selv bedre at kende, særligt da hun forelsker sig i Marie, der er en del af kvindebevægelsen. Marie præsenterer hende for feminister, aktivister og lesbiske af alle mulige forskellige typer. Birgit forsøger at finde sin egen plads og identitet i blandt disse mange kvinder, som hun har meget tilfælles med, men som alligevel føles anderledes end hende selv.

”Lykken har ingen historie” fortæller om kvindesagen i Danmark og Frankrig, om miljøet omkring Femølejren og om det at springe ud som lesbisk. Bogen udkom første gang i 1991.

Anne Marie Têtevide (f. 1947) er en dansk forfatter og oversætter. Hun er uddannet cand.mag. i fransk og dansk og står bag en lang række anmelderroste bøger. I 1999 vandt hun førstepræmien i Det Kongelige Biblioteks og Gyldendals konkurrence.

ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand …

SE PÅ MIG er fortælling om bedrag og selvbedrag, om hemmelighedher og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.

Læs mere om forfatteren, Kirsten Hammann: http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.