Søgeresultater: 27

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

I "De røde bånd" følger vi tre kvinder på deres vej gennem livet. Margrethe Høeg har allerede været meget igennem, og livet har sat sit præg på godt og ondt hos den ældre kvinde. Elise er en dygtig kunstner, men står en dag over for valget mellem kunsten og kærligheden. Tove er kun 16 år, og da hun forelsker sig i Dick, roder det op i en masse minder fra hendes uharmoniske barndom og sorgen efter hendes elskede fars død. Aase Hansen (1893-1981) var en dansk forfatter, oversætter, lærer og litterær konsulent. Hun blev uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og tysk og arbejdede i en periode som folkeskolelærer og gymnasielærer. Aase Hansen debuterede som forfatter i 1929 med romanen "Ebba Berings studentertid", og siden blev det til en perlerække af populære og anmelderroste romaner. I løbet af sit liv modtog Aase Hansen en lang række legater og priser heriblandt Herman Bangs Mindelegat og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.

`Gider ikke tænke på Entusiasten i dag. Det er for hysterisk. Kan jo ikke nytte noget, at jeg bare sådan forsvinder ud i atmosfæren på grund af en fyr. Heller ikke selvom han giver mig sug i maven og får mig til at dukke op på arbejdet med trøjen på vrangen. Og bestemt heller ikke selvom han ringede rødvinssød i går og sagde, at han er forelsket i mig. Dumme Amor, kan du ikke bruge en anden som skydeskive?´

Spacemermaid fylder 28 år og bliver forelsket i den, hun mindst ventede. Hun prøver at holde en finne i bølgen og ikke forsvinde ud i rummet, men det kan være lidt svært for en rumhavfrue.

Advarsel: Dette er en virkelig historie.<br> Charlotte Heje Haase (f. 1977) er en dansk forfatter, redaktionschef og klummeskribent.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Otto Rungs roman fra 1919 følger den lille pige Flora, som danser sig lykkeligt gennem barndommen på Det kongelige teaters balletskole. Da Floras mor dør, må pigen imidlertid vinke farvel til sin glamourøse fremtid som balletdanser og i stedet arbejde for sin gnavne og småkriminelle far i hans skumle dyrhandel. Da Flora bliver lidt ældre, flytter hun ind i fru Paustians pensionat, men selvom hun nu har revet sig nogenlunde løs af sin far, ser hendes skæbne sort ud. Atten år er blevet slugt af et beskidt stræde med en lyssky butik, og hvad har hun nu at se frem til? Nye stræder, nye grå hverdage og lidt billig søndagsglæde? Men hvad omverdenen ikke ser, er Floras fantastiske evne til at drømme sig væk til alle mulige eksotiske steder, som hun aldrig selv har set, og måske vil disse drømme gøre hende i stand til at bryde med sin sociale arv og udnytte de samfundsmæssige omvæltninger, som prægede mellemkrigstiden.

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.

En lille pige kigger ind ad et kældervindue i et forladt hus. Hvad hun ser der, kommer den private efterforsker Andrea de Lima for øre, og det involverer Andrea i en sag om en families tab og traumer og bringer hende selv i fare.

Romanen følger op på krimien Dag & Nat med privatdetektiven Andrea de Lima, jurist og detektiv, i hovedrollen.

PRESSEN SKREV
"Kvinden, der begyndte som advokatfuldmægtig i Rie Osteds debutkrimi ’Dag&Nat’ er stærkt tilbage her i ’Den røde dame’ ( …) ’Hyg Dem med uhygge’ var Politikens hæderkronede kronikredaktør og krimianmelder Harald Mogensens slagfærdige devise for adstadige og klassiske krimier, hvor komplicerede puslespil og polisk konversation var vigtigere for plottet end at skildre den kriminelle råhed (…) Rie Osted leverer en sådan sund og gedigen vare (…) Faktisk meget i retning af skotten Alexander McCall Smiths ’Damernes detektivbureau’ i Botswana. Osteds sprog er behageligt, kultiveret og med en stille langluntet humor ..."
- Bo Tao Michaëlis i Politiken

"Jeg har ikke læst den første bog i serien, men nr. to er absolut anbefalelsesværdig. (...) Bogens plot hænger godt sammen, hovedpersonen er interessant og bipersonerne er troværdigt og godt beskrevne. Både den fireårige Ida, Andreas noget umulige teenagersøn og personerne omkring Hannibal Hansens efterforskningsbureau. Jeg ser frem til Andrea de Lima krimi nr. 3."
- Carsten Hove, Jydske Vestkysten

"Det er igen en god solid krimi med privatdetektiven Andrea de Lima. Hun er denne gang kommet tættere på politiet og især på vicekommissær Skotte, hvilket hun heller ikke har det fjerneste imod. Sproget er frisk og plottet solidt ligesom persontegningerne er gode, og de kan nok holde i en del flere krimier – som nok skal blive læst med nydelse."
- Lone Hansen, www.krimisiden.dk

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

En højspændt thriller om overgreb på kvinder og om selvtægt.

Ny selvstændig krimi af Michael Katz Krefeld med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars i hovedrollen. Efter et brutalt overfald på en ung pige ønsker politikommissær Cecilie Mars at skabe retfærdighed, der hvor loven ikke længere slår til. Men snart får hendes handlinger uforudsigelige konsekvenser. Mørket kalder er en højspændt thriller om overgreb på kvinder, selvtægt og myndighedernes afmagt. En storbykrimi der kommer ind i sjælens mørkeste afkroge. 

Michael Katz Krefeld er de danske krimilæseres yndlingsforfatter - Han vandt Krimimessens publikumspris i 2018 og Martha-prisen i 2016.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Året er 1910, da 20-årige Marie rejser fra sin familie og sit arbejde som gårdpige på Samsø for at prøve lykken i hovedstaden. Tilbage på den gård, hvor hun har arbejdet, sidder gårdmandens eneste søn, Olle, og raser over, at hun har afvist hans frieri. Far og søn retter et fælles had mod Maries familie, fordi pigen har forladt dem, og den fattige familie går hårde tider i møde, mens Marie forsøger at skabe sig et liv i København. Her bliver hun tjenestepige i et ganske usædvanligt hus i Vognmagergade. Huset siges at være bygget på en ældgammel kirkegård, og det huser både en spiritist, en menighedsrådsformand, en kunstmaler, en digter og andre skæve eksistenser, som vi gennem Marie lærer at kende i løbet af romanen.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Anette har altid følt sig kikset, og hun synes, hendes liv er blevet mere og mere kedeligt. Specielt når hun sammenligner det med sine veninders perfekte liv. Hun sukker efter en mand, der kan puste spænding og erotik ind i hendes tilværelse, men da hendes nye roomie Malika flytter ind, går det op for hende, at det måske slet ikke er en mand, hun har manglet... Cecilie Rosdahl er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun har skrevet en lang række romaner for både unge og voksne. Mange af hendes bøger kredser om emner som seksualitet, kønsidentitet og kærlighed. Cecilie Rosdahl har fået kritik fra dele af LGBTQ+-miljøet, fordi hun er en heteroseksuel forfatter, der skriver om seksuelle minoriteter. Hendes bøger om netop disse emner har ikke desto mindre vundet hende både stor popularitet og fine anmeldelser.