Søgeresultater: 27

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

"Historien foregår i de dage, da studenter overalt i Europas storbyer gjorde oprør mod professorvældet på universiteterne, da dansk tv endnu sendte udsendelser i sort/hvid, da en mand var en mand, og kvinderne kendte deres plads i verden og forholdsvis let til mode overlod det til mændene at regere den."

I 1968 arbejder fire vidt forskellige kvinder på samme kontor, hvor de oplever arbejds- og privatlivet i en tid, der på mange måder er helt anderledes end bare et årti senere. Med lune og humor kommer romanen ind under huden på kvinderne og på den måde og det samfund, de lever i.

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

Som midaldrende kvinde beslutter mellemkrigsbarnet Eva sig for at fortælle sin families historie, der gemmer på hemmeligheder og frustrationer under den polerede overflade. Eva beretter om sin egen opvækst som enebarn i København, men familiekrøniken giver også lyd til fjerne stemmer, nemlig Evas mor og mormor, der levede i en årrække i New York. De tre kvinder har levet forskellige liv, men fælles for dem er de snærende rammer, som samtiden har sat for kvinder, rammer som har konsekvenser for fremtidige generationer, selv når normerne forandrer sig.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Hvordan mon hun havde det nu? Anna lukkede øjnene. Gad vidst, hvordan hun klarede pensionisttilværelsen sammen med sin mand, som hun indimellem var så træt af, at hun fremprovokerede et skænderi blot for at få ham til at skrubbe ned i sommerhuset et par dage, så hun kunne få lidt tid for sig selv. Hun fik åndenød af at have ham om sig konstant. Gudskelov for arbejdet, og gudskelov for sommerhuset. Det sagde hun tit, når hun søgte trøst hos kollegerne."

Anna har ramt de 50, og hendes liv ser ikke længere ud, som hun kunne have ønsket. Kærligheden er kølnet af, mens hedeturene tager til. I "Kvindelig" hører vi sørgmuntre historier fra Annas egen tilværelse, men også fra kvinderne omkring hende, om deres op- og nedture med kærligheden, om troskab og utroskab, kvindelighed og mænd ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Året er 1910, da 20-årige Marie rejser fra sin familie og sit arbejde som gårdpige på Samsø for at prøve lykken i hovedstaden. Tilbage på den gård, hvor hun har arbejdet, sidder gårdmandens eneste søn, Olle, og raser over, at hun har afvist hans frieri. Far og søn retter et fælles had mod Maries familie, fordi pigen har forladt dem, og den fattige familie går hårde tider i møde, mens Marie forsøger at skabe sig et liv i København. Her bliver hun tjenestepige i et ganske usædvanligt hus i Vognmagergade. Huset siges at være bygget på en ældgammel kirkegård, og det huser både en spiritist, en menighedsrådsformand, en kunstmaler, en digter og andre skæve eksistenser, som vi gennem Marie lærer at kende i løbet af romanen.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Anette har altid følt sig kikset, og hun synes, hendes liv er blevet mere og mere kedeligt. Specielt når hun sammenligner det med sine veninders perfekte liv. Hun sukker efter en mand, der kan puste spænding og erotik ind i hendes tilværelse, men da hendes nye roomie Malika flytter ind, går det op for hende, at det måske slet ikke er en mand, hun har manglet... Cecilie Rosdahl er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun har skrevet en lang række romaner for både unge og voksne. Mange af hendes bøger kredser om emner som seksualitet, kønsidentitet og kærlighed. Cecilie Rosdahl har fået kritik fra dele af LGBTQ+-miljøet, fordi hun er en heteroseksuel forfatter, der skriver om seksuelle minoriteter. Hendes bøger om netop disse emner har ikke desto mindre vundet hende både stor popularitet og fine anmeldelser.

Den smukke Agnete Lindemann har en broget fortid. Hun er af god familie, men fraskilt, og da eksmanden går konkurs, kan han ikke længere betale hende underhold. For at forsørge sig selv må Agnete stjæle, nasse på venner, arrangere falske indsamlinger og anden mere eller mindre lyssky virksomhed. Hendes overlevelsesstrategier virker her og nu, men senere i livet får de uoverskuelige konsekvenser ...

Agnete er blevet kaldt Amalie Skrams med sympatiske kvindeskikkelse, og på mange måder minder skuespillet, der bærer hendes navn, om Henrik Ibsens "Et dukkehjem".

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

"Vandfødt" skildrer en piges opvækst i København i krigsårene og hendes udvikling frem til midten af 1960'erne.

Hvert kapitel rummer en konflikt, et smerte- eller frydepunkt, et øjeblik af erkendelse i en udvikling fra barn til voksen.

Pige, hovedpersonen, skaber verden – eller er det verden, som skaber hende?

"Vandfødt" er en roman om at komme til verden i en tid med andre værdisæt, end dem vi lever med i dag.

Anne Marie Bjerg (1937) er en dansk oversætter og forfatter. Bjerg er primært kendt for sit arbejde som oversætter af litterære værker fra engelsk, amerikansk og svensk til dansk. Hun har oversat værker af forfattere såsom James Joyce, Virginia Woolf og Selma Lagerlöf. Bjerg var i 1979 med til at stifte gruppen Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening. I 2007 udgav hun en bog om sit liv som oversætter, kaldet "På dansk ved: et essay om litterær oversættelse".

Vanda Venzel vokser op i et fattigt arbejderhjem hos en far, der er overbebyrdet af arbejde, og en mor, der er udpint efter intet mindre end 17 børnefødsler. I løbet af opvæksten må den nysgerrige og bestemte pige mange prøvelser igennem, og det er ikke nemt for hende at finde sin plads i livet. Med slående realisme og mange dybsindige overvejelser viser Vanda os, hvordan tilværelsen så ud i arbejderklassen i starten af det tyvende århundrede. Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.