Søgeresultater: 27

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Året er 1910, da 20-årige Marie rejser fra sin familie og sit arbejde som gårdpige på Samsø for at prøve lykken i hovedstaden. Tilbage på den gård, hvor hun har arbejdet, sidder gårdmandens eneste søn, Olle, og raser over, at hun har afvist hans frieri. Far og søn retter et fælles had mod Maries familie, fordi pigen har forladt dem, og den fattige familie går hårde tider i møde, mens Marie forsøger at skabe sig et liv i København. Her bliver hun tjenestepige i et ganske usædvanligt hus i Vognmagergade. Huset siges at være bygget på en ældgammel kirkegård, og det huser både en spiritist, en menighedsrådsformand, en kunstmaler, en digter og andre skæve eksistenser, som vi gennem Marie lærer at kende i løbet af romanen.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Anette har altid følt sig kikset, og hun synes, hendes liv er blevet mere og mere kedeligt. Specielt når hun sammenligner det med sine veninders perfekte liv. Hun sukker efter en mand, der kan puste spænding og erotik ind i hendes tilværelse, men da hendes nye roomie Malika flytter ind, går det op for hende, at det måske slet ikke er en mand, hun har manglet... Cecilie Rosdahl er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun har skrevet en lang række romaner for både unge og voksne. Mange af hendes bøger kredser om emner som seksualitet, kønsidentitet og kærlighed. Cecilie Rosdahl har fået kritik fra dele af LGBTQ+-miljøet, fordi hun er en heteroseksuel forfatter, der skriver om seksuelle minoriteter. Hendes bøger om netop disse emner har ikke desto mindre vundet hende både stor popularitet og fine anmeldelser.

»"Selvsikker, smart og sexet karrierekvinde." Sådan gad jeg godt at blive betegnet bag min ryg! Typen der har styr på sit liv og ikke kan se træerne for bare skov. I virkeligheden er jeg nærmere en småneurotisk, snublende single på supplerende dagpenge. Vil det hele. Uddannelsen er skræddersyet i udlandet, drømmene hjemmestrikket fra kernefamilien, og ambitionerne hæklet i skriftlig orddiarré«.

Sådan indleder Charlotte Heje Haase sin blog, hvor hun under navnet Spacemermaid, udleverer små og store begivenheder fra sit karriereambitiøse og kærlighedssøgende sidst-i-tyverne kvindeliv.

»Gider ikke tænke på Entusiasten i dag. Det er for hysterisk. Kan jo ikke nytte noget, at jeg bare sådan forsvinder ud i atmosfæren på grund af en fyr. Heller ikke selvom han giver mig sug i maven og får mig til at dukke op på arbejdet med trøjen på vrangen. Og bestemt heller ikke selvom han ringede rødvinssød i går og sagde, at han er forelsket i mig. Dumme Amor, kan du ikke bruge en anden som skydeskive?«

Spacemermaid fylder 28 år og bliver forelsket i den, hun mindst ventede. Hun prøver at holde en finne i bølgen og ikke forsvinde ud i rummet, men det kan være lidt svært for en rumhavfrue .

Advarsel: Dette er en virkelig historie.
Charlotte Heje Haase (f. 1977) er forfatter og skrivementor. Hun debuterede i 2007 ved, som en af de første, at udgive sin blog i bogform. Siden har hun udgivet flere andre bøger, bl.a. det humoristiske generationsportræt "Generation multiorgasme" (2011). f. 1977, forfatter til to blogromaner, redaktør på Oestrogen.dk, klummeskribent i Femina i duet med Lars Daneskov. Underviser i at blogge, historiefortælle og at skrive. Er uddannet sociolog.

Efter at være blevet skuffet i sin første kærlighed ægter Ellen Maag den langt ældre lensgreve Urne. Sammen med ham deltager hun livligt i selskabslivet i ind- og udland, men tomheden i hendes liv nager hende.

Da grevens søn vender hjem fra et fransk institut fjernt fra livet, slutter han sig til sin stedmor med naiv hengivenhed, og Ellen forelsker sig i ham. Men Ellens stedsøn gengælder ikke hendes følelser, og hendes forbudte og forkerte kærlighed driver hende til mere og mere desperate gerninger.

slx Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar.

Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?
Leonora Christina Skov debuterede med romanen Rygsvømmeren i 2003. Hun er mag.art. i litteraturvidenskab og tilknyttet WA som litteraturanmelder. Herudover optræder hun i DR2s ‘Smagsdommerne’ og er en flittig skribent og debattør.

Den smukke Agnete Lindemann har en broget fortid. Hun er af god familie, men fraskilt, og da eksmanden går konkurs, kan han ikke længere betale hende underhold. For at forsørge sig selv må Agnete stjæle, nasse på venner, arrangere falske indsamlinger og anden mere eller mindre lyssky virksomhed. Hendes overlevelsesstrategier virker her og nu, men senere i livet får de uoverskuelige konsekvenser ...

Agnete er blevet kaldt Amalie Skrams med sympatiske kvindeskikkelse, og på mange måder minder skuespillet, der bærer hendes navn, om Henrik Ibsens "Et dukkehjem".

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

Otto Rungs roman fra 1919 følger den lille pige Flora, som danser sig lykkeligt gennem barndommen på Det kongelige teaters balletskole. Da Floras mor dør, må pigen imidlertid vinke farvel til sin glamourøse fremtid som balletdanser og i stedet arbejde for sin gnavne og småkriminelle far i hans skumle dyrhandel. Da Flora bliver lidt ældre, flytter hun ind i fru Paustians pensionat, men selvom hun nu har revet sig nogenlunde løs af sin far, ser hendes skæbne sort ud. Atten år er blevet slugt af et beskidt stræde med en lyssky butik, og hvad har hun nu at se frem til? Nye stræder, nye grå hverdage og lidt billig søndagsglæde? Men hvad omverdenen ikke ser, er Floras fantastiske evne til at drømme sig væk til alle mulige eksotiske steder, som hun aldrig selv har set, og måske vil disse drømme gøre hende i stand til at bryde med sin sociale arv og udnytte de samfundsmæssige omvæltninger, som prægede mellemkrigstiden.

"Vandfødt" skildrer en piges opvækst i København i krigsårene og hendes udvikling frem til midten af 1960'erne.

Hvert kapitel rummer en konflikt, et smerte- eller frydepunkt, et øjeblik af erkendelse i en udvikling fra barn til voksen.

Pige, hovedpersonen, skaber verden – eller er det verden, som skaber hende?

"Vandfødt" er en roman om at komme til verden i en tid med andre værdisæt, end dem vi lever med i dag.

Anne Marie Bjerg (1937) er en dansk oversætter og forfatter. Bjerg er primært kendt for sit arbejde som oversætter af litterære værker fra engelsk, amerikansk og svensk til dansk. Hun har oversat værker af forfattere såsom James Joyce, Virginia Woolf og Selma Lagerlöf. Bjerg var i 1979 med til at stifte gruppen Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening. I 2007 udgav hun en bog om sit liv som oversætter, kaldet "På dansk ved: et essay om litterær oversættelse".

Vanda Venzel vokser op i et fattigt arbejderhjem hos en far, der er overbebyrdet af arbejde, og en mor, der er udpint efter intet mindre end 17 børnefødsler. I løbet af opvæksten må den nysgerrige og bestemte pige mange prøvelser igennem, og det er ikke nemt for hende at finde sin plads i livet. Med slående realisme og mange dybsindige overvejelser viser Vanda os, hvordan tilværelsen så ud i arbejderklassen i starten af det tyvende århundrede. Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

""Jeg hedder Else Borg. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Det er ... nej, det var mig, der ... " Hun gik i stå og var ved at græde. Hvordan skulle hun sætte ord på det, der var sket: slagene, raseriet og hadet, der havde taget magten fra ham, de sjofle ord, hendes egen stemme der søgte at tale ham til fornuft, hans råb og hån."

På overfladen ser Elses liv behageligt og nemt ud. Hun er gift med ingeniøren Henrik, der tjener gode penge. Sammen har de to, voksne børn og bor i en dejlig villa lidt uden for København. Men under forstadsidyllen lurer vreden og volden. Else føler ikke, hun kan fortælle til nogen, at Henrik slår hende. Heller ikke de allernærmeste. Skammen er så overvældende, at Else lever med de blå mærker år efter år. En aften sker der dog noget, der tvinger Else til at flygte. Og før hun ved af det, sidder hun på et kvindekrisecenter. Nu bliver livet aldrig det samme igen.

Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter.
I løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker.
Carl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller.