Søgeresultater: 62

Kit Sorél er sygeplejerske, halvt teolog, fraskilt og arbejdsløs. Med en etableringsydelse i ryggen slår hun sig ned som selvstændig privatopdager, og inden længe er de første kunder i kartoteket. Som altid i den branche er det de trivielle utroskabshistorier, der er flest af. Men den sag, der hurtigt optager Kit mest, er opsporingen af en psykisk syg mand, Michael, hvis tvillingesøster henvender sig for at få hjælp til at finde ham. I hver en by, hvor Michael har opholdt sig, findes en ung kvinde myrdet dagen efter.

Dette er første bog i Ditte Birkemoses serie om Kit Sorél.

Jette Drewsen afslutter med Filihunkat sin trilogi om højskolebarnet Ella. Efter barndommen i forstanderhjemmet i Lillegudsord og frigørelsesforsøget på Bornholm i Jubeljomfru, fortsætter Ella sin vej mod sig selv.

Filihunkat – titlen er som de to tidligere et mærke for Ella på dette stadium af livet – kan læses som en selvstændig roman om en ung pige i tressernes begyndelse, før ungdomsoprøret og den nye kvindebevægelse og revolterne.

Ella går på studenterkursus. Hun bor til leje hos Voksen-Ella, skriver digte og får en kæreste. Voksenlivet åbner sig gradvist for Ella.

Da vi slipper hende er hun helt holdt op med at tænke “vi” om sig selv. Til gengæld er hun blevet en del af et virkeligt “vi”.

Livsbekræftende fortælling om kærlighed og livets mening Solvej indser i en alder af 47, at manden, som hun har ventet på hele sit voksenliv, måske aldrig kommer. Denne indsigt kaster Solvej ud i en odyssé i søgen efter meningen med sit liv. Hun cykler ud i en verden fuld af mennesker, der gør deres bedste, og som deler deres visdom med hende. Solvejs odyssé er en livsbekræftende fortælling om livet, kærligheden, relationer og alt det der imellem, fortalt i en humoristisk blanding af socialrealisme og eventyr. Forfatter Anne-Pia Jørgensen offentliggjorde til at begynde med Solvejs odyssé som en højtlæsnings-serie til sine faste læsere, der fik et afsnit om dagen under coronanedlukningen. Lytterne fulgte troligt med på Solvejs rejse, og da sidste afsnit var læst højt, spurgte de: ”Hvornår kommer den som bog?” Og her er den så: Solvejs odyssé. Rigtig god fornøjelse!

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

"Mødrenes hus" er en stærk og uforglemmelig fødselsfortælling. 

Det, der skulle være en helt almindelig, ukompliceret fødsel, udvikler sig til et mareridt på fem døgn for Rosa og hendes kæreste Gilbert. Nat og dag flyder sammen, og grænsen mellem drøm og virkelighed viskes ud. I morfintåger genforenes Rosa med sin døde bedstemor, og sammen begiver de sig ud på en farefuld vandring gennem skoven – for at nå frem til Mødrenes hus. 

"Mødrenes hus" er en mørk og drømmende roman om fødsler og mødre. En historie om at vente – på livet, på døden, på en forløsning, som ikke vil komme. Det er også en roman om afsindig smerte, et forladt og fremmedgørende hospital og længslen efter fællesskab med andre mødre – både de levende og de døde.

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. 

Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? 

"Teenageren fra Thy" er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.

I samme serie findes: "Kvinderne fra Thy", "Søstrene fra Thy" og "Barnet fra Thy".

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

I Utterslev Mose finder man liget af en nøgen teenagerpige af tyrkisk herkomst. Kriminalkommissær Martin Bjergmark sættes på sagen, og snart viser det sig, at opklaringsarbejdet bliver meget mere kompliceret end ventet, da offerets bedste veninde også findes myrdet en uge senere. Der er mange lighedspunkter mellem de to begivenheder. Er gerningsmanden måske én og samme person? Eller er det andet drab et inspirationsmord? Bjergmark er i et slemt dilemma, da han begynder at modtage mystiske anonyme breve. Måske er han også selv kommet på dødslisten? Og da endnu et offer falder for den gale morder, stiger panikken i befolkningen. Politiet er i chok, og et massivt antal betjente sættes på sagerne, al orlov inddrages, journalisterne samles som gribbe. Det lader til, at en seriemorder er på spil! Men alle spor ender blindt, og det går op for Martin Bjergmark, at han er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, hvis han skal forhindre, at der sker en ny forbrydelse. Han lægger en dødsensfarlig kabale.

Novellerne i Löwenlandet bevæger sig rundt omkring i København fra titelnovellens rekonstruktion af 1970ernes Amaliegade-kvarter, med dets forladte pakhuse og afspærrede havnedomæne, til "Ægirsgadesekvenserne", hvor et matematisk eksperiment i benævnte gade får vidtrækkende konsekvenser for de involverede. I "Skrænten" bliver et uhyggeligt mord udgangspunktet for en lang aftens hårrejsende begivenheder. Og i "Novelle med kokain" fascineres fortælleren af sin nabo, der aften efter aften lemlæster sig selv over ilden fra gasblusset. Jokum Rohde tager læseren med til et univers, der på én gang forekommer ekstremt velkendt og utrolig fremmed og hvor personerne er grænseeksistenser, der befinder sig på kanten af det gode og det onde.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.