Søgeresultater: 24

I Opdateret finder du brevet til Georg Brandes, talestykket Passiar,plus et udvalg af artikler og kommentarer i Kvinde og Samfundet og Brev til Menneskene. I brevet til Brandes forsikrer Helga Johansen, at hun ikke henvender sig på grund af ulykkelig kærlighed, at hun slet ikke er i stand til at fremkalde følelser af en sådan art, der er ikke noget hjerte at knuse.
Hun har dårligt ben som følge af en ulykke som barn, hun er halt, en krøbling, hvilket, mener hun, definitivt stempler hende som anderledes. Som følge af smerterne har hun oparbejdet et misbrug af opium. Hun forfalsker recepter og er dermed kriminel. Hun arbejder som lærerinde i almueskolen, men har sadistiske fantasier om sine elever og må opgive sit kald.
Det er at være udenfor. Sadist, pyroman, opiofag, sindssyg. Men den røde tråd hele vejen igennem er, uden svinkeærinder, opgøret med enhver form for autoritet. Om det er sindssygehospitalet eller andre instituioner, om de har mure eller ej, kobler hun magtens arrogance til det samme ene: manden-som-sådan.

Julen 1971 Kære ansatte Jeg opfordrer dig til at tage p-piller. Hvis du ikke gør det, så følg den sikre metode. Undgå at have sex med mænd. Jeg ønsker ikke at have kvinder ansat, der skal på barsel. God jul Kærlig hilsen Din chef Et julekort fra chefen i 1971 satte gang i skrivningen af denne bog. Bogen tager dig med på en rejse tilbage til 1970erne og frem til i dag. Om forfatteren Bodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder og eventyrer. Hun er en af de mest berejste kvinder i Danmark og har rejst i 116 lande og 16 territorier. Denne bog er forfatterens femte.

"Vener" er Fie Frydendal Sigersteds romandebut om fire generationer af kvinder, der lever i Nordsjælland fra slutningen af 1800-tallet og frem til vores tid, og som på hver sin måde længes efter forløsning og frigørelse. Alle kvinder har et særligt forhold til naturen og er splittet mellem at leve op til omverdenens krav til dem om at være gode husmødre og deres egen drift efter at realisere sig selv uden for hjemmets fire vægge. 

"Vener" er en vidtfavnende og stærk kvindefortælling i mange tonearter om de gamle værdier og normers opløsning i en moderne verden. Og en poetisk og livsbekræftende historie om vigtigheden af at længes. 

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

MARIA er en roman om de livsvalg, vi træffer i feltet mellem ungdom, familie og karriere, og hvordan de former os som mennesker.

Vi følger to kvinder på deres 40-års fødselsdag, deres tanker om den runde dag og de uundgåelige og svære beslutninger, de hver især står overfor.

For denne morgen afleverer Maria og Maria deres børn i institutioner og går en uvis fremtid i møde. Den ene Maria har netop fundet ud af, at hendes mand er hende utro. Den anden Maria er lige blevet degraderet fra sin høje stilling og kan ikke finde ud af at fortælle det til sin mand, som netop beundrer hende så meget for hendes succes.

Skal de håbe på det bedste, eller skal de satse alt og tage konsekvenserne af de valg, de træffer? På én dag udfoldes det panorama af håb, erindringer, nederlag og fortrængninger, som tilsammen har udgjort deres liv indtil nu.

Malou Aamund debuterer som forfatter med romanen MARIA.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

De fire veninder Annette, Lone, Susan og Maiken har det gode liv: vellønnede job, dejlige familier og klare karrieremål. De har holdt sammen siden de læste jura, og selvom Lone hurtigt droppede studiet for at blive sygeplejerske, er hun et fuldgyldigt medlem af firkløveret. Deres fælles weekendtur er nøje planlagt: de har lejet et sommerhus ved havet men så tæt på hovedstaden, at de hurtigt kan komme hjem, hvis der skulle ske noget uventet med børnene. Selvfølgelig skal der være et soveværelse til hver men tanken er, at de skal hygge sig sammen uden at se på klokken – de har fortjent at trække stikket ud. Fredag aften pludrer de fire løs; lørdag morgen går Lone og Susan en tur ved kysten. Susan kommer alene tilbage til sommerhuset, og Lones lig skyller op på land næste dag. En tragisk drukneulykke, er alle enige om, undtagen Maiken, der ikke kan slippe Lone. Men så forsvinder Maikens to piger en eftermiddag efter skole.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme.

Anes kald er en tankevækkende roman om unge kvinders vilkår i en tid, hvor det var forbudt ved lov at være gift som sygeplejerske. Valget stod derfor for mange mellem ønsket om at bruge sin sygeplejerskeuddannelse og et familieliv med mand og børn.

Herta mener, at hun har fortjent et godt liv med uddannelse, frihed og dans til den lyse morgen. Men hun bliver tidligt og lidt hovedkulds gift med skomageren Gunnar og får et barn, som hun ikke har ønsket sig. Herta er ofte utro. Og hun har en evne til at gøre sig uvenner med alle, til sidst også med Erling, som hun ellers er stukket af sammen med, for at indhente noget af det hun synes, hun er gået glip af.

Læs mere om forfatteren, Hanne Kvist.