Søgeresultater: 17

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

Laura og Iben er de eneste, der er dukket op til croquistegning. Kurset bliver afholdt hver uge, men denne gang er der snestorm uden for, så ingen på nær de to kvinder er dukket op ... og så lige den mystiske fremmed Kaarel.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Tre kvinder står i disse mesterlige noveller over for tre mænd, der hver især udlever deres tragiske historie gennem netop kvinden. Der hviler en stor fremmedgjorthed imellem kønnene, gennem hvilken Robert Musil udfolder sin sans for at udforske den menneskelige psyke. Et mesterværk af en af Tysklands fineste modernister.

Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige.

Efter en lang og ødelæggende verdenskrig er samfundet for de få overlevende mennesker helt forandret. Kønsrollerne er byttet om, for på Kvindeborgen er det kvinderne, der styrer slagets gang, hvorimod mændene er nødt til at være ydmyge, listige, intrigante og kokette – karaktertræk, som man ellers har tilskrevet kvinder – for at overleve i de nye omgivelser.

Tage Voss‘ roman "Kvindeborgen" er skrevet som en thriller, men den tager også et kontroversielt spørgsmål op til debat: Er kønsroller et resultat af traditioner, personligt temperament og oplysningsniveau, eller skyldes de i virkeligheden en skæv social magtfordeling?

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Jermer og Mogensen har været venner, siden de var børn, og da Mogensen noget uventet gifter sig med den smukke Nancy, kommer Jermer ofte på besøg som en slags husven. Men tingene udvikler sig i det lille hjem, og Nancy, som Jermer altid har følt sig tiltrukket af, bliver til sidst direkte uimodståelig. Jermer vælger at risikere sit venskab for lidenskabens skyld, men det går efterhånden op for ham, at Nancy ikke er den, han troede.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Peter Nansen (1861-1918) var en dansk forfatter, journalist og direktør for forlaget Gyldendal. Han arbejdede i mange år som journalist på Politiken, hvor han blandt andet skrev sammen med Georg Brandes. Som forfatter var Peter Nansen undertiden lige lovligt vovet efter datidens danske standarder, men han vandt ikke desto mindre et stort publikum både i Danmark og store dele af Europa for sine mange noveller og romaner.

Kaj bliver spurgt af sin ven og nabo Torben, om han vil se efter Torbens lejlighed, imens han er på Kreta. Men Kaj skal andet og mere end at vande Torbens bambus. Når den ustabile Lisbeth ringer, skal Kaj tage telefonen og holde den stakkels kvinde hen med snak. Allerede fra første samtale lyver Kaj, så det driver, men det forhindrer ikke Lisbeth i at blive forelsket...

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

I Ole Juuls "Episode" bliver læseren præsenteret for tre mennesker: to mænd og en kvinde, som vi følger igennem hver deres tilværelse. På hver deres måde og med udgangspunkt i vidt forskellige liv forsøger karaktererne at manøvrerer sig igennem og finde mening i det moderne samfund - som moderne mennesker.

Benjamin vender tilbage til Reinsnes som læge. Med sig har han datteren Karna, hvis mor døde, da Karna blev født. Efter sin hjemkomst har han skrevet sammen med Anna, som han under sit ophold i København blev meget betaget af. Hun kommer til Reinsnes, hvor Benjamin frier til hende og får hendes ja. Dina har ikke været på Reinsnes i 18 år, men på Annas opfordring vender hun hjem til Norge og Karna finder i Dina en længe savnet ven og fortrolig.

Karnas arv er en selvstændig fortsættelse af bestsellerne Dinas bog og Lykkens søn.

Det skrev anmelderne:

"Man må medgive, at trilogien til sidste bind er voldsomt medrivende, at den har intense diskussioner om synd, skyld, tilgivelse og kærlighed." - Politiken

"Wassmo tør og kan tage livtag med de helt store følelser, uden at det bliver klamt føleri. I hendes stærkt sanselige verden bærer hovedpersonerne på frygtelige hemmeligheder ... medrivende læsning." Berlingske Tidende

"Hvis man ønsker sig god, underholdende romanlæsning og mange sider, så er den norske Herbjørg Wassmo et godt bud"
- Jyllands-Posten.

En herlig folkekomedie, der vrimler med forvekslinger og forviklinger. Centralt i stykket står den selvsikre Petruchio, der er ude på at gifte sig penge til. Han møder den iltre Kate, som bestemt ikke har lyst til at underlægge sig en mand. Det slår gnister mellem Petruchio og Kate, og spørgsmålet er, hvem der tæmmer hvem.

Shakespeares klassiske komedie foreligger her i Anne Chaplin Hansens bearbejdning (opr. udg. 1977) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter ved Henning Krabbe samt nyt forord af udgiveren."

Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.