Søgeresultater: 4

Slægters gang er en stort anlagt fortælling om den rige og kulturelt betydningsfulde norske slægt Bohre, som følges fra optakten til 2. verdenskrig.

Beretningen om slægtens kærlighedseventyr og magtkampe er indlejret i en utrolig rammefortælling, som begynder i Den Kinesiske Føderation år 4000 e.Kr. Den vestlige civilisation er for længst gået under i krige og klimakatastrofer og overbefolkning.

Fra dette fjerne perspektiv forsøger kinesiske historikere at skrue en fiktiv fortælling sammen om et forsvundet rige fjernt mod nord. Om den engang så stolte nation Norge. Knudepunktet for deres slægtsfortælling bliver den stærke og underfundige geolog Rita Bohre, og herfra udspringer en rig fortælling.

Pressen skriver:

»En slægtshistorie af sjældne dimensioner, fuld af håb, indsigt, fortælleformat og vingesus.«
– Liselotte Weimer, Weekendavisen

»Fra begyndelsen er der en tør, underspillet humor i dialog og personbeskrivelser, men altid med denne dystre nordiske dobbelthed, hvor humoren ikke bliver brugt for sjov skyld, men for at sætte figurernes livsløgne og personlige tragedier i relief. […] som læsere skal vi nu bare glæde os over Slægters gang, en begavet, forlokkende og intens roman, en fiktion, der føles så virkelig, at man lever med til sidste side.«
**** – Iben Tandgaard, Kristeligt Dagblad

»En fyldig og fermt flettet slægtsroman.«
***** – Line Rasmussen, Børsen

»Kjærstad var ikke den Kjærstad, der også skrev den elskede "Wergeland-trilogi" i 1990'erne, hvis han ikke havde orden på fortællingen. Læseren kan hele tiden følge med i det store persongalleri og får oven i tophuen også lige det uhyggelige fremtidsperspektiv, der følger i halen på vores tids umådelige kapitalistiske rovdrift på både mennesker og natur.«
***** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Romanens pluspol består af ”åbenhed over for andre kulturer”, som det hedder et sted, kvinderne […] og af evnen til at åbne sig for det uventede og for virkelighedens mirakuløse tilbøjelighed til pludselig at skifte perspektiv.«
– Thomas Thurah, Information

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.

Pressen skriver: 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Weekendavisen

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Politiken

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Information

»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Helsingør Dagblad

»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Kristeligt Dagblad

»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Litteraturmagasinet StandArt

“Jeg holdt glasset med tequila op mod lyset og kunne lige ane at bunden var dækket af hvidt pulver. Det gik op for mig at det var amfetamin. Nogen forsøgte at dope mig. Også i dag. Jeg bundede.” Frognerfisser fortæller historien om Billie, der vokser op i Oslos velhaverkvarter, Frogner, i løbet af 80’erne og 90’erne. Hun begynder tidligt at drikke og eksperimentere med stoffer og sex sammen med sin bedste veninde, Susy. Selv da de begge bliver mødre, fortsætter deres liv med mænd, stoffer, sprut, musik, fester, byture og sex. De to unge kvinder tager sig samme friheder, som mange mænd gør. Både Billie og Susy nægter at indordne sig de borgerlige normer om, hvordan en ’pæn pige’ og en ’god mor’ opfører sig og sammen laver de klubben FF, Frognerfisserne, og indgår en ubrydelig, hellig pagt om aldrig at blive som menneskene rundt omkring dem. "Alexia Bohwim udleverer fuldstændigt sig selv og andre unge medlemmer af Oslos øverste socialklasse." EB 4 stjerner ”Et chokerende indblik i hvordan det er at vokse op i en bydel, hvor det kun er performance, der tæller”. Dagsavisen

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller, som hun fødte to drenge. Familien deltog i alle kaptajnens langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru og Sortehavet. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 giftede sig med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring.

Constance Ring bygger på selvbiografisk stof. Bogen er én lang kritik af den borgerlige pigeopdragelse og det borgerlige ægteskab, som gør kvinden til offer. Erotisk brutalitet og undertrykkelse er gængs og anerkendt norm og oprøret mod overmagten fører i Constance Rings tilfælde - som for så mange andre af tidens hustruer - til livslang frigiditet.

Romanen er et optryk efter originaludgaven fra 1885.