Søgeresultater: 47

Slægters gang er en stort anlagt fortælling om den rige og kulturelt betydningsfulde norske slægt Bohre, som følges fra optakten til 2. verdenskrig.

Beretningen om slægtens kærlighedseventyr og magtkampe er indlejret i en utrolig rammefortælling, som begynder i Den Kinesiske Føderation år 4000 e.Kr. Den vestlige civilisation er for længst gået under i krige og klimakatastrofer og overbefolkning.

Fra dette fjerne perspektiv forsøger kinesiske historikere at skrue en fiktiv fortælling sammen om et forsvundet rige fjernt mod nord. Om den engang så stolte nation Norge. Knudepunktet for deres slægtsfortælling bliver den stærke og underfundige geolog Rita Bohre, og herfra udspringer en rig fortælling.

Pressen skriver:

»En slægtshistorie af sjældne dimensioner, fuld af håb, indsigt, fortælleformat og vingesus.«
– Liselotte Weimer, Weekendavisen

»Fra begyndelsen er der en tør, underspillet humor i dialog og personbeskrivelser, men altid med denne dystre nordiske dobbelthed, hvor humoren ikke bliver brugt for sjov skyld, men for at sætte figurernes livsløgne og personlige tragedier i relief. […] som læsere skal vi nu bare glæde os over Slægters gang, en begavet, forlokkende og intens roman, en fiktion, der føles så virkelig, at man lever med til sidste side.«
**** – Iben Tandgaard, Kristeligt Dagblad

»En fyldig og fermt flettet slægtsroman.«
***** – Line Rasmussen, Børsen

»Kjærstad var ikke den Kjærstad, der også skrev den elskede "Wergeland-trilogi" i 1990'erne, hvis han ikke havde orden på fortællingen. Læseren kan hele tiden følge med i det store persongalleri og får oven i tophuen også lige det uhyggelige fremtidsperspektiv, der følger i halen på vores tids umådelige kapitalistiske rovdrift på både mennesker og natur.«
***** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Romanens pluspol består af ”åbenhed over for andre kulturer”, som det hedder et sted, kvinderne […] og af evnen til at åbne sig for det uventede og for virkelighedens mirakuløse tilbøjelighed til pludselig at skifte perspektiv.«
– Thomas Thurah, Information

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Helene Uri har skrevet en fandenivoldsk, klog og munter bog om at tage sagen i egen hånd og gøre noget ved de mænd, der bruger kvinder for egen vindings skyld. De beslutter sig kort og godt for at blive kællinger.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Jon Dreyers liv er ved at revne. Hans store litterære projekt skulle egentlig fuldføres for flere år siden. Han kæmper med skriveblokering og er sin kone utro. Alt begyndte, tænker han, da familiens barnepige, den nitten år gamle Mille, forsvandt uden et spor for så at blive fundet død to år senere.

Jons kone, Siri Dreyer-Brodal, er en populær kok og restaurantejer, som har sit at kæmpe med. Ikke bare er hun gift med en troløs mand. Hun slås også med, hvordan skal hun forholde sig til sin på en gang stærke og utrøstelige mor, Jenny Brodal, som er begyndt at drikke igen efter 20 års ædruelighed.

Og hverken Jon eller Siri aner, hvordan de skal håndtere deres uforudsigelige og uregerlige datter, Alma. Milles forsvinden, og uvisheden om hvad der skete, præger hele familien. Isnende langsomt afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, hemmelige liv og smertefulde forbindelser.

"Det dyrebare" er en besættende, kulsort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie som bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Mathilde bliver fyret fra sit job som lærer på en videregående uddannelse i Oslo, da det bliver kendt, at hun har et forhold til en af sine elever, Jakob. Samtidig lukker hovedstaden ned, og verden snævres ind. Mathilde længes væk, ud af byen, og beslutter sig for at leje et hus i Telemark. I Telemark driver Johs et moderne landbrug på slægtsgården omgivet af traditioner og relationer, som er svære at bryde. Han underviser også i egnens traditionelle violinspil og begynder at oplære Mathilde. Men den, der vil kunne de gamle folkemelodier, skal også kende de fortællinger, der knytter sig til dem, og som ofte handler om kvinders oprør eller ulydighed – og efterfølgende ulykkelige skæbne.

Ib er dansk, omkring de 70 år, og bor alene i et sommerhus yderst på tangen. Marie har arvet det tomme nabohus og efter at have været borte i en årrække, flytter hun ind. Hun er i midten af 40’erne. Både Ib og Marie har deres grunde til at ville være alene. Men en dag mødes de tilfældigt, og de begynder at tale sammen. De har hver deres generationserfaringer, og Ib fortæller om Danmark, besættelsestiden og det stille provinsliv, mens Marie fortæller om Norge, velfærdsårene og ungdomsoprøret.
"Aske" er en roman om kærlighed, og om en ny begyndelse i en moden alder. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Lotte Bøk er en engageret underviser i dramatik på Kunsthøjskolen i Oslo og underviser blandt andet i Bertolt Brechts dramatik. En dag spørger afgangseleven Tage Bast om lov til at lave en film af undervisningen hos nogle udvalgte undervisere, men også af livet uden for skolen. Lotte er først skeptisk, men giver efter. Bast vil gerne komme hjem til hende for at undersøge, om der er sammenhæng mellem liv og undervisning. Som arbejdet skrider frem, udviskes grænserne mellem dem.

I "Bare en mor" følger vi Ingrid, der efter en lang rejse er vendt tilbage til øen Barrøy i det nordlige Norge. Livet er tilsyneladende stabilt, men den netop overståede 2. Verdenskrig kaster lange skygger over landet. Kollaboratører må bøde, andre ønsker desperat at glemme.

En dag kommer en fem år gammel dreng til øen, og kort efter forsvinder hans far på mystisk vis – moren er for længst stukket af, og rygterne på øen svirrer. Ingrid, som allerede har taget andre børn til sig, tager igen ansvaret for det forladte barn. Men hvad er det med Mathias? Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund?

"Bare en Mor" er fjerde bog i en romanserie som har vundet hundredetusinde af læsere verden over. Det er en roman om oversete sider i vores nære fortid, om at påtage sig moderskabet – både det biologiske og det sociale – og om det ansvar, der følger. Alt sammen med en højst usædvanlig kvinde i hovedrollen.

Su er vokset op i en lille industriby sammen med sin mor Tilda, der driver en snusket grillbar for egnens mange lastbilchauffører og arbejdere. Tilda er på én gang et livsstykke og en tyran, og da hun bliver syg, øjner den 20-årige Su muligheden for at få sin egen tilværelse. "Sensibelt sansende og nærværende roman om en kvindes begyndende frigørelse og bevidstgørelse." - Henrik Wivel, Berlingske Tidende. "Den er så sikkert, dæmpet og udtryksfuldt skrevet. Og den har så indtagende, lyslevende og overraskende menneskeskildringer. Det svære lykkes: at fortællerens rolle bliver levende ... Jessen - bemærk Dem navnet, det er stille, men bør give genlyd." - Bent Mohn, Politiken.