Søgeresultater: 12

I grevskabernes amt ligger Sommersholm Hovedgard, en ærværdig herregård, der har tilhørt den samme slægt gennem generationer. På herregården lever to unge kvinder vidt forskellige liv: godsejerdatteren Rose og husmandsdatteren Alise. Rose gør sig klar til det store julebal, men hverken krinolinekjoler eller balkort har hendes interesse. Det eneste, der kan få Roses hjerte til at banke, er stalddrengen Torkel, som aldrig underkaster sig nogen. Alise var en ung pige, da Birk, en af godsejernes sønner, rejste til Australien mod sin fars vilje. Nu er Birk vendt hjem, og Alise har ikke glemt godsejersønnen, som reddede hendes liv en isende kold vinteraften for mange år siden. Men tjenestefolk og adelige må ikke forelske sig, så hvad skal de to piger stille op, nu hvor deres hjerter har andre ønsker? Pigen i sneen er første bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallets Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

Jon Dreyers liv er ved at revne. Hans store litterære projekt skulle egentlig fuldføres for flere år siden. Han kæmper med skriveblokering og er sin kone utro. Alt begyndte, tænker han, da familiens barnepige, den nitten år gamle Mille, forsvandt uden et spor for så at blive fundet død to år senere.

Jons kone, Siri Dreyer-Brodal, er en populær kok og restaurantejer, som har sit at kæmpe med. Ikke bare er hun gift med en troløs mand. Hun slås også med, hvordan skal hun forholde sig til sin på en gang stærke og utrøstelige mor, Jenny Brodal, som er begyndt at drikke igen efter 20 års ædruelighed.

Og hverken Jon eller Siri aner, hvordan de skal håndtere deres uforudsigelige og uregerlige datter, Alma. Milles forsvinden, og uvisheden om hvad der skete, præger hele familien. Isnende langsomt afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, hemmelige liv og smertefulde forbindelser.

"Det dyrebare" er en besættende, kulsort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie som bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Mathilde bliver fyret fra sit job som lærer på en videregående uddannelse i Oslo, da det bliver kendt, at hun har et forhold til en af sine elever, Jakob. Samtidig lukker hovedstaden ned, og verden snævres ind. Mathilde længes væk, ud af byen, og beslutter sig for at leje et hus i Telemark. I Telemark driver Johs et moderne landbrug på slægtsgården omgivet af traditioner og relationer, som er svære at bryde. Han underviser også i egnens traditionelle violinspil og begynder at oplære Mathilde. Men den, der vil kunne de gamle folkemelodier, skal også kende de fortællinger, der knytter sig til dem, og som ofte handler om kvinders oprør eller ulydighed – og efterfølgende ulykkelige skæbne.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Kristiania, 1885. Syersken Oda Madsen har fået et tilbud, som hun ikke kan afslå: En modebevidst dame fra et af Oslos mere mondæne kvarterer ønsker en kjole fra Odas hånd. Det bliver en kjole, som vil gøre hendes navn kendt vidt og bredt.
Drømmeren George Sommer har fået fast arbejde på Grams fabrikker, hvor han får et indblik i fabriksarbejdernes slidsomme hverdag. Men da fru Sommers kusine ankommer til byen, vendes der op og ned på alting.
Stolthed og bedrag er sjette bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

I "Bare en mor" følger vi Ingrid, der efter en lang rejse er vendt tilbage til øen Barrøy i det nordlige Norge. Livet er tilsyneladende stabilt, men den netop overståede 2. Verdenskrig kaster lange skygger over landet. Kollaboratører må bøde, andre ønsker desperat at glemme.

En dag kommer en fem år gammel dreng til øen, og kort efter forsvinder hans far på mystisk vis – moren er for længst stukket af, og rygterne på øen svirrer. Ingrid, som allerede har taget andre børn til sig, tager igen ansvaret for det forladte barn. Men hvad er det med Mathias? Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund?

"Bare en Mor" er fjerde bog i en romanserie som har vundet hundredetusinde af læsere verden over. Det er en roman om oversete sider i vores nære fortid, om at påtage sig moderskabet – både det biologiske og det sociale – og om det ansvar, der følger. Alt sammen med en højst usædvanlig kvinde i hovedrollen.

”Emily forever” er en roman om paradoksal livsglæde, trodsig solidaritet og ulmende oprørstrang. Og om hvordan vi bliver til dem, vi er i det samfund, vi lever i.

EN HELT ALMINDELIG TIRSDAG fortæller Fies mand hende, at han vil skilles. Han er tandlæge, og Fie har i mange år været hans trofaste klinikassistent. Hun bliver forvist til en lille, kummerlig taglejlighed i den anden ende af byen. I fortvivlelse over, at der pludselig er vendt op og ned på hendes tilværelse, forsøger Fie at dulme sorgen med beroligende piller. Fies storesøster beordrer hende til at tage sig sammen og giver hende en udfordrende julekalender med (op)gaver. Den fører til, at Fie får hund, møder Trym, Lykke, Adam og mange andre. Denne december viser sig at blive fuld af oplevelser, der til tider er bådekrævende og overvældende, men måske slet ikke så slemme endda?

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

En æra nærmer sig sin afslutning i den storslåede finale til Katrine Wessels elskede Winther-serie.
I toget mod Trondhjem sidder Emma Moen, der netop er vendt hjem fra Amerika, og drømmer om at finde et sted at høre til. Undervejs indleder hun en samtale med en charmerende ungkarl og en frimodig kunstmaler, som begge har tætte bånd til den berømte Wintherfamilie.
Deres veje krydses på ny, da de ankommer til Trondhjem for at overvære kroningen af det nye kongepar. Byen emmer af glæde og festivitas, og mens nationen hylder sin arv, vikles Fredriks og Emmas skæbner sammen igen. Kan kærligheden denne gang overvinde traditionerne?
Størst af alt er ellevte og sidste bind i fortællingen om WINTHER DYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900- tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve.