Søgeresultater: 268

"Efterveer" er fortællingen om en håndfuld københavnere midt i trediverne, deres skilsmisser og nye forhold, og deres forskelligartede måder at håndtere modløsheden på. "Efterveer" fik Statens Kunstfonds Produktionspræmie i 1982.

"Bedragerisk er hjertet" regnes for Aage Dons' rigeste, mest varierende og bevægende roman ... Et fremragende komponeret værk, fuldt af afveksling, spænding og stærke farver.

I romans centrum står den halvtredsårige Ella Falk, som efter at have mistet den mand, hun holdt af, modtager en invitation fra gamle venner i Tunis. Besøget ripper op i tilgroede ar, og en konflikt med datteren og mystifikationer omkring et armstykke – afskedsgaven – kaster hende ud i den krise, der er bogens egentlige emne. Med enestående intuition og varm medfølelse har Aage Dons her skabt en af de største skikkelser i vor tids danske romanlitteratur.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred. Allerede som barn følte han sig fremmed i sit miljø. Dons forsøgte sig som både sanger og skuespiller, inden han i 1935 debuterede med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten".

Helt fra starten af Dons' forfatterskab, ses hans interesse for outsideren, samtidig med, at han hurtigt fik slået sine kompositionsfærdigheder og kosmopolitiske orientering fast. Dons' interesse for psykoanalysen ses tydeligt i romanen "Brænde til mit bål" (1965), der betragtes som et af forfatterskabets hovedværker.

Efter sin død blev alle Dons' dagbøger, efter ønske i testamentet, destrueret.

I de ni noveller i Hans Lyngby Jepsens debutbog "Kvindesind" giver forfatteren sit bud på en skildring af kvindesindets veje og vildveje.

"Hun stod længe og lyttede, men trods det svage Ekko fra Tvillingehøjene syntes hun ikke, hun fik noget Svar. Hvem elsker jeg? tænkte hun. Ikke Anders - og ham skal jeg giftes med. Men Heints - ? Eller mig selv - ? Ellers blot Stedet her - ?

Hun stod spændt med alle Sanser aabne for at fornemme et Svar. Men Naturen var tavs.

Og da hun opgav at vente mere, knækkede hendes anspændte Skikkelse sammen. Hun lagde sig ned i den duftende Lyng og græd stille og længe og følte sig dybt ulykkelig."

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Professor Stern er leder af Instituttet for Fredsbevarende Forskning og udvalgt til at modtage Nobels Fredspris, men samme dag som hun skulle være rejst, bliver hun pludselig spærret inde på sit kontor af instituttets sikkerhedssystem, der er gået igang af ukendte årsager. Sammen med en rengøringsassistent og en journalist sidder Professor Stern nu indespærret i det underjordiske institut, imens omverden muligvis er i et totalt ragnarok.

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene

Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.

I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.

Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

Annesisse vokser op i 1930‘erne som uønsket barn i en streng familie besat af en sygelig nærighed og Martinus‘ skrappe lære. Men efterhånden som det skræmte, drømmende barn bliver til en ung pige, bliver hun oprørsk og tør gå sine egne veje, selvom hendes verden ikke altid er nem at navigere i.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Roman om en ung kvindelig maler, der drømmer om at bryde ud af sin skal og tage del i livet på samme måde, som dem hun kender. Hun har dog svært ved at bryde ud af rollen som observator, som den der ser verden snarere end oplever den. Spørgsmålet er blot, hvad der vil gøre hende lykkeligst i længden?

Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet.

Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Om en ung kvinde, som føler sig udenfor andre menneskers fællesskab. Hendes sind er sløvet og upåvirkeligt, men hendes krop lever: den skifter facon, får gevækster og bemægtiger sig hende.

"Sidsel Falsig Pedersens debut er både barsk og øm … en forrygende sproglig ømhed der midt i alt vanviddet gør en så glad, at man straks hopper videre til næste afsnit.”
Signe Lindskov Hansen, Information

”Bemærkelsesværdig debutroman om en pige der er faldet ud af fællesskabet … Bogen har en umiskendelig personlig tone og balancerer sikkert og disciplineret på en line der er udspændt mellem drøm og surrealisme … Variationerne over disse drømmesyner er skrevet uden manér, med en sublimeret fantasi og fintmærkende sproglig beherskelse … Hvad der gør debut’en egentlig lovende, er skildringens autenticitet, den langsomme forblødning i ensomhed midt i de normales samfund.”
Bettina Heltberg, Politiken

”Ved siden af at være sjove og poetiske, og selvfølgeligt mærkværdige, er historierne i En hel dags Kærlighed også rigtig gode til at være foruroligende.” 
Lars Bukdahl, Weekendavisen

”Det er barsk, følsomt og anfægtende uden at forfalde til sentimentalitet … Sidsel Falsig Pedersen har fat i mange eksistentielle ender af den suveræne viden om at være sprog og krop i et køn, der såvel føder som bliver født.” 
Elisabeth Møller Jensen, Aktuelt

Jorden kunne være blå som i Lauras billeder. Og fuld af kærlighed. Men kærlighed og kunst står oftest i modsætning til hinanden på trods af deres fælles utopi.
Laura er kunstner på vej mod det store gennembrud - og mor til to sønner i begyndelsen af tyverne. Laura har levet et uforpligtende liv udelukkende styret af, hvad hun havde lyst til lige nu og her. Men efter en kærlighedsaffære med en ung mand, jævnaldrende med hendes sønner, skifter hendes liv fra lyst til pligt. Hun kæmper for at forene sit livs tre store roller: Moderen, Elskerinden og Kunstneren.

I Jorden er blå giver Pia Tafdrup sit bud på, hvad der sker når faderen er fraværende. Hvad sker der, når ingen vover at være “voksen”, når ingen påtager sig et ansvar?

Arbejdsløsheden har ramt 70‘ernes Danmark, og Inge kæmper med at være arbejdsløs jurist. Hendes veninde, Kirsten, er kontordame, mor og hustru – og så er hun arbejdsløs. Begge kvinder kæmper med selvværdet, isolationen og selvforagten. Og begge kæmper for at komme tilbage til livet og til nye muligheder.

"I hi" (1980) er Anne Strandvads debutroman – om et Danmark i krise og håbet om en ny begyndelse.

Anne Strandvad (f. 1953) er en dansk roman- og børnebogsforfatter. Strandvad blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i 1977 og debuterede i 1980 med romanen "I hi". Siden har hun skrevet en række realistiske romaner om samfundsudviklingen, bl.a. "Efter festen" (1983) og "Hajen" (1992). I 1999 kom den psykologiske spændingsroman "Magnussens teori".

Rigmor, hedder den aldrende hovedperson, der ligger næsten lammet i sin seng, mens dage og tanker passerer forbi. Hendes liv er næsten gået – med mand, børn, svigerbørn, forlorne harer, citronfromager og drømmen om at skrive. Hendes familie tog aldrig drømmen alvorligt – tværtimod gjorde de nar af hende og pressede hende til at holde op. Nederlaget blev til knækket i ryggen, der en gang for alle har taget ansvaret fra Rigmor.

Men en lille gnist af trods er tilbage og Rigmor indleder en række fiktive samtaler med verdenslitteraturens største forfattere om kunstnerens vilkår. Lidt efter lidt begynder hun at indse, hvilket spøgelse det i virkeligheden er, hun slås mod.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.