Søgeresultater: 12

Et højtryk pumper kvælende hede ind over det østlige Danmark. Alt søger skygge, men for den, der søger mørket, ligger det uventede på lur.
En død og bizart anrettet kok introducerer efterforskerne Zangenberg og hans nye, påtvungne makker Zorn for et råt og mandschauvinistisk køkkenmiljø på en gourmetrestaurant i Københavns centrum. Det står hurtigt klart, at den døde kok, hvis død ingen begræder, blot er en mindre detalje i en langt større sag med forbindelser til kartelvirksomhed i ’kødbranchen’, ambassadekvarteret, Østeuropa og en organisation, der alt for længe har lukreret på en begærlig kundeskare til deres specielle ydelser.
Sagen blotlægger en kynisme, som ryster opklaringsteamet og konfronterer de to erfarne efterforskere med deres egen angst. En fejlbedømmelse af ondskaben truer med at standse opklaringen, mens Zangenberg og Zorn bevæger sig ud i mørket.
I forårsnattens varme mørke er en budbringer på støt kurs. Atropos, dødningehoved-sværmeren, opkaldt efter skæbnegudinden, der klipper menneskets livstråd og bestemmer dødsmåden. Når Atropos lander, varsler den ondskab og død. Spørgsmålet er hvor? Atropos er første selvstændige del af en planlagt trilogi om den passionerede sommerfuglesamler og intuitive efterforsker kriminalkommissær Ernst Zangenberg og hans makker Christian Zorn, der har en arret fortid som jægersoldat. Lars Gejl (f, 1962) 
En kokkeuddannelse var den hurtigste omvej til eventyret, som startede i Grønland, hvor grydeskeen hurtigt blev lagt til fordel for nye titler som handyman, marinesoldat, slædekusk og sondeassistent på en vejrstation. Herefter var det modpolen Afrika, der trak, og satte ham på sporet af en 11 måneders offroad tur i Land Rover på langs af det mørke kontinent. Eventyret har desuden budt på jobs som safariguide, højskolelærer, dørmand og en lang karriere som naturfotograf, foredragsholder, fotounderviser og fagbogsforfatter.
Atropos er hans skønlitterære debut.

Fjorten ørnefjer er historien om den unge indianer, Water Bear, og hans mange oplevelser, da han forsøger at skaffe de ørnefjer, han har tabt i et væddemål til sin gode ven, White Feather. Rammen om romanen er indianerbyen Mitutanka, der ligger ved Missouri River i North Dakota. Hele byen skal flyttes sydpå for at sikre fremtiden. Det er forbundet med stor risiko, og da to unge piger samtidig forsvinder, vokser utrygheden. Alt imens byen er travlt optaget af den forestående flytning, slutter Water Bear sig til et hold fuglefængere for at udrede præmien på de fjorten ørnefjer til White Feather. Holdet drager den lange vej over prærien for at prøve lykken fra stammens ørnefangergruber ved Little Missouri River,
men det er ikke let. "Fuglen flaprede med vingerne og var ved at rykke kødfulde lunser ud af ryggen på Water Bear under forsøget på at lette. Den fløjtede ham ind i øret, så det skar. Han fik et kraftigt vingeslag ved tindingen, der halvvejs slog ham i jorden. Han vaklede og bukkede sig sammen for at beskytte hovedet med armene mod kaskaden af slag. Ørnen arbejdede konstant med sine syle i kødet mellem skulderbladene på ham og hakkede hans arme til blods. Angrebet endte lige så uventet, som det var indledt.
”Jeg er ørnelederen,” fløjtede rovfuglen ham i øret. ”Hvordan kan I tro, I har kontrol over noget? Whe-e. Whe-e.” Martin Mortensen, født i 1954, har det meste af sit liv interesseret sig for de nordamerikanske indianere og har tidligere fået udgivet fagbøgerne Indianerne på prærien og Crow-indianerne samt romanen Vintertællingens hemmelighed.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

I en anden verden er en dystopisk thriller om en ung mands jagt på lykke i det fremtidige klima- og flygtningeramte Danmark, hvor menneskets liv er fjernere fra naturen end nogensinde. Det er over 50 år siden, muren stod færdig omkring det tidligere København og Malmø. Siden da har Øresundbys befolkning levet i tryghed uden truslen fra sydens klimamigranter. Bag muren møder vi den unge mand Leo, som drømmer om at se verden, selvom han også er bange for de farer, der findes derude. Da han ved et tilfælde møder sin gamle veninde, Henya, og får chancen for at besøge en stamme på øen Møn, vælger han at lægge sin frygt på hylden og tro på det gode i alle mennesker. Som dagene hos stammen går, bliver Leo dog mere og mere i tvivl, om det var det rette at gøre … I en anden verden er Maiken Milters debutroman. Idéen til bogen fik hun i flyet på vej hjem fra et feltstudie i Nepal, og hun begyndte at skrive, da hun i 2017 blev færdiguddannet geograf. Efter 10 år i København, bor hun i dag i Roskilde med sin kæreste, arbejder i en børnehave og er stor fan af bøger, bæredygtighed, kunst, natur og psykologi.

David kommer ud fra ghettoen ved Katrines hjælp, og de forelsker sig i hinanden. Deres lykke synes at være gjort, men snart begynder han på sine natlige vandringer at besøge Katrines veninde, Margrethe. Indledningsvist er der sødme over trekantsdramaet, men da David forsvinder efter et skænderi, tager det en drejning. Også Katrine har skeletter i skabet. Hun forlod familien efter farens forsvinden i Afghanistan. Forholdet til David holder hende oppe, men da han forsvinder, kigger hun lige ned i afgrunden. Hvor er David? Vil hun finde ham inden Søren Rathe, der arbejder for et privat sikkerhedsfirma? Og hvem er den gamle mand, som David møder? NORDLAND er en kontrafaktisk roman om et Danmark, efter nazisterne har vundet krigen, men også efter at den endelige løsning og drømmen om tusindårsriget er brudt sammen. NORDLAND skildrer David og Katrine, der kun ønsker at leve et normalt liv som alle andre. Men det er svært, når David skal inkluderes som muselmand, og Katrine samtidig er ved at uddanne sig som forkynder i Faderkirken. Jan H. Hansen, f 1966, er uddannet cand. mag. i dansk og idehistorie fra Århus Universitet 2003.

Et sted mødes kollektivet Vinterblomsten til afstemning om lovforslag 44, et andet sted glæder Ingelis sig til, at mormor kommer på besøg, og et helt tredje sted maler chimpansen Simius sit hovedværk Studium i jordfarver IX. Tre steder ud af en vrimmel. Silvestri maner dugfriske, men alligevel sært genkendelige verdener frem, der bliver hængende på nethinden og i sindet. Den vildtvoksende kø af fortællinger er fyldt med indlevelse, der vibrerer gennem sprog og handling og udfordrer læseren med tanken om, at vores verden kun er en blandt mange. Silvestris syttende bog er Næsten her Lige siden debuten Køtere dør om vinteren for et årti siden, har A. Silvestri udfordret genrer, stilarter og formater. Han har arbejdet med den helt korte prosa i FebruaryFICTION, børne- og ungdomslitteraturen i den gennemillustrerede King og sms-novellen i udgivelser som Vi savner dig og Kolde facts. Den klassiske roman har han taget under kærlig behandling i værker som Pandaemonium og Slør, mens hans legende tilgang til fiktion kommer til udtryk i den mosaik-lignende struktur af både tekst og plot i romanen Scener fra et parforhold og den mørkt humoristiske Et satans arbejde. Men hvis man skal pege på en konstant i Silvestris forfatterskab, er det den korte historie – fortællingen og novellen.

En hund opkaldt efter Madame Curie, en børnefortærende afrikansk maske, jernbanesabotage med tyve års forsinkelse og et kæresteopgør fremprovokeret af et pubeshår er alt sammen noget, der indgår i Gerts fortælling om broren Jesper i romanen Mågesang. Mågesang er historien om to brødre, der gennemlever en særegen barndom præget af lillebroren Jespers utraditionelle tilgang til livet. Det er også fortællingen om Jespers ungdom, hvor han bliver udsat for tab, som udløser en depression, der fører til den første af mange indlæggelser på en psykiatrisk klinik. Efter tredive år med indlæggelser, utallige jobskift og konstant medicinering stopper Jesper med at tage psykofarmaka og føler selv, han vågner op af en tornerosesøvn i stand til at leve et liv, hvor han konstruktivt kan begynde at se fremad. Et møde med en kvinde, Maria, der lider af angst, bliver endnu et afgørende vendepunkt for Jesper. Claus Peter Horstmann, f. 1949, har tidligere udgivet børnebogen Et hemmeligt sted og en vicevært, Olafssongs 1983, fagbogen Børnehavepædagogik i praksis, Gyldendal Uddannelse 2002 samt romanen Freddie bander sjældent, Forlaget Brændpunkt 2019. Desuden har han fået udgivet en del børnesange og har skrevet manuskripter til børneteaterforestillinger.

De fortabte. De ubrugelige. De frygtløse. De elskende. Manden, der finder lykken halvmast under en togvogn. Den fordrukne far, som slår over i engelsk, når han drikker. De nybagte bådejere, der oplever et stykke virkelighed på Middelhavet. Luftalarmen, som pludselig ruller ind over forstæderne. Fortællinger om uheld, urimelighed, styrke og en skæbnesvanger vandballon. Thomas Johannes Erichsen født 1975. Cand.mag. i moderne kultur, skribent på Jyllandsposten, foredragsholder.

Hamama sidder i en gummibåd på vej mod Europa sammen med tredive andre mennesker på flugt. Ingen af dem ved, at de, så snart båden rammer kystbredden på den græske ø Chios, vil blive fragtet til flygtningelejren Camp Vial af et voldeligt politi.
Hamama er tyve år. Sammen med sin mor og to yngre søskende er hun flygtet fra sit hjem i Damaskus, men i Tyrkiet må familien nødvendigvis skilles, og Hamama fortsætter mod Europa på egen hånd. I Camp Vial oplever hun, hvordan børn, kvinder og mænd blive nedbrudt fysisk og psykisk. Hun ser, hvordan mennesker kæmper for at overleve ved at samle brødkrummer og tilberede supper af dem. Hun sover i et telt på et liggeunderlag. Om vinteren nærmer temperaturen sig frysepunktet, om sommeren klæber varmen sig til de tynde teltduge og kvæler luften for ilt. Der er aldrig stille. Hele tiden kan hun høre fodtrin, hunde, der gør, skrig og råb, katte, som pusler i affald. Lyde, der fremkalder mareridt og traumatiserende billeder fra krigen i hjemlandet. I lejren stifter Hamama flere venskaber, og hun møder Nuura, som i flere situationer bliver en erstatning for den mor, hun savner og mangler. Frederik Scheuer, 1995. Han var på Chios, Grækenland i 2020, igen i Grækenland, Athen 2021 som frivillig i flygtningelejre, uden for lejrene og på gader. Hamama er hans første roman.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Maja vil så gerne være glad. Hun er adoptivbarn fra Vietnam og har svært ved at forstå sine omgivelser. Gennem livet går hun rundt og venter på et forløsende klik, der skal få hendes verden til at hænge sammen. Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt. Hendes godtroenhed udnyttes på forskellig vis af andre, og hun må erkende, at hun har levet på en løgn. Desillusioneret flygter hun til Vietnam, hvor hun vil søge efter noget familie og måske finde et ståsted. Hun trives godt i sit fædreland, blomstrer op og føler sig nærmest lykkelig. Alligevel må hun erkende, at hun ikke kan fortsætte det liv. Hun må hjem til sin syge adoptivmor og hverdagen i Danmark. Trist men modnet vender hun tilbage til Eventyrkvarteret. Men hun har noget at kæmpe for nu og finder styrke til at få visse drømme opfyldt. Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”. Romanen, ”Syvstjernen” blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”. Noveller herfra anvendes jævnligt til undervisning og eksamensopgaver i gymnasier, sosu-assistentuddannelser og på erhvervsskoler.