Søgeresultater: 8

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

Den ældste søn David, som familien troede var død, vender til alles overraskelse tilbage til det lukkede småborgerlige barndomshjem. Mødet med David åbner en verden for den yngre bror Frans, der får en ven som betror sig til ham om livet. David er alvorligt syg og Frans oplever brorens sidste tid og hans oprør mod forældrenes religiøsitet og strenge opdragelse. Davids bror er en roman om et ungt menneskes modning og spirende seksualitet.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Ekkoland fra 1989 handler om Arvid Jansen som vi mødte i Aske i munden, sand i skoen. Arvid er blevet tolv år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Danmark. "... en lille perle af en roman." Politiken "Nu foreligger hele Per Pettersons fiktive forfatterskab på dansk. Vi bøjer os og takker." Weekendavisen 6 stjerner Berlingske Tidende

Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med kulsort humor, men først og fremmest er han en oprører og en outsider der ikke kan sættes i bås. Han er blevet kultforfatter og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser. ”En vanvittig smuk roman, den eksploderer, den dufter og stinker, men den er ægte.” Bergens Tidende. "Blændende." Jyllands-Posten 5 stjerner. "Batzer & Co har fået en ny fjer i hatten." Weekendavisen

Sandra er fjorten år. Hendes mor er død og hun skal flytte ind hos en plejefamilie i et hus ved havet. Nu sidder hun på bagsædet af en fremmed bil og prøver at huske vejen, så hun kan finde hjem igen. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nærmeste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket.

Thereses gate er en bygade som ligner mange andre gader i hovedstaden. Her er udlejningsejendomme fra tiden omkring forrige århundredeskifte, her bumler sporvognen forbi på vej ned mod centrum eller op mod Adamstuen, og der sprøjter regnvand fra bilernes hjul når de kører forbi. Her er lejligheder med alle mulige slags beboere. I en af dem bor en forfatter og hans kone. Hun er syg, alvorligt syg, og forfatteren er på vej til sushibaren for at købe aftensmad til dem. Men vejen er fuld af indfald og forstyrrelser: Han møder Oslokyklopen som forsøger at standse ham. Nogen råber lokkende fra en altan, bekendte og kolleger er ude og gå eller jogge. Mens forfatteren stadig tænker på sin kone og hendes tilstand, overvældes han af indtryk og associationerne får frit løb og koncentrationen svigter. Og det som skulle være en kort spadseretur med et enkelt mål, bliver en tilsyneladende evigtvarende odyssé op og ned ad Thereses gate, mens Penelope er syg og venter derhjemme.