Søgeresultater: 176

Fjerde og sidste bind af Harboør-serien foregår fra århundredeskiftet til op mod 1. verdenskrig og samler sig om den muntre og slagfærdige fisker Knud, hans bekymrede og ængstelige hustru Else og deres seks børn, der fjerner sig mere og mere fra det strengt religiøse hjem.

Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf romanserien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

I Pagtens vogtere væver Lynn Austin et smukt billedtæppe, hvor både jøders og hedningers historie flettes sammen. Hun beskriver troen, tvivlen og de ubærlige tab i menneskers liv, der må have fulgt de begivenheder, som skildres i Ezras Bog og Esters Bog. Gennem de landflygtiges historie ser vi, hvordan Guds urokkelige kærlighed til sit folk viser sig på de underligste måder og giver håb selv i de mest håbløse situationer.

Selmas Lagerlöfs roman Antikrists mirakler foregår på Sicilien i 1890’erne. Det er en dramatisk kærlighedshistorie, der spinder sig om konflikten mellem den årtusindgamle katolske kristendom og den fremvoksende socialisme. Dens miljø er samtidens sicilianske samfund, patriarkalsk og kvindeundertrykkende, med æresdrab og blodhævn, præget af religion og af den afgrundsdybe forskel mellem rig og fattig. Handlingen udspiller sig mest i den lille bjergby Diamante – virkelighedens Paternó – ved vulkanen Etnas fod.

Den gennemgående figur i Antikrists mirakler er det hellige barn, et lille Jesusbillede som er en bemalet træfigur på størrelse med Tommeltot i Nils Holgersson. Billedet gør i romanen en omtumlet rejse gennem verden og århundrederne og går som en rød tråd gennem romanens handling.

Antikrists mirakler har ikke tidligere været udgivet på dansk.

En stor farverig roman om korstogene i det 11. århundrede. Pave Urban opfordrer i året 1095 alle kristne til at drage på korstog til Jerusalem for at befri byen fra muslimerne. Den danske adelsmand Rane Blakkesøn fra Kalø og hans præst, Elias, er ikke sene til at følge opfordringen.

Bogen udkom første gang i 1997 under titlen "Vejen til Jerusalem". Dengang skrev pressen:

"Forrygende roman om korstogenes fundamentalisme ... et usentimentalt tidsbillede, bredt som en gobelin og i detaljen kortfattet grumt som et nyhedstelegram fra vore dages Mellemøsten. ... Vejen til Jerusalem er råt og rystende rask fortalt og samtidig eftertænksom og inderlig melankolsk i grundtonen."
- Søren Vinterberg, Politiken

"En af de bedste romaner om det første korstog – og om længslen efter lykke."
- Hans Schousbo, Aarhus Stiftstidende

"Et farverigt tidsmaleri og en stor læseoplevelse."
- Hans Gregersen, Aalborg Stiftstidende

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

Det er den koldeste vinter i Montreal, og retsmedicinsk antropolog Temperance Brennan graver efter resterne af en hundrede år gammel nonne bag et klosters tykke mure. Hun afbrydes i sit arbejde, da hun skal identificere de forkullede lig efter en voldsom brand i Quebec. Det viser sig at være en mordbrand begået af en religiøs kult, med forgreninger til det noget varmere Carolina. Til Temperances store rædsel er hendes egen søster blandet ind i sagen, og det gør det svært for selv den køligste forsker at holde hovedet koldt.

Med sin detaljerigdom er Dagens død en roman, der kun kan være skrevet af den ledende retsmediciner og antropolog Kathy Reichs. Bogen er anden del af serien om Temperance Brennan, og udkom første gang i 2000.

Den populære tv-serie "Bones" (2005-2017) er baseret på Kathy Reichs bøger om Temperance Brennan.

Kathy Reichs (f. 1948) er en amerikansk forfatter og retsvidenskabelig antropolog, der står bag en lang række anmelderroste thrillere. Hendes bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog og udkommet over hele verden. Hun er højt respekteret inden for det akademiske miljø og har flere gange været ekspertvidne i kriminalsager. Kathy Reichs er bedst kendt for sin thrillerserie om den retsvidenskabelige antropolog Temperance Brennan.

I sin mest personlige bog til dato tager Paulo Coelho os med på en bemærkelsesværdig rejse. I Alef, som repræsenterer alle tings begyndelse, vender Coelho tilbage til der, hvor han startede. En åndelig krise får ham til at begynde på ny; han vil rejse, eksperimentere og knytte nye forbindelser til mennesker og lande. Rejsen fører ham gennem Afrika, Europa og Asien via den transsibiriske jernbane. Undervejs møder han Hilal, en ung og meget talentfuld violinist. Sammen tager de ud på en rejse, som lærer dem om kærlighed og tilgivelse og giver dem mod til at overvinde livets uundgåelige udfordringer. Undervejs inviterer Coelho os til at reflektere over vor egen personlige rejse: Er vi der, hvor vi ønsker at være, og gør vi det, vi har lyst til at gøre? Jeg tog ikke på denne rejse for at finde svaret på, hvad der manglede i mit liv, men for at blive herre i min egen verden igen. Nu har jeg igen kontakt med mig selv og den magiske verden omkring mig. Det er det, som gør livet interessant: At tro på skatte og mirakler. – Paulo Coelho Alef er Coelhos bedste bog nogensinde. Bogen formelig oser af renhed, enkelhed og ærlighed. Happinez Magazine En ny magisk rejse fra den altid inspirerende Paulo Coelho. – Booklist Coelho er en dygtig forfatter, som holder fast i læseren. Hans kendetegn, evnen til at give os mod til at tro på vore drømme, finder vi i denne historie. Det føles, som om han har fundet vejen tilbage til sine læsere. – Aamulehti, Finland Paulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).

Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.
I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!
Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

Jeppe Aakjærs debutroman om bondesønnen Jens, der vokser op under fattige kår på familiens gård, men som har et udsyn på sig selv og samfundet, som tvinger ham ud i verden. Hverken den strikse tro eller trange økonomi holder ham fra at søge til København. En socialt engageret og humanistisk skildring af en ung mands dannelsesrejse.

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Forfatteren til 999. DEN SIDSTE VOGTER er tilbage med en historisk thriller om et af de store og fortiede mysterier i menneskehedens historie: Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig i de ca. 20 år af sit liv, som ikke omtales i evangelierne?

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia. Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

“(…) det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.” – Andreas Rude, Kristeligt Dagblad ******

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?

Vi er i Finnmark omkring 1850. Samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig. De genfødte oplever en total hengivelse – og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber man til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig – men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra må stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination. På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro, går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve. ”Oprøret var første gang i historien samerne satte sig op mod flertalsbefolkningens politik. De viste at der er en grænse for hvor længe man kan trampe på et folk før det ser sig tvunget til at gå til modstand.”