Søgeresultater: 16

I DEN ALMÆGTIGES NAVN er en roman om at vende tilbage til livet efter traumatiske oplevelser, om skyld og skam, om sex og kærlighed – hos unge med forskellige religiøse og etniske baggrunde. En roman om at begå sig i forskellige kulturer og de konsekvenser, det kan have, når tro, religiøsitet og kultur er meget langt fra hinanden.

Høne, Thomas, Maya, Røde, Hooder og Gonzo har meldt sig ud af systemet og lever i et stærkt fællesskab på gaden efter deres egne regler: De tager imod det, der opstår, lever livet max, skralder, datovarer, drikker øl og hører musik. Men da Hooder bliver fængslet er de alligevel nødt til at indgå i det samfund, de ikke ønsker at være en del af...

Marie bor i Spanien, men da hendes morfar bliver alvorligt syg, tvinges hun til at rejse hjem og se både ham og de skygger, han har kastet over familien, i øjnene.

’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Et spændende retssalsdrama for unge om en ung sort mands ulige kamp mod systemet - for at få retfærdighed for drabet på hans far.

Marcus er 15, da hans far bliver skudt af politiet foran deres hjem i London. Drabet bliver hurtigt defineret som selvforsvar af myndighederne, men Marcus kender sin far, som ikke ville kunne gøre en flue fortræd. Han mistænker myndighederne for at fejlhåndtere sagen, fordi han og hans familie er sorte. Hans mor er lammet af sorg og bekymring for sin nu faderløse søn, så Marcus må selv navigere igennem det engelske retssystem og dets bureaukrati og uendelige formaliteter for at få genåbnet sagen og erklæret drabet ulovligt.

Endelig er Polly blevet en del af den populære klike. Men efter en særligt vild bytur er intet længere som før, og snart dukker billeder af Polly og en fyr fra festen op på nettet …

”Jeg var egentlig allerede stået af i Hjørring og på vej hen mod Caros hus, da min telefon bippede i lommen.

Change of plans. Vi er taget hjem til TGs storebror i Aalborg. See ya inPlaza ??

Beskeden var fra Caro. Hun havde vedhæftet adressen og en selfie af sig selv, Asta-My og Sofie TG foran et stort vindue, hvis udsigt godt kunne ligne Aalborg set fra en etageejendom.

Men hvad vidste jeg? Jeg havde kun været i Aalborg én gang siden Blå Mandag, og kun for at gå i butikker med Kat og kigge på tøj, vi alligevel ikke havde råd til.”

Skadedyr og tulipaner er en barsk historie om børn, vold og dyr. Dansk domestic noir/horror, der går tæt på og gør ondt, men også en roman med hjerte og medfølelse. Måske netop derfor, at den bliver så smertefuld? Steen Langstrup er blevet kaldt 'Danmarks gyserkonge', 'Mørkemanden' og 'Danmarks Stephen King' - og har som tilnavnene antyder skrevet mange gode gys. Blandt dem den prisbelønnede Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, der danner grundlag for den kommende biograffilm Finale og debutromanen Kat, der blev filmatiseret i 2001.

Romeo og Julian er en genfortælling af Romeo og Julie. Romanen beholder samme nerve og intimitet, som der er at finde i Shakespeares skuespil, men formidlet til et nyt, ungt publikum med en moderne sprogtone, storyline og setting.

Romeo og Julian er en del af Shakespeare genfortalt-serien, der vil modernisere de klassiske skuespil og genfortælle dem til et ungt publikum. Andre forfattere i serien er Kim Fupz Aakeson, Sarah Engell, Laura Ringo og Zakiya Ajmi.

Sandra er fjorten år. Hendes mor er død og hun skal flytte ind hos en plejefamilie i et hus ved havet. Nu sidder hun på bagsædet af en fremmed bil og prøver at huske vejen, så hun kan finde hjem igen. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nærmeste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket.

Mød Emanuel Kent – hverdagsfilosof med selvironi  "Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte." Sådan siger Emanuel Kent Sjögren, åndelig vejleder, i ungdomsromanen Kunsten at have sygt lave forventninger. Selve essensen i det at være teenager er, at livet kan forandres på en uge. Hvis f.eks. din bedste ven pludselig er væk fra skolen i nogle dage, får du pludselig mulighed for at lave helt om på billedet af dig selv – hvem du er, hvem du omgås, og placeringen i det sociale hierarki, du indgår i. I løbet af et splitsekund kan du både blive forelsket og dumpet. Denne mulighed er omdrejningspunktet i Åsa Asptjärns anmelderroste debutroman. Hovedpersonen Emanuel Kent og hans bedste ven Tore har været nærmest limet sammen siden indskolingen. Pludselig da Tore er væk fra skolen i en kort periode, åbner muligheden sig for, at Emanuel kan begynde at hænge ud med Ammis og klassens nye coole kat Bianca. Endelig kan han være den, som han har tænkt sig at være. For han har jo potentiale, som hans søster siger. Potentiale, som her ved det nye skoleårs start i niende, bare ikke er kommet til sin ret. Måske er det nu, Emanuel har chancen? Det er jo heri en del af charmen og det fascinerende ved ungdomslitteraturen ligger: At det fungerer udmærket at indfange et par uger af et teenageliv og brede det ud til en hel roman med livsbestemmende begivenheder. Asptjärn leger med såvel selvhjælpsgenren og den søgen efter egen identitet, som ofte præger hverdagen for en teenager.