Søgeresultater: 16

Høne, Thomas, Maya, Røde, Hooder og Gonzo har meldt sig ud af systemet og lever i et stærkt fællesskab på gaden efter deres egne regler: De tager imod det, der opstår, lever livet max, skralder, datovarer, drikker øl og hører musik. Men da Hooder bliver fængslet er de alligevel nødt til at indgå i det samfund, de ikke ønsker at være en del af...

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Et spændende retssalsdrama for unge om en ung sort mands ulige kamp mod systemet - for at få retfærdighed for drabet på hans far.

Marcus er 15, da hans far bliver skudt af politiet foran deres hjem i London. Drabet bliver hurtigt defineret som selvforsvar af myndighederne, men Marcus kender sin far, som ikke ville kunne gøre en flue fortræd. Han mistænker myndighederne for at fejlhåndtere sagen, fordi han og hans familie er sorte. Hans mor er lammet af sorg og bekymring for sin nu faderløse søn, så Marcus må selv navigere igennem det engelske retssystem og dets bureaukrati og uendelige formaliteter for at få genåbnet sagen og erklæret drabet ulovligt.

Sandra er fjorten år. Hendes mor er død og hun skal flytte ind hos en plejefamilie i et hus ved havet. Nu sidder hun på bagsædet af en fremmed bil og prøver at huske vejen, så hun kan finde hjem igen. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nærmeste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket.

Mød Emanuel Kent – hverdagsfilosof med selvironi  "Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte." Sådan siger Emanuel Kent Sjögren, åndelig vejleder, i ungdomsromanen Kunsten at have sygt lave forventninger. Selve essensen i det at være teenager er, at livet kan forandres på en uge. Hvis f.eks. din bedste ven pludselig er væk fra skolen i nogle dage, får du pludselig mulighed for at lave helt om på billedet af dig selv – hvem du er, hvem du omgås, og placeringen i det sociale hierarki, du indgår i. I løbet af et splitsekund kan du både blive forelsket og dumpet. Denne mulighed er omdrejningspunktet i Åsa Asptjärns anmelderroste debutroman. Hovedpersonen Emanuel Kent og hans bedste ven Tore har været nærmest limet sammen siden indskolingen. Pludselig da Tore er væk fra skolen i en kort periode, åbner muligheden sig for, at Emanuel kan begynde at hænge ud med Ammis og klassens nye coole kat Bianca. Endelig kan han være den, som han har tænkt sig at være. For han har jo potentiale, som hans søster siger. Potentiale, som her ved det nye skoleårs start i niende, bare ikke er kommet til sin ret. Måske er det nu, Emanuel har chancen? Det er jo heri en del af charmen og det fascinerende ved ungdomslitteraturen ligger: At det fungerer udmærket at indfange et par uger af et teenageliv og brede det ud til en hel roman med livsbestemmende begivenheder. Asptjärn leger med såvel selvhjælpsgenren og den søgen efter egen identitet, som ofte præger hverdagen for en teenager.

"Ingen reflekser slog til i tide, da en hvid kugle kom farende gennem luften som en mikroskopisk komet og landede få centimeter fra den sø af øl, der havde betrukket bordpladen med en blank hinde. “Stus pladeselskab holder fest på torsdag. Kom og drik ved mig først. Idioterne har cuttet telefonen igen, så du får bare adressen. Skal vi sige klokken syv? Torsdag!” Hun glattede sedlen ud. Hen over en kvittering fra Tesco, dansede små, blå bogstaver, der lige akkurat gav mening, hvis hun klemte øjnene sammen. 119 Hallam St., basement flat 1, Great Portland St. Da hun så op igen, var Aida væk." London, 1995. Cool Britannia-bølgen skyller ind over England, og byen nærmer sig kogepunktet med sin endeløse række af koncerter, fester, druk og stoffer. I Camden, centrum for Britpop-musikscenen, møder 19-årige Silke den dragende og temperamentsfulde Aida, der ikke lader sig tøjle af omverdenens krav eller forventninger, og sammen kaster de sig ud i en hæsblæsende jagt på eventyr i den pulserende storby. Men friheden har sin pris, og som musikken dør ud, og Aidas mentale helbred skranter, må Silke i stigende grad kæmpe for at holde trådene samlet, alt imens hun forsøger at finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun vil. Velvet Morning er en coming of age-roman om den hårfine balance mellem ungdommens styrke og skrøbelighed, om rastløshed og rodløshed, subkultur og identitet samt et indblik i den kulturelle og politiske opgangstid, England oplevede kort før årtusindeskiftet – alt sammen til tonerne af ikoniske bands som Pulp, New Order og The Stooges. Trine Bøhm (f. 1976) er uddannet BSc i Media Studies & Sociology fra City University, London samt Tekstilformidler fra UCC, København, og har desuden arbejdet en årrække i musikbranchen. Velvet Morning er hendes romandebut.

For ti år siden mistede Jessica sin mor. Hun blev myrdet af en mand, der blev landskendt som Skaden. Hun var hans første offer, men ikke det sidste. Han blev ved med at samle på smukke ting. Nu bliver Jess en del af en stort anlagt YouTube reality-serie og vil bruge sin nye platform til at genskabe interessen for de makabre sager og fange seriemorderen én gang for alle. Hele verden følger med. Også Skaden.

Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både Corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene - for dyrenes skyld?

Max er halvvejs gennem 1.g og har altid været mere optaget af stjerner og galakser, end fester og venner. Hans mor er bekymret og lover ham et kørekort, hvis han tilmelder sig en gruppe for ensomme unge.

Marie bor i Spanien, men da hendes morfar bliver alvorligt syg, tvinges hun til at rejse hjem og se både ham og de skygger, han har kastet over familien, i øjnene.

’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.