Søgeresultater: 511

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

Set med en drengs øjne får vi en række historier fra en provinsby i 1960' og 70'erne: Der er byens fine kvarter med store villaer og forsømte hustruer, der er det socialt belastede område med rødder og udskud, der er entreprenante typer og småkårsfolk, der er hemmeligheder og løgne, skjulte krigsskatte og fascinerende nøgenbadning, småforbrydere og magnater, katolske søstre og en voldelig søndagsskolelærer. For læserens øjne rejses byen og dens skjulte og offentlige liv, så den fremstår som næsten én stor organisme. Nedenunder ligger fortællingen om alt det, der konstituerer en opvækst og kendetegner en drengs oplevelsesverden.

Balancegængere er en tekstcollage, der handler om at finde eller miste balancen i hverdagen. Man møder blandt andre gymnasielæreren Lars, der har svært ved at balancere et liv som familiefar og gymnasielærer med sin tiltagende følelsesmæssige frustration. Og Christoffer, der lever livet bag dørens glughul, hvorfra han beskuer sine naboer. Teksterne i Balancegængere spænder over korte stemningsbilleder til længere historier, der følger hovedpersonernes gradvise sammenbrud.

64-årige Lisbeth Møldrup har boet på Samsø i halvandet år. Hun har været i krise, og der har været bump på vejen, men livet på øen og den særlige ro, der er på Samsø, breder sig atter i hende. Den genfundne idyl spoleres dog brat, da Lisbeth igen ufrivilligt involveres i mord. At hendes søster er flyttet til Samsø gør ikke sagen bedre. Søsteren har nemlig fået en ny veninde, som Lisbeth for alt i verden ikke ønsker i sit liv. Mord i Ballen Brugs er en selvstændig fortsættelse af Mord i Pillemark og handler om en ældre kvinde, der tumler med at finde sig selv, mens politiet tumler med at finde en morder eller to. Om forfatteren Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger.

Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.
I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!
Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

Eva Tinds første roman efter de anmelderroste digtsamlinger "Do" og "Eva+Adolf". "Rosenvej" er historien om en barndom i 70erne og en pige, der bliver voksen. I hendes barndom er livet fuldt af dampende, ru kalvetunger, af dagplejemoren, Annie, som lukker vinduet tæt til, når børnene græder i barnevognene, og af ånden i glasset, som manes frem sammen med veninderne. Mathilde er pigens ældre fortrolige ven, og hun ikke er bange for at svare pigen på livets dystre og store spørgsmål. I puberteten beskrives pigens første forelskelse i Kim med kys, svigt og sug i maven, og samme Kim henter efter års adskillelse den unge kvinde hjem, da det er tid til at vise Mathilde den sidste taknemmelighed for den rolle, hun havde i pigens barndom.

Læs mere om forfatteren, Eva Tind.

”Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.” Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. Forfatteren Karoline Hedegaard Brander (f. 1973) er født i Nordsjælland, men bor nu på en vindblæst bakketop i Nordjylland efter en årrække at have boet med sin familie i Asien og Afrika.

Den fordrukne Max Mørk bliver fordrevet fra Danmark i 1935 og må genopfinde sig selv i New York som en ny slags mand, der er i stand til at få geniale idéer. Han tvinges til at ofre andre for selv at kunne overleve i en tid med forkromede fremtidsvisioner og en synlig fascisme, der marcherer i Manhattans gader. Det lykkes Max at stifte familie og nå til tops i fantasiens nye brancher, men han er under konstant angreb fra et mistænkeligt land, hvis egen sjæl er ved at ændre sig. Lige bagved rumskibsdrømme og jazz lurer Verdenskrigen. Da tragedien rammer hans jødiske plejefamilie, er han nødt til at vælge side og spørge sig selv om, hvad hans egen udvandring har kostet ham, ikke mindst tabet af sønnen Erik, som han efterlod i Danmark. AMERIKANEREN er en historisk roman, en dramatisk slægtsfortælling og et kærlighedsbrev til den farfar, Christian Mørk aldrig lærte at kende, og hvis biografiske skæbne fortaber sig i tidens strøm. Den er samtidig et spejlbillede af det liv, Christian selv stadig gennemlever som indvandrer i New York, ikke ret mange gader fra det hus, hvor Max boede.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Peter Poulsen er kendt for sine humoristiske og samfundskritiske digte. Han skriver digte om livet i stort og småt, ofte med et særligt blik på tilværelsens små spidsfindigheder. I Onde drømme finder man også en alvorlig tone, digtene kredser om at blive ældre i en tid med pandemi og andre kriser. Men som altid har Poulsen en særlig gnist og humor, der spreder lys i mørket, som man for eksempel ser det i digtet "Pandemi":

Kinesiske flagermus

lukker mit fitnesscenter

og tvinger os til at kneppe

med to meters afstand.

Kommuneskolen er ramme i 'Over os hænger en vidunderlig sol'. En mangedoblet jegstemme taler
og udæsker ideer om det barnlige, om det elevmæssige, om identitet, om individet i strukturerne og om, hvordan det overhovedet er muligt at leve. Fabuleringer og kommunal realisme besmitter hinanden gensidigt. Flugt, unddragelse, fremtidmusik, lyst, forvirring, overmod, sorg, dumhed, kærlighed, raseri og samfundskritik.