Søgeresultater: 5

Med venlig deltagelse er efterfølgeren til Erling Jepsens gennembrudsroman, Kunsten at græde i kor.

Allan og hans søster Sanne har ikke været hjemme hos mor i Sønderjylland i ni år, men da far dør, kan de endelig tage tilbage til barndomshjemmet.Allan er fast besluttet på at få gjort familieregnskabet op, men hans mor er mere interesseret i at flytte til et nyt hus med badeværelse og varme i gulvet.Faktisk synes hele byen at være meget godt tilfredse med at være kommet af med den gamle mælkemand. Det nager Allan, især fordi han ikke rigtig kan få klar besked om, hvad det egentlig var, der tog livet af far.MED VENLIG DELTAGELSE er historien om, hvordan det videre gik familien fra KUNSTEN AT GRÆDE I KOR

Allan er en ensom, ung mand med forfatterdrømme. Men hans gode fantasi får ham dog til at stille spørgsmålstegn ved virkeligheden, og pludselig er Allan fanget i en malstrøm af forvirring. Hvad er virkelighed, hvad er fiktion? Kommer man tættere på virkeligheden gennem fantasien? Og findes virkeligheden overhovedet?

Historien om Allan er destilleret til tre dramatiske billeder, der på forskelligvis kredser om ensomhed, længsel og neurosens indbyggede narcissisme.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig.

Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn. Sådan er det bare, for man har altid heddet Erna og Kalle i den familie.

Bramstrup har til gengæld forandret sig. Der er godt nok kommet biler og tv til, men den lille by ligger noget isoleret og virker lidt nedslidt. De sociale forhold har også ændret sig. Pludselig beslutter kommunens sagsbehandler, at nu har Erna været på kontanthjælp længe nok. Erna stritter imod, men der er intet at gøre. Hun uddannes til handicaphjælper, og på den måde møder hun Sergiu, en rumænsk indvandrer. Han sidder i kørestol og er afhængig af sin respirator – men er langtfra så hjælpeløs, som man skulle tro …

Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.

Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?

Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.