Søgeresultater: 31

Dr. Dampe kæmpede i 1810'erne for demokratiets indførelse og enevældens afskaffelse. Frederik VI arresterede ham og lod ham sidde i fangenskab i mere end 30 år. Da han blev løsladt, var han fuldstændig glemt af sine landsmænd. Harris' skildring af dr. Dampes liv er et engageret forsvarsskrift for en mand, der om nogen kæmpede for det, der ved et tilsyneladende fingerknips blev indført i 1849.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.” - May Schack, Politiken

Novellerne i "Kig på damen" kredser omkring identiteten og den menneskelige drivkraft, der bor i forestillingen om andres tanker om og blikke på én. At få adgang til en andens blik er et tankeeksperiment, som novellerne på forskellig vis praktiserer.

De digitale kommunikationsformer og deres betydning for de menneskelige relationer har en stor plads i novellerne. Nettets virtuelle rum er også et rum, hvor man kan få uønskede billeder af virkeligheden præsenteret. Titlen "Kig på damen" er en frase fra novellen StoreMogens, og den fortsætter: "så ved du, hvad manden kan". I "StoreMogens" opretter en mand en falsk mailadresse på nettet for i vennens navn at arrangere sin egen polterabend. Han får på den måde adgang til, hvad hans venner mener om ham - og det er ikke en udelt fornøjelse for ham at blive lukket ind i en prosaisk mandeverden, hvor venskab, status og symbolsk kapital kan måles på en skala fra 1-10.
I fortællingen om den jeg-svage Linda, der er konverteret til islam og i det hele taget har travlt med at please manden Mustafa, er det en sms-besked fra en fremmed, der får Linda til at stjæle en andens identitet. Og i novellen "Langå" er mødet på en datingportal på nettet udgangspunktet for en pikant krydsklipning mellem en mands og en kvindes forskellige oplevelser af forførelsesakten og dennes magtspil, i et tog gennem Jylland.

Novellerne i "Kig på damen" inviterer til, at læseren bevæger sig rundt i forskellige blikke på den, der ser. Og her vil også læseren risikere at komme i tvivl om, hvad man egentlig ved om sig selv, og hvad de andre ved.
 

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Sæt Asta fri er tredje og sidste bind af Hans Otto Jørgensens romaner med erindringsstof, der også tæller Hestenes øjne, 2008, og The Factory, 2009.

Alis’ far er svært plaget efter at være blevet mishandlet under besættelsen. Han har brug for morfin til at dæmpe smerterne, men lægerne har sat ham på den sorte liste. Med barnets uendelige loyalitet følger Alis sin far på hans togter for at skaffe morfin. Hun udøver barnlig magi for at hjælpe sin far, og de to holder sammen imod hele verden. Et dybt rørende portræt af et barns måde at håndtere virkeligheden på.

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i landsbyen Hejlstrup i Østjylland - et fredeligt sted, hvor dagligdagens største konflikter drejer sig om, om man nu skal handle hos Thorkilds far i Købmandsgaarden - eller om man skal gå i brugsen. Da Thorkild ikke kan få lov at gifte sig med proprietærens Ellen, fordi han ikke er fin nok, rejser han til Hamborg for at se lidt af verden. Imens er verden er så småt ved at rykke ind i Hejlstrup - og den dag, de tyske tropper krydser grænsen nogle hundrede kilometer sydpå, ændrer landsbylivet karakter. For selvom Hejlstrup for så vidt ikke kommer til at se skyggen af en tysk soldat i alle de "fem forbandede år", så kommer krigen til at sætte sit beskidte præg. Allerede på besættelsen første morgen mister Hejlstrup et bysbarn - det er købmandens nevø, "Bette", der er blandt de faldne ved grænsen. Og snart ankommer den første flygtning, Frantz, som Thorkild kender fra Hamborg, og som ikke vil deltage i Hitlers krig. Hejlstrups beboere deler sig på det politiske: Hvem sympatiserer med hvem? Hvordan er det med den samarbejdsregering? Og hvad nu med ham lægen fra Sønderjylland, Fritz Clausen? Ikke alle ser ubetinget skævt til tendenserne fra Tyskland, og et par stykker melder sig - på regeringens opfordring - til tjeneste på Østfronten. Og så er der dem, der er decideret bange, som fodermesteren ude på Søndergaard, hvis jødiske baggrund pludselig bliver et emne. Men mere end det politiske er folk optaget af at indrette sig. Nye tider kalder på nye ideer. Der er knaphed på alt, især på brændstof, men en skidt situation kan sagtens vendes, hvis man har ideerne - og det har Thorkild. Han ser mulighederne i tidligere ubrugelige mosegrunde, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en hel lille industriel revolution: Hejlstrup graver tørv i stor stil. Her kan alle bruges, også kvinder og børn. Al arbejdsløshed er snart udryddet i Hejlstrup, og Thorkild bliver en rig mand. Folk har penge mellem hænderne, det går slet ikke så skidt ... indtil befrielsen og opgøret kommer med fordømmelse, svig og opportunisme.

Roman om et samfund, hvor alle har deres personlige Øje, en fremmed, der følger med i alt, hvad man laver. Hovedpersonen Sverre har engang for længe siden mødt sit livs kærlighed, Katri, som siden er forsvundet for ham. Men så en dag ser han den rigtige Katri, der i mellemtiden er blevet gift. En historie om at snyde systemet.

I Stenbo, et sted i Østjylland i midt-halvfjerdserne, findes den lokale rentier og suspekte særling Christen Degn myrdet. Omkring opklaringsforsøgene og rundt mellem den lille bys parcelhuse, carporte og udestuer snor sig nu et net af handlingstråde, som bl.a. omfatter Harrys flirt med skattenægterbevægelsen, ParagrafPeters fiflerier med ejendomsopkøb, den subsistensløse Anders' opgør med sin barndoms plageånd - og ikke mindst den unge Lilly, som bliver en driftig kroværtinde.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

En ganske almindelig bankrøver har mødt sin overmand: statsministerens spindoktor! En mand, han beundrer for det, der altid har været bandittens målestok.



Men statsministeren bliver myrdet. Baggrunden for mordet er ikke til at tage fejl af, hændelsesforløbet er soleklart: Præsidenten fra Letland havde været på officielt besøg; hans kødfulde hustru havde siddet fast i rutsjebanen i Tivoli; der havde været grønlandske demonstrationer mod Thulebasen; dommeren havde dømt et forkert straffespark mod Martin Laursen i kampen mod Sverige; den amerikanske udenrigskomite havde gjort knuder; den tyrkiske ambassade var brændt ned; statsministerens frue havde købt en sofa i ILVA - og udenrigsministeren var som sædvanlig idiot.



Vores bankrøver må tage stilling til dybt eksistentielle spørgsmål: Er ondt altid så forfærdelig ondt -og hvor god er godheden? Hvad nu hvis magt kan redde verden - bør man så ikke søge den? Er der plads til en død statsminister i en tønde til opsamling af regnvand - og hvor gør man i givet fald af tønden? Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.

Danmark i tiden 1912 til 1938. To familier skildres i en lang række sammenkædede scener, som med både alvor og satire afdækker adfærd og holdninger, som de kom til udtryk i en dansk, historisk epoke.

Familien Dahlman-Winther tilhører det akademiske borgerskab, en familie af æsteter, kritikere og kunstnere, hvor enkelte medlemmer i lidt for høj grad elsker de tyske takter. Familiens mangeårige hushjælp Asta er på den anden side solidt bundet til sin forgrenede familie, bestående af arbejdere og håndværkere.