Søgeresultater: 55

Dr. Dampe kæmpede i 1810'erne for demokratiets indførelse og enevældens afskaffelse. Frederik VI arresterede ham og lod ham sidde i fangenskab i mere end 30 år. Da han blev løsladt, var han fuldstændig glemt af sine landsmænd. Harris' skildring af dr. Dampes liv er et engageret forsvarsskrift for en mand, der om nogen kæmpede for det, der ved et tilsyneladende fingerknips blev indført i 1849.

Elvis og Cliff er de lysende stjerner på Franks himmel. Vi er i Ormslev ved Århus og 1960erne er godt i gang. Handelskrigen mellem købmanden og Brugsen raser. Brugsen går over til selvbetjening, og købmanden er sikker på at sejre. Kunderne foretrækker selvfølgelig personlig betjening. Frank starter OKR - Ormslev Købmandshandels Reklameradio, hvor reklamerne råbes ud i butikken mellem musiknumrene. Købmanden foretrækker Gustav Winkler og Birthe Wilke - så køber kunderne mere, men Frank spiller helst Elvis og Cliff. Men der er meget andet, der rører på sig i Ormslev.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.” - May Schack, Politiken

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er   gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området.  Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. TEMPELRIDDEREN er 2. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden.

Novellerne i "Kig på damen" kredser omkring identiteten og den menneskelige drivkraft, der bor i forestillingen om andres tanker om og blikke på én. At få adgang til en andens blik er et tankeeksperiment, som novellerne på forskellig vis praktiserer.

De digitale kommunikationsformer og deres betydning for de menneskelige relationer har en stor plads i novellerne. Nettets virtuelle rum er også et rum, hvor man kan få uønskede billeder af virkeligheden præsenteret. Titlen "Kig på damen" er en frase fra novellen StoreMogens, og den fortsætter: "så ved du, hvad manden kan". I "StoreMogens" opretter en mand en falsk mailadresse på nettet for i vennens navn at arrangere sin egen polterabend. Han får på den måde adgang til, hvad hans venner mener om ham - og det er ikke en udelt fornøjelse for ham at blive lukket ind i en prosaisk mandeverden, hvor venskab, status og symbolsk kapital kan måles på en skala fra 1-10.
I fortællingen om den jeg-svage Linda, der er konverteret til islam og i det hele taget har travlt med at please manden Mustafa, er det en sms-besked fra en fremmed, der får Linda til at stjæle en andens identitet. Og i novellen "Langå" er mødet på en datingportal på nettet udgangspunktet for en pikant krydsklipning mellem en mands og en kvindes forskellige oplevelser af forførelsesakten og dennes magtspil, i et tog gennem Jylland.

Novellerne i "Kig på damen" inviterer til, at læseren bevæger sig rundt i forskellige blikke på den, der ser. Og her vil også læseren risikere at komme i tvivl om, hvad man egentlig ved om sig selv, og hvad de andre ved.
 

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Sæt Asta fri er tredje og sidste bind af Hans Otto Jørgensens romaner med erindringsstof, der også tæller Hestenes øjne, 2008, og The Factory, 2009.

Alis’ far er svært plaget efter at være blevet mishandlet under besættelsen. Han har brug for morfin til at dæmpe smerterne, men lægerne har sat ham på den sorte liste. Med barnets uendelige loyalitet følger Alis sin far på hans togter for at skaffe morfin. Hun udøver barnlig magi for at hjælpe sin far, og de to holder sammen imod hele verden. Et dybt rørende portræt af et barns måde at håndtere virkeligheden på.

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i landsbyen Hejlstrup i Østjylland - et fredeligt sted, hvor dagligdagens største konflikter drejer sig om, om man nu skal handle hos Thorkilds far i Købmandsgaarden - eller om man skal gå i brugsen. Da Thorkild ikke kan få lov at gifte sig med proprietærens Ellen, fordi han ikke er fin nok, rejser han til Hamborg for at se lidt af verden. Imens er verden er så småt ved at rykke ind i Hejlstrup - og den dag, de tyske tropper krydser grænsen nogle hundrede kilometer sydpå, ændrer landsbylivet karakter. For selvom Hejlstrup for så vidt ikke kommer til at se skyggen af en tysk soldat i alle de "fem forbandede år", så kommer krigen til at sætte sit beskidte præg. Allerede på besættelsen første morgen mister Hejlstrup et bysbarn - det er købmandens nevø, "Bette", der er blandt de faldne ved grænsen. Og snart ankommer den første flygtning, Frantz, som Thorkild kender fra Hamborg, og som ikke vil deltage i Hitlers krig. Hejlstrups beboere deler sig på det politiske: Hvem sympatiserer med hvem? Hvordan er det med den samarbejdsregering? Og hvad nu med ham lægen fra Sønderjylland, Fritz Clausen? Ikke alle ser ubetinget skævt til tendenserne fra Tyskland, og et par stykker melder sig - på regeringens opfordring - til tjeneste på Østfronten. Og så er der dem, der er decideret bange, som fodermesteren ude på Søndergaard, hvis jødiske baggrund pludselig bliver et emne. Men mere end det politiske er folk optaget af at indrette sig. Nye tider kalder på nye ideer. Der er knaphed på alt, især på brændstof, men en skidt situation kan sagtens vendes, hvis man har ideerne - og det har Thorkild. Han ser mulighederne i tidligere ubrugelige mosegrunde, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en hel lille industriel revolution: Hejlstrup graver tørv i stor stil. Her kan alle bruges, også kvinder og børn. Al arbejdsløshed er snart udryddet i Hejlstrup, og Thorkild bliver en rig mand. Folk har penge mellem hænderne, det går slet ikke så skidt ... indtil befrielsen og opgøret kommer med fordømmelse, svig og opportunisme.

Bondefanget er en roman om de store konsekvenser som utroskab adstedkommer, med et brudte ægteskaber som følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab, som har givet dem tre døtre, der er i teenagealderen, da vi møder dem. Anne-Mette er så at sige ´manden på gården´ – slægtsgården – og står for dens svineproduktion, et arbejde der kræver hendes fulde opmærksomhed. Måske har hun ikke været nok opmærksom på sin mand, der føler sig forsømt og derfor finder en anden. Anne-Mette bryder sammen og får svært ved at passe gården, døtrene og sig selv. Romanen udspiller sig i månederne efter bruddet, hvor man følger hendes mange overvejelser om gården og hendes fremtid, tanker hun deler med sin barndomsveninde, der viser sig som en rigtig ven. Hele romanens handling udspiller sig over ca. fire måneder og bliver belyst med skiftende synsvinkler, så man får historien belyst fra Anne-Mette, Nanna (veninden), Troels (manden), Gro (den ældste datter) og Hanne (mandens nye kæreste). Romanen er skrevet med stor indlevelse for de forskellige personers følelser, men samtidig er den holdt i et moderne og nutidigt sprog med stor variation, f.eks. når man følger datteren, er der taget højde for den måde unge i dag kommunikerer på på messenger. Marianne Jørgensen, født. 1966, gift med en landmand og mor til tre teenagere. Forfatteren er foredragsholder og klummeskribent på Landbrugsavisen, altid med landbruget som første, oplagte vinkel og med stor interesse for det liv, der leves på landet. Marianne Jørgensen vandt i 2004 Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence med novellen Tvivl. Siden har Hovedland udgivet to novellesamlinger Landsby (2006) og Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008).

I Stenbo, et sted i Østjylland i midt-halvfjerdserne, findes den lokale rentier og suspekte særling Christen Degn myrdet. Omkring opklaringsforsøgene og rundt mellem den lille bys parcelhuse, carporte og udestuer snor sig nu et net af handlingstråde, som bl.a. omfatter Harrys flirt med skattenægterbevægelsen, ParagrafPeters fiflerier med ejendomsopkøb, den subsistensløse Anders' opgør med sin barndoms plageånd - og ikke mindst den unge Lilly, som bliver en driftig kroværtinde.