Søgeresultater: 12

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Gustaf Skördeman er tilbage med opfølgeren til succesromanen Geiger.
”Hvad ved Sara Nowak?” Dette er det sidste, præsten Jürgen Stiller bliver spurgt om, inden terroristen Faust henretter ham på koldblodig vis. Herefter sætter morderen jagten ind på Sara Nowak.
Sara har travlt med sit eget private kaos, og hun har ingen anelse om, at hun er i sigtekornet, før hun bliver beskudt i sit eget hjem i Stockholm. Med livet som indsats begynder hun selv at lede efter en forklaring. Sporene peger i retning af fortidens Vesttyskland og små, fanatiske terrorceller. Hvad var Operation Wahasha? Og hvem gemmer sig bag dæknavnet Faust? Sara har ikke ret meget at arbejde med, og Faust kommer kun tættere og tættere på, fast besluttet på at afholde hende fra at opdage sandheden.
Faust er en fritstående opfølger til Geiger, Gustaf Skördemans første bog i serien om politibetjenten Sara Nowak.

En tidligere udenrigsminister bliver fundet død, uden hoved. Henrettelsen er den brutale begyndelse på en række mord på magthavere. Da politibetjent Sara Nowak og hendes kolleger begynder efterforskningen, går det op for dem, at de står over for en dødbringende modstander: en fjende, der har Saras børn som del af sine mordplaner.
I London bliver en russisk oligark sprængt i luften. Den skyldige er Agneta Broman, agenten, der blev kaldt til live efter mange år, da Geiger skulle tilintetgøres. Nu er hun jaget vildt for den militære efterretningstjeneste GRU.
Wagner er det afsluttende bind i trilogien om Sara Nowak og en hæsblæsende spændingsroman om konspirationer og rædsler, der kommer lidt for tæt på.

EN DRAMATISK FORTÆLLING OM, HVORDAN KÆRLIGHED OG KUNST KAN FORANDRE VERDEN. 1949 – Sovjetunionen. Manuskriptet til kærlighedsromanen Doktor Zjivago af den berømte forfatter Boris Pasternak, bliver af myndighederne stemplet som systemkritisk og bandlyses, inden det når at blive udgivet. Forfatterens nære ven, elskerinde og muse, Olga Ivinskaja, bliver sendt i arbejdslejr. Manuskriptet smugles ud af landet, og romanen bliver en international sensation. 1956 – Washington D.C. CIA planlægger at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig. Agenterne, der skal i spil, er imidlertid ikke som spioner er flest. To maskinskriversker – den charmerende, erfarne Sally og den lovende nybegynder Irina – får deres livs udfordring: De skal smugle romanen tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil. I EN VERDEN DOMINERET AF MÆND ER KVINDER DE PERFEKTE SPIONER.

Det starter i Berlin, april 1945, på Hitlers 56 års fødselsdag, mens byen bombes og Føreren udsteder sine sidste ordrer for at forsvare Det Tredje Rige. Det nye testamente er en roman om mennesket på kanten af historien, litteraturen og det 20. århundrede. Som fotograf, forfatter og litterær karakter, raser Lukas Landberg gennem et europæisk hybrideventyr i jagten på Hitlers dagbøger. Det nye testamente er Stig Sæterbakkens anden roman, og er uden tvivl en af hans mest kompromisløse, eksperimenterende og ambitiøse værker, som han satte sig for at skrive. Et vidnesbyrd om et norsk forfatterskab, der i sin eftertid bliver svært at glemme, og som skaber røre længe efter sidste sætning. Stig Sæterbakken debuterede som forfatter, da han var kun 18 år gammel, med digtsamlingen Flytende paraplyer, mens han stadig var elev på Lillehammer Gymnasium. I 1991 udgav Sæterbakken sin første roman, Incubus, efterfulgt af Det nye testamente i 1993. Sæterbakken har skrevet adskillige romaner og essays gennem sit virke. På dansk foreligger Der, hvor jeg tænker, er alting mørkt, de to første bøger i S-trilogien, Selvbeherskelse og Siamesisk, samt hans sidste roman, Gennem natten. Sæterbakken begik selvmord i 2012.

I 1965 møder østtyske Ingrid danske Poul Nørskov på forårsmessen i Leipzig. Hun er ”stå-pige” for bilproducenten Wartburg, han ingeniør for den danske pionervirksomhed Silfloat. De forelsker sig, Ingrid bliver gravid, og de indgår en aftale med den østtyske statssikkerhed, Stasi, for at få Ingrid ud af DDR. Martin Nørskov, det største talent nogen sinde i Assens Fodbold Club, vokser op uden at kende sine forældres hemmelighed. Men sommeren 1979 spirer en fornemmelse af, at noget ikke står rigtigt til. Da indtræffer en katastrofe, som bliver et vendepunkt i hans liv. Martin bliver professionel fodboldspiller, først i OB, siden i Tyskland. Han kommer på det danske landshold og i 1991 solgt til Hansa Rostock. Her indhentes han af Ingrids fortid. BESKYTTELSESZONEN er en stort anlagt roman om forræderi og frihed. Et spændings mættet familiedrama, en generationsskildring, en billedfrise over livet under Den Kolde Krig og tiden efter Murens fald i Danmark og DDR.

En gribende fortælling om Ukraines historie i det tyvende århundrede gennem udforskningen af en familie i fire generationer, hvor en hemmelighed ligger gemt i hjertet af historien.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

En ung kvinde øver sig i at sove alene i Berlin. I New York sidder hun på et hotelværelse og ser Trump vinde valget. I en uspecificeret tysk skov farer hun vild under granerne, og i en flyvemaskine mod Hanoi tænker på hun på dengang, hun troede, man kunne lave sine egne vinger ud af pap. Mellem lange nætter i Neukölln og en kasse med gamle fotografier sætter hun sig for at forsøge at forstå sin familie. Hendes mor, der var ung punker i DDR og aldrig fik den frihed, som hun drømte om. Hendes mormor, der fandt sikkerhed i livet som partisoldat. Hendes far, der var den eneste sorte i den østtyske landsby, indtil han blev sendt tilbage til Angola. Hendes tvillingebror, der styrtede i døden som 17-årig. Wenzel skriver om livsglæde og ensomhed og knuste hjerter, om de roller, som samfundet tildeler dig, og om jagten på noget at spejle sig i.

Mens 1. verdenskrig raser på slagmarkerne ude i Europa, får Dagmar og Den Sorte Smed to sønner i København. Sønnerne vokser op i Ryesgade og stifter familie i forstæderne efter 2. verdenskrig, hvor fremtiden igen ser ud som noget, der er værd at satse på. Men intet held varer ved. DEN SORTE SMEDS SØNNER er både slægtsroman og Danmarkshistorie. Det er fortællingen om en far, hvis sønner vokser op med andre værdier og andre drømme end han selv, uforståelige for hinanden og samtidig fuldt forenelige. To sønner, der på nogle punkter stiller sig hver på sin side i århundredets store spørgsmål, men som aldrig helt glemmer, at de er brødre. Modsætningsfulde, men alligevel i et fællesskab, ligesom det samfund, de er en del af. Det er tre generationer af familien, der påvirkes af den verden, de lever i og som vokser med det fremspirende velfærdssamfund omkring dem. DEN SORTE SMEDS SØNNER er første bind om familien Jensen og dens rejse gennem det tyvende århundrede og frem til i dag.

Johan har uventet mistet sin hustru. Han skal nu ud på sin første rejse alene. Han har valgt at opsøge sin fars fødeby Krakow for at nyde byen og blive klogere på familiens historie. Men allerede fra første færd udvikler turen sig helt anderledes, end han havde regnet med. Uden at vide det, rammer han direkte ned i en familiekonflikt, som strækker sig flere generationer tilbage. Mens han hvirvles ind i stadigt mere dramatiske begivenheder i et splittet Polen, finder Johan langsomt ud af, at den historie, han har fået videregivet af sin far, langt fra er hele sandheden. Nu er der et regnskab, der skal gøres op.