Søgeresultater: 13

En samtidsroman om uforudsete begivenheder der ændrer skæbner - og medfører ny udvikling. Arven har ændret deres liv og deres fremtid. De mødes og skaber relationer på tværs af familiebånd og sociale skel. Som en fugl Phönix lægger de fortiden bag sig og flyver mod nye mål. Personerne har alle det tilfælles, at kærligheden er en vigtig drivkraft i deres liv og medbestemmende for de valg, de træffer. Kærlighedens mange ansigter er som en mosaik, der ender med at danne et smukt og noget anderledes mønster, end man måske havde forventet. Dette er den sidste bog i triologien om tre familier, som fru Terkelsen betænkte i sit testamente på hver sin måde. Om forfatteren: Hanne Bistrup er cand. psych. og forfatter. Som nummer syv i en søskendeflok er hun vokset op med mange mennesker omkring sig. Hun har hele sit liv været en interesseret iagttager af andres adfærd. Både privat og professionelt har hun bevæget sig rundt i mange forskellige miljøer og ladet sig inspirere af mennesker og begivenheder, hun har mødt på sin vej. Musik har været en trofast livsledsager. Hun har sunget i et jazz band, spillet folkemusik, hun har skrevet sange, og hun har været med til at arrangere musikfestivals. Efter et langt arbejdsliv samler de kreative interesser sig nu udelukkende om at skrive.

Silvia bor med sine forældre og sin storebror i det hus, der ligger allerøverst i den spredte klynge af bygninger, der strækker sig fra fjorden og op ad det grønne, stejle fjeld. Her vokser hun op med en far, der ikke er hendes far alligevel. Hver sommer tager de på religiøs lejr i Norge, og efterhånden finder hun ud af, at de mennesker, de besøger på vejen hjem, er hendes familie. Men hendes mor er ikke meget for at snakke om hendes rigtige far, så kun langsomt lykkes det at stykke historien sammen. Sig at du lyver er en personlig fortælling om at vokse op i de voksnes hule hænder. Med humor og nærvær fortælles en stærk historie om et barn, der mangler sprog for de voksnes handlinger, og en ung kvinde, der kæmper for at få lov til at være den, hun retligt er. Historien er hendes, som hun selv har oplevet den og fået den fortalt.

Lone Aburas' roman Den svære toer følger en gruppe mennesker der spænder lige fra nyuddannede akademikere, til frisører, centervagter og efterlønnere. Personerne skildres i deres respektive liv og af til krydses deres veje. Bl.a møder akademikeren Kristoffer, frisøren Lilly i hundegården, da han ufrivilligt bliver hundeejer til retrieveren Rigmor. Men der er også Lasse, der har lånt sin svogers jagthund, og som er forelsket i Lilly, men ikke kan få hende, ægteparret Klaus og Britt i deres livs krise, emsige forældre og chefer, eksilchilenere med konspirationsteorier, skilsmisser og køb af håndvåben.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Selvportræt med dyr er en erindringsbog. Ved hjælp af efterbilleder fra fortiden tegner den et poetisk, grumt, kærligt og kritisk portræt af barndom, ungdom og opbrud i en ret almindelig familie i 60’erne og 70’erne. Er det overhovedet muligt at frigøre sig i forhold til familien?

Samtidig er bogen et portræt af det sammenfiltrede kaos af huller, sammenhænge, bedrag og fantasi, som udgør vores historie om os selv.

Læs mere om forfatteren, Christian Yde Frostholm: http://gyldendal.dk/christian-yde-frostholm

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

I 1965 møder østtyske Ingrid danske Poul Nørskov på forårsmessen i Leipzig. Hun er ”stå-pige” for bilproducenten Wartburg, han ingeniør for den danske pionervirksomhed Silfloat. De forelsker sig, Ingrid bliver gravid, og de indgår en aftale med den østtyske statssikkerhed, Stasi, for at få Ingrid ud af DDR. Martin Nørskov, det største talent nogen sinde i Assens Fodbold Club, vokser op uden at kende sine forældres hemmelighed. Men sommeren 1979 spirer en fornemmelse af, at noget ikke står rigtigt til. Da indtræffer en katastrofe, som bliver et vendepunkt i hans liv. Martin bliver professionel fodboldspiller, først i OB, siden i Tyskland. Han kommer på det danske landshold og i 1991 solgt til Hansa Rostock. Her indhentes han af Ingrids fortid. BESKYTTELSESZONEN er en stort anlagt roman om forræderi og frihed. Et spændings mættet familiedrama, en generationsskildring, en billedfrise over livet under Den Kolde Krig og tiden efter Murens fald i Danmark og DDR.

Emilies forældre er blevet skilt, og sammen med sin mor og lillebror er hun flyttet til et gammelt hus uden for byen. En aften dukker der en ung mand op i haven. Moren slår ham godt nok først ned med et boldtræ, men han har boet i huset tidligere og tilbyder at hjælpe med at få skik på haven. Den unge mand flytter ind og kurtiserer snart både mor og datter, der på hver sin vis lader sig charmere. Men Emilie er nu engang kun 14 år, så da hendes far hører om den nye gartner, bliver han knap så begejstret. HOVEDLØS SOMMER er en gotisk familiegyser, komplet med utæmmet natur, underjordiske hemmeligheder og afklippede hoveder. For der er så hyggeligt ude på landet …

Prolog er en blændende smuk roman om en ubærlig historie: En pige bliver seksuelt misbrugt af sin far, som terroriserer hele familien med sin magtsyge og frustration. I korte kapitler følger vi pigen fra hun er fem, til hun som ung voksen er kommet væk fra sin far, men stadig er under hans manipulerende indflydelse. Romanen er et portræt af en sart og stærk bevidsthed og af bevidsthedens dybe drift efter at finde overlevelse og kærlighed.