Søgeresultater: 14

Skulle jeg undervise folk i, hvordan man kunne skrive en historisk roman, ville jeg sige: Se her! … Historieskrivning, menneskeskildring, billedanalyse i ét stykke. Stor kunst. Politiken Historien om Griet er flot tænkt og så gennemført i mange dybder, at den varmt kan anbefales alle. * * * * * Alt For Damerne Tracy Chevalier har skrevet en smuk og generøs historisk roman. * * * * * Berlingske Tidende Bogen er utroligt velskrevet. Hele stemningen er fantastisk. Alt i alt en smuk og stemningsfyldt bog. * * * * * Bogrummet.dk En smuk skrevet, elegant og dejlig roman. BT En pragtfuld roman, fuld af mystik, stemningsmættet… den går dybt ind i maleprocessen… i sandhed en magisk oplevelse. ... Med sit skarpe blik for detaljen fører Chevalier læseren ind i maleriets verden og i det mesterværk, hun udforsker: bevægende, mystisk og med en næsten uudholdelig intensitet. The Guardian

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

Brøgger har forladt den glitrende overflade fra Creme Fraiche og præsenterer her en hverdagsrealisme og en skildring af det stille liv med Vester Løve ved Slagelse som provinsielt omdrejningspunkt. De præcise registreringer af en genkendelig yderverden sætter scenen for de store temaers udfoldelse som f.eks. døden og angsten.

Paris 1490. Nicolas des Innocents får til opgave at designe seks billedtapeter til adelsmanden Jean Le Viste. Nicolas går til arbejdet med stor iver. Lige så stor iver udviser han i sit forsøg på at forføre Le Vistes purunge datter, Claude. Nicolas bliver hurtigt en brik i det komplekse spil i Le Viste-husholdningen: Mellem mand og kone, forældre og børn, forførere og tyende. Bruxelles 1490. Den velrenommerede billedvæver, Georges de la Chapelle, påtager sig at væve tæpperne. Han har aldrig tidligere sat så meget på spil for at færdiggøre en opgave. Der bliver vendt op og ned på alt i hans værksted, da den parisiske skørtejæger Nicolas dukker op. Snart er også la Chapelle-familien vævet ind i et spind af fristelse og forførelse. Det forandrede deres liv ...

En stilfærdig aften på en jazzbar bliver brat afbrudt, da en kvinde går direkte hen til pianisten og skyder ham. Ingen når at reagere, før hun er forsvundet, men mordet skal få store konsekvenser for alle, der bevidnede det.

Peter Poulsens "Ballader skal synges langsomt" er en roman om kærlighed og jalousi, musik og musikere og om fremmedhad og intolerance.

Den danske forfatter Peter Poulsen (f. 1940) bevæger sig inden for mange forskellige genrer - heriblandt lyrik, børnebøger, filmmanuskripter og romaner. Peter Poulsen har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og efter at have boet i Brasilien i et par år tog han en bifagseksamen i portugisisk. Ved siden af sit virke som forfatter har Peter Poulsen oversat værker af blandt andre Fernando Pessoa og Charles Baudelaire.

Det er en historie om Judith og hendes familie, som tegner et liv fyldt med skuffelser, dramaer og stridigheder, men også med en evne til at overleve, tilgive og forsones. Sceneriet viser nogle af de umenneskelige forhold, der udspillede sig på daværende institutioner som børnehjem og en lukket psykiatrisk afdeling i efterkrigstiden, og hvordan personlig småborgerlig moral og stolthed krævede sine ofre. På vejen gennem trængslerne viser Judith en vilje til at kæmpe mod uretfærdighed og alt det, hun brænder for, samtidigt med at hun bevarer troen på sin familie og på sig selv. Forløsende er personernes nærmest ubønhørlige ærlighed og en aldrig svigtende sans for humor, der er livgivende for familiens dynamik og sammenhold. Opløftende er især Judiths franske bedstefars visionære og musikalske forståelse for livets til tider djævelske skæbnespil.

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

Offervilje foregår i 1913 i Paris Martin forlader sin fødeby Randenge i det tyskbesatte Sønderjylland med sin violin under armen. Hans elskede Augusta er rejst til Paris for at prøve lykken som maler, og nu vil Martin finde hende. De to unge drømmer om, at alt kan lade sig gøre i Paris. Men musikken og kontakten til en russisk violinlærer, Sokolov, der har egne planer for sin elev, binder på flere måder Martin, så eftersøgningen af Augusta efterhånden glider i baggrunden. Martin kommer med som vikar i Les Ballets Russes, der øver på Igor Stravinskijs Le Sacre du Printemps. Ved uropførelsen den 29. maj 1913 sidder Martin i orkestret, da én af de største skandaler i det parisiske kulturliv finder sted. Borgerskabet oplever, at kaos og den totale opløsning af kunsten har indfundet sig på denne hede sommeraften. Endnu ved ingen, at der kun er kort tid til udbruddet af Første Verdenskrig.

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

Danmark i tiden 1912 til 1938. To familier skildres i en lang række sammenkædede scener, som med både alvor og satire afdækker adfærd og holdninger, som de kom til udtryk i en dansk, historisk epoke.

Familien Dahlman-Winther tilhører det akademiske borgerskab, en familie af æsteter, kritikere og kunstnere, hvor enkelte medlemmer i lidt for høj grad elsker de tyske takter. Familiens mangeårige hushjælp Asta er på den anden side solidt bundet til sin forgrenede familie, bestående af arbejdere og håndværkere.

I 1920'erne mødtes en række unge digtere på Universitetets frokoststue. Blandt dem var Tom Kristensen, Rud. Broby-Johansen, Jens August Schade, Johannes Weltzer og Knud Bruun-Rasmussen. Nogle af dem fandt sammen om at udgive lyriktidsskriftet Klinte, der stadig findes hundrede år efter, nu som Hvedekorn. Det var en bevæget tid med kongekup og genforening. Tom Kristensen kom også i den gruppe, der blev kaldt Valby-Parnasset, sammen med bland andre Emil Bønnelycke og Harald H. Lund. Broby-Johansen hentede den jyske digter William Waagner til København. Klinte skildrer hele denne flok brogede digtere, hvis liv på godt og ondt flettede sig sammen i denne tid.