Søgeresultater: 80

Første, anmelderroste bind i Schmidt Petersens krimiserie om det sønderjyske grænseland. Kåret til en af 2009's bedste bøger i Politiken og Berlingske Tidende. "Sønderjysk spænding i bedste nordiske tradition a la Mankell, Fossum og Nesser." Berlingske Tidende

Hvert år forsvinder 300.000 børn i Europa. Efterretningsagent Jacob Moritz har fået nok af modløst eftersøgningsarbejde. Under en samtale i Stammheimfængslet afslører en terrordømt, at Jacobs mor ikke døde i en ulykke, som hans far altid har fortalt, men at hun blev udpeget som forræder. Og drabsmanden er stadig aktiv. Jacob udlånes til politiet i en lille grænseby i det sydvestlige Danmark, da den syvårige Maria forsvinder. Han har grund til at tro, at samme mand, som dræbte hans mor, er involveret og står bag et omfattende europæisk netværk, der stjæler børn fra børnehjem. Kriminalkommissær Dagmar Thomasson er flyttet fra sin mand og to døtre i København efter at have stukket en mistænkt ned i en hotelbaggård. Sammen med Jacob søger hun efter den bortførte Maria, da liget af en anden pige dukker op. På pigens krop finder de en besked: Våg over deres børn, for dagen er kommet. Få dage efter dør endnu et barn, og de to efterforskere indser, at sagerne i grænsebyen hænger sammen. Dæmon bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion. Dæmon udforsker de uafklarede barneskæbner, hævnlyst og vrede.
Dæmon er efterfølgeren til Flod, trilogiens første prisnominerede og anmelderroste bog.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ulrik Lauritzen, f. 1974, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.

Vejen til Warszawa

EN SPIEGEL-BESTSELLER EN BY I RUINER. EN KVINDEMORDER JAGES. FØRSTE SAG FOR KRIMINALINSPEKTØR MAX HELLER. Dresden 1944/45: I den sidste krigsvinter hensætter en række grusomme kvindemord befolkningen i skræk og rædsel. Den feberagtige jagt på gerningsmanden skaber uoverstigelige udfordringer for kriminalinspektør Max Meller. Da byen den 13. februar synker i grus under en altødelæggende bomberegn, formoder man også, at morderen er omkommet … Uddrag af bogen ”Så ingen har været herinde siden?” Heller var stoppet op og stirrede på kroppen, mens han afsøgte gulvet for spor. Noget måtte der være blevet efterladt mellem alt det støv og olie. Blodet var størknet. Der havde dannet sig en sø, der slog revner som en udtørret mudderpøl. ”Jeg har brug for lys herinde. Meget lys, og fotografen.” ”Så bliver vi nødt til at blænde vinduerne af.” ”Få det gjort.” Betjenten nikkede og forsvandt. Heller betragtede kvinden. Hun sad op og havde hænderne bundet fast til arbejdsbordet med et stærkt reb, hendes arme var trukket ud, som var hun naglet til et kors. Hendes bluse og underskørt var blevet revet op og hendes nederdel med. Et stykke af det samme reb var blevet brugt til at binde hendes ben med. Hendes underkrop var fuldt synlig, hendes underbukser og lange strømper var trukket ned til anklerne. Hovedet hang ned på brystet, og Heller kunne se nakken. Han gned sig over ansigtet igen. Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Denne roman er baseret på ildsjælen H. P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Gennem sin indflydelse som redaktør, politiker og minister kæmpede han i mere end 30 år for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Ved hans side stod hans kone, Helene Hanssen, som havde sin styrke, hvor H. P. Hanssen havde sin svaghed. Sammen var de et enestående par.

I 1931 indleverede Erich Kästner et manuskript med titlen Der Gang vor die Hunde til sit forlag, men forlaget fandt romanen alt for politisk sprængfarlig og erotisk udfordrende og udgav den – imod Kästners vilje – i en censureret og udvandet udgave under titlen Fabian (da. 1959). Nu udkommer Erich Kästners originale, ucensurerede mesterværk endelig og for første gang i dansk oversættelse. En stor tysk klassiker, en spændstig og burlesk mellemkrigsroman med slående paralleller til vor tid. Hold på hatten og spring på sporvognen gennem Berlin! Det vil De, kære læser, ikke fortryde!

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Elizabeth von Arnims debutroman fra 1898 veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire.

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken