Søgeresultater: 48

Første, anmelderroste bind i Schmidt Petersens krimiserie om det sønderjyske grænseland. Kåret til en af 2009's bedste bøger i Politiken og Berlingske Tidende. "Sønderjysk spænding i bedste nordiske tradition a la Mankell, Fossum og Nesser." Berlingske Tidende

Carla er journalist, freelancer og alt-mulig-kvinde i et lokalsamfund, hvor det efterhånden er småt med beskæftigelsen. I hvert fald kan man ikke tillade sig at være sart, hvis man vil i nærheden af at komme på nogens lønningsliste. Carla lever sammen med landbetjenten Lars Emil, og for at realisere hans drøm om livet på landet har de slået sig ned netop derude hvor kragerne vender. Men der er slanger i paradiset, for måske har naboen, den ensomme bonde Mogens Horsballe, forgrebet sig på en lille pige fra landsbyen!? I hvert fald er han blevet mobbet ud af fællesskabet og en dag finder Carla ham hængt i den tomme stald. Selvmord eller eller mord? Mens sladderen går i den lokale butik, hvor Carla har et af sine mange deltidsjob, trækker andre mørke skyer op i horisonten: Aktivister griber til ulovlige midler for at gøre opmærksom på husdyrenes manglende velfærd, mens andre forsøger sig med mere demokratiske midler. Lars Emil bygger om, og mens Carla forsøger at finde sig til rette i de nye omgivelser, kommer gymnasiepigen Mille i uføre, Carlas søn Thomas gider ikke bo blandt bonderøvene på landet, og det viser sig, at ikke kun dyrenes velfærd er på spil. Længere ud på landet er en ny spændingsroman af forfatteren til de roste romaner med Carla; Trappen og tågen (2007) og Vreden og varmen (2007). Anita Lillevang, f. 1959, er journalist og har skrevet for Aarhus Stifttidende og Landsdistrikternes Landsråd. I dag er hun freelance og skriver for bl.a. Horsens Folkeblad og holder fordrag, hovedsagligt om land/by problemstillinger.

Første bind i den allernyeste fordanskning af dette hovedværk i det 20. århundredes europæiske åndsliv. "Vi glædes over, at i dag foreligger værket i en god, gennemarbejdet og moderne oversættelse." Politiken

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Ifølge Lukas er skrevet med en kærlighed til krimigenrens motor i fortællingen, men også som en klar modvægt til en del af genrens mere og mere virkeligsfjerne og bizart udpenslede universer. Det er en roman, som b.la. er skrevet til den voksende flok læsere, som synes, at nu vil de altså gerne læse noget andet end krimier, men som stadig kan lide genrens fortællegreb.

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng – en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne – Chloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs – viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.

Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna – om deres liv sammen, om hendes død – og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst.

Malene Kirkegaard debuterer med en velturneret og uhyggelig thriller fra et hjørne af Danmark, hvor tågens kølige hænder svøber sig om levende og døde.

En samtidsroman om uforudsete begivenheder der ændrer skæbner - og medfører ny udvikling. Arven har ændret deres liv og deres fremtid. De mødes og skaber relationer på tværs af familiebånd og sociale skel. Som en fugl Phönix lægger de fortiden bag sig og flyver mod nye mål. Personerne har alle det tilfælles, at kærligheden er en vigtig drivkraft i deres liv og medbestemmende for de valg, de træffer. Kærlighedens mange ansigter er som en mosaik, der ender med at danne et smukt og noget anderledes mønster, end man måske havde forventet. Dette er den sidste bog i triologien om tre familier, som fru Terkelsen betænkte i sit testamente på hver sin måde. Om forfatteren: Hanne Bistrup er cand. psych. og forfatter. Som nummer syv i en søskendeflok er hun vokset op med mange mennesker omkring sig. Hun har hele sit liv været en interesseret iagttager af andres adfærd. Både privat og professionelt har hun bevæget sig rundt i mange forskellige miljøer og ladet sig inspirere af mennesker og begivenheder, hun har mødt på sin vej. Musik har været en trofast livsledsager. Hun har sunget i et jazz band, spillet folkemusik, hun har skrevet sange, og hun har været med til at arrangere musikfestivals. Efter et langt arbejdsliv samler de kreative interesser sig nu udelukkende om at skrive.

En realistisk og direkte roman. Bogen skildrer det sammenhold, der er mellem mennesker i medgang og modgang. Den har fokus på personer i omvæltningsperioder, hvad enten det drejer sig om skilsmisse, job eller det at være forretningsdrivende. Shampoo er ærlig og tør en masse, men den har også et hjerte.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. RØDBY-PUTTGARDEN blev hendes helt store publikumsgennembrud. Bogen vandt Kritikerprisen i 2005 og blev nomineret til blandt andet Weekendavisens Litteraturpris og BG-banks litteraturpris.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.