Søgeresultater: 10

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng – en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne – Chloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs – viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.

Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna – om deres liv sammen, om hendes død – og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Ifølge Lukas er skrevet med en kærlighed til krimigenrens motor i fortællingen, men også som en klar modvægt til en del af genrens mere og mere virkeligsfjerne og bizart udpenslede universer. Det er en roman, som b.la. er skrevet til den voksende flok læsere, som synes, at nu vil de altså gerne læse noget andet end krimier, men som stadig kan lide genrens fortællegreb.

Silvia bor med sine forældre og sin storebror i det hus, der ligger allerøverst i den spredte klynge af bygninger, der strækker sig fra fjorden og op ad det grønne, stejle fjeld. Her vokser hun op med en far, der ikke er hendes far alligevel. Hver sommer tager de på religiøs lejr i Norge, og efterhånden finder hun ud af, at de mennesker, de besøger på vejen hjem, er hendes familie. Men hendes mor er ikke meget for at snakke om hendes rigtige far, så kun langsomt lykkes det at stykke historien sammen. Sig at du lyver er en personlig fortælling om at vokse op i de voksnes hule hænder. Med humor og nærvær fortælles en stærk historie om et barn, der mangler sprog for de voksnes handlinger, og en ung kvinde, der kæmper for at få lov til at være den, hun retligt er. Historien er hendes, som hun selv har oplevet den og fået den fortalt.

"Jeg var syv år, da jeg besluttede mig for at slå min mor ihjel." Sådan begynder historien om kvinden Eva. Da den voksne Eva får en dagbog af sit barnebarn, forvandler hun med pen og papir sine nætter til en rejse tilbage i tiden. Til anekdoterne om livet på Vestkysten, om den store kærlighed og den første forelskelse, om ungdomsårene og barndommens verden i 60’erne … En verden hvor evige konflikter med en smuk, selvcentreret og karismatisk mor af tiden indimellem gjorde livet til et Helvede. Det var dét helvede inden for hjemmets fire vægge, der drev hende til at træffe den skæbnesvangre beslutning som syvårig: at hun vil være den, der overlever. Gennem hele sin opvækst prøver Eva forgæves at betro sig til nogen, men de eneste ører, der lytter til hende, er hundens – Busters – og det får sine følger. Fyrre år senere er Eva selv blevet både mor og mormor, og nu - klogere på livet - kommer alt det, Eva har prøvet at glemme, tilbage til hende. Og ved et banalt tilfælde finder sandheden om, hvad der virkelig skete, ører, der lytter … Hundens Ører er et psykologisk portræt af en datters forhold til sin mor og sin verden. En rammende skildring af kærlighed og vrede og det uomgængelige forhold mellem mor og datter – fortalt med så megen bizar og makaber humor at det fuldstændig tager vejret fra en. En enestående, underholdende og utraditionel roman. Poetisk, brutal, sort og gnistrende.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken

Selvportræt med dyr er en erindringsbog. Ved hjælp af efterbilleder fra fortiden tegner den et poetisk, grumt, kærligt og kritisk portræt af barndom, ungdom og opbrud i en ret almindelig familie i 60’erne og 70’erne. Er det overhovedet muligt at frigøre sig i forhold til familien?

Samtidig er bogen et portræt af det sammenfiltrede kaos af huller, sammenhænge, bedrag og fantasi, som udgør vores historie om os selv.

Læs mere om forfatteren, Christian Yde Frostholm: http://gyldendal.dk/christian-yde-frostholm

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Prolog er en blændende smuk roman om en ubærlig historie: En pige bliver seksuelt misbrugt af sin far, som terroriserer hele familien med sin magtsyge og frustration. I korte kapitler følger vi pigen fra hun er fem, til hun som ung voksen er kommet væk fra sin far, men stadig er under hans manipulerende indflydelse. Romanen er et portræt af en sart og stærk bevidsthed og af bevidsthedens dybe drift efter at finde overlevelse og kærlighed.

En romandebut ud over det sædvanlige. Daniel Faigel husker de lyse, danske sommerdage da han som lille dreng voksede op i overklassevillaen ved havet. Han husker lyden af bølgerne og mågernes skrig og solen på himlen. Men Daniel husker også andre ting. Han husker det, han så en morgen i huset, og som han resten af livet må bære i sig som en frygtelig hemmelighed.