Søgeresultater: 9

Da den gæve vestjyde Johnny Poulsen bliver fyret fra sin arbejdsplads på en tæppefabrik i Skjern, beslutter han sig for at rykke hele sit liv op med rode og flytte til København. Her vil han benytte Rigsarkivets optegnelser til at lave slægtsforskning i ro og mag. Men i stedet for at leve en fredelig tilværelse på Rigsarkivets gamle læsesal bliver Johnny Poulsen ved et mærkeligt tilfælde viklet ind i et storpolitisk spil om magt og vælgere, terrorfrygt og globalisering.

John Nehms roman Fra mine vinduer er en humoristisk, poetisk, bittersød, rablende og vanvittig fortælling om fire personer, hvis livsbaner flettes sammen via et bofællesskab et sted i København. En mislykket forfatter, en luder, en vild maler og en alkoholiseret trompetist. Fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder, som vælger at kæmpe for et rigt liv sammen. En kærlighedsroman befolket med ganske almindelige danskere, som jo aldrig er så almindelige endda.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

En humoristisk karakteristik af dagens Danmark formet som en spændingsroman om den ældre forfatterinde Ellen Margrethe Jørgensen. En mandhaftig, bredskuldret kvinde - og royalist - med begge ben solidt plantet på jorden. Hun er fraskilt og skriver til daglig historiske, moralske romaner med speciale i kongefamiliens erotiske sidespring. Pludselig en dag, efteråret 1993, samler hun Danmarks kronprins op på et fortov, fuld og kærlighedssyg, og beslutter sig for at skjule ham. Snart går hun igang med at undersøge, hvem der har gjort ham så ulykkelig.

Jens Blendstrup har begået en forunderlige og fornøjelig gendigtning af et stykke gammel testamente, som du med stor sandsynlighed ikke har liggende i dit bagkatalog. Og Mette Marcussen har leveret en bragende og betagende billedside.

Tre kolleger på DR-tv, to mænd og en kvinde, Johan Ulrik, Max og Bella. Betragt dem som en triangel, der, når den anslås, udsender en vifte af lokkende over- og undertoner. Johan Ulrik, hovedpersonen, er til en begyndelse dybt alvorlig og statisk, men sætter sig en dag i voldsom bevægelse, hvorefter han ender i kaos, blandt andet fordi han fejlagtigt tror, at han har en ven for livet i det store naboland, Sverige. Max er munter og selskabelig, men et hævnmotiv trækker sorte kræfter frem i ham. Bella er politisk og seksuelt pågående, hun vil falde i en del læseres smag, især da en særligt grusom begivenhed sætter en stopper for hendes umådeholdne forbrug af sprut. Og salamanderen? Ja, det væsen forsøger fra først til sidst at sno og klemme sig ind i hovedpersonens ulave af en verden.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

Ny roman af Lone Aburas.

Det kommer til at ske er en fortælling om at have en dårlig barndom og få succes på at skrive om den og derefter blive konfronteret med de mennesker, man skrev om, der ikke er tilfredse og vil hævne sig.

I et vittigt portræt af 1930'ernes Danmark fortælles om tjenestedrengen, der stikker af med Ølstykkepræstens arvesølv og havner i København, hvor han hurtigt lærer at begå sig mellem smågangstere og alfonser.

Haiku. En lige så stiliseret som sofistikeret digtform, som – sin formmæssighed til trods – tildeler såvel forfatter som læser stor billedmæssig frihed. Med oprindelse i 1600-tallets kejserlige japanske paladser, men i stand til at aktivere sin læser den dag i dag. For Viggo Madsens vedkommende er det et forsøg på at anskue verden som det ravende galehus, han dagligt ser i medierne, ja føre versemålet op på højde med nutiden.