Søgeresultater: 35

En uhyggelig fortælling om en mand, der bliver uskyldigt anklaget for incest. Det er samtidig en historie om, hvordan samfundet forsøger at handle i den bedste mening, men ender med at knuse et uskyldigt individ i processen.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Et sommerhus i Sejerøbugten danner rammen for familieliv i tre generationer i 1990´erne.

Varme sommerdage og et ros af børn skildres gennem en pige på vej ind i teenageårene. Der sker forskydninger i familien, i forholdet til de andre børn og til det liv, der venter forude, mens årstiderne skifter, og sommerhuset giver øjeblikke af lykke, eufori og bristede illusioner.

Amalie Laulund Trudsø har en fantastisk fornemmelse for den unge piges følelsesliv og skriver om sommerhuset og landskabet dér, så længslen efter somre med bål på stranden, ro og mættede øjeblikke, dansende myg og duften af fyrretræer, forplanter sig akut til læseren.

Pressen skriver: 

»Med en ung piges syn på sommerlivet […] anslår den selvbiografiske roman et tema om samklang mellem landskab og krop. Den har fokus på steder, situationer og sansninger, skildrer på én gang et hjørne af dansk kulturhistorie og tegner et portræt af en pige på vej til at blive kvinde.« 
– Eva Pohl, Berlingske 

»Trudsø lykkes med at fortælle en både personlig og universel historie.« 
**** – Bjørn Bredal, Politiken 

»’Sommerhus’ er skrevet med barnets rene sansning og følelsesmæssige tilknytning til familien og et sted. Trudsø skriver genkendende og gør et stykke dansk kulturhistorie yderst levende i det flimrende solhav og i den mørke skov.«
***** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Der er krig på kniven i den lille købstad Mølleby. Den skrappe direktør Lund gør sit bedste for at stikke en kæp i hjulet på den nye borgmester Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget det teglværk, der vil sikre byens overlevelse. Og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans venner er i svære økonomiske vanskeligheder. Teglværkets eneste redning kommer fra den indflydelsesrige, københavnske Advokat Kølle, som har vist interesse for projektet. Interesse har Kølles søn også vist – men i Clemmesens unge datter, Clara Hun vil dog hellere have den fattige smedesvend, Ivar. Et dramatisk uheld bringer hele projektet i fare og giver direktør Lund den chance, han har ventet på. Nu gælder kapløbet for Møllebys fremtid. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?

To søstre – tvillinger er de oven i købet – og voksne – er sammen i bil på vej til en ferieby et sted i Sydeuropa. Deres mål er at besøge en onkel, der vistnok opholder sig på en slags hospital, angivelig fordi han lider af noget, der ligner paranoia. Under alle omstændigheder er han patient og under behandling eller opsyn. Og efter planen skal søstrene bo i hans lejlighed og derfra besøge ham på hospitalet i nærheden.

På vejen til bestemmelsesstedet bliver de indblandet i et mindre trafikuheld, idet de påkører en kvinde på en knallert. Det er uklart om det er romanens fortæller, Flora – den ene af de to søstre – der er skyld i den uheldige hændelse – fordi hun et kort øjeblik sov ved rattet. Eller måske var kvinden med knallerten selv den skyldige. Gang på gang dukker hun op – også i onklens lejlighed – måske for at afkræve dem erstatning, måske af andre årsager.

I det hele taget står uvishederne i kø i denne lille, fortættede roman. Fortælleren Flora har engang haft et forhold til en mand ved navn Møller, som søsteren Rosa nu har overtaget – eller hun har måske snarere taget ham. Naturligvis har Flora og Rosa en fortid sammen, men den får vi ikke meget at vide om. Står Floras fortælling til troende, hersker der dog ikke tvivl om at hendes søster ikke alene er mere attraktiv for mænd, hun er charmerende og social og udadvendt, hvorimod Flora er en hæmmet og socialt usikker kvinde – og plaget af temmelig forskruede tankebaner.

Romanen er fortalt med Sidsel Falsig Pedersens umiskendelige tørre humor, handlingen er kondenseret og foregår i et genkendeligt og mærkværdigt hverdagsunivers, men hvor det surreelle og det forrykte hele tiden bryder igennem og gør alt foruroligende.

En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser er en dobbeltgængerroman, som på overfladen handler om en religiøs fanatiker, der under indflydelse af en mystisk og karismatisk ven beslutter sig for at rense Jorden for de onde, hvilket vil sige alle, der ikke deler hans religiøse overbevisning. På et dybere plan kan romanen med sine forskudte tids- og fortællerperspektiver og metalitterære indslag ses som en slags missing link mellem romantikken og modernismen.

Henrik har som arbejdsløs nu tid til at tænke tilbage på sit liv, lige fra han som barn drømte om at blive pianist, over tilværelsen som knokledyr i et mindre vellykket ægteskab, til han fandt en ny partner. Han lever både i nuet og i fortiden, men tvinges også af sine egne børn og sin nye kone til at reagere fremadrettet: Hans kommende svigersøn vil tage med sine kammerater i Livgarden til Afghanistan, og hans bonussøn, Rune, springer ud som bøsse og vil giftes med en, hvis familie er imod det. Kort og godt er Henrik en helt almindelig mand med et helt almindeligt liv. Og dog. Manden midtimellem er en varm og humoristisk roman om hverdagens glæder og dramaer, der fører læseren fra 1970’erne frem til 2010’erne.