Søgeresultater: 7

Uhyggelig og meget stemningsmættet debutroman om et sted kaldet Ensomheden, hvor en gruppe religiøse tager til på deres årlige bøns- og bodsuge for at søge Gud - men oplever andre uforklarlige ting.

"Ensomheden er ikke bare god; den er fantastisk. Det er et enestående litterært værk." - Stephen King

"Få debutromaner er så fuldendte og har en så sikker beherskelse af sproget." – Telegraph

"Ensomheden er en kyststrækning ud for Lancashire med forræderiske strande og skumle understrømme – den perfekte ramme for denne uhyggelige, atmosfæriske fortælling om overtro og religiøs overbevisning." – Express

"Det særlig effektive består i beskrivelserne af denne står i beskrivelserne af denne dystre, men samtidig smukke vindblæste plet på Lancashires kyst, den langsomme opbygning af atmosfære, de mindeværdige karakterer og det varme forhold mellem to brødre." - Choice Magazine

"Mest af alt ligger styrken i Ensomheden i alt det, som Hurley tør udelade. Det er en roman om alt det usagte, det ufattelige, fyldt med mørke huller, som din fantasi er tvunget til at udfylde. Det kræver både selvtillid og talent at skrive således, og det efterlader læseren med et ønske om mere." - Observer

"Den er allerede blevet udråbet til at være en kommende klassiker, men Ensomheden er også en roman om en ulykkelig familie, broderskab, tro og en drengs udvikling." - Daily Express

"Kvinden fra Alexandria" er en historisk roman omhandlende stridighederne imellem kristne, jøder og hedninge i året 415. I havnebyen, der er ved at blive drevet til den rene borgerkrig, er den kvindelige filosof og hedning, Hypatia, i centrum for de uhyggelige kultursammenstød og konflikter.

Lars Bonnevie (f. 1941) er en dansk forfatter og oversætter. Bonnevie er kendt for sine romaner, der giver kritiske skildringer af det kapitaliske samfund. Han har udgivet både romaner og noveller i forskellige genrer. Bonnevie har desuden været konsulent i Afrika, hvis historie også har dannet grobund for en af hans romaner, "Dommeren" (1998) om folkemordet i Rwanda.

I skuespillet "Muhammed" fører Edvard Brandes os med tilbage til profetens tid. Islam er er under pres som religion; folk tilbeder åbent de gamle guder og gudinder, de kristne sætter muslimerne lige med hedningene, og jøderne håner dem. Det er op til Muhammed at samle og styrke muslimerne.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Skuespil. På dampskibet Hebe på ruten Kalundborg-Aarhus kommer det til sammenstød på ord mellem højkirkelige Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

I denne anden del af Harry Søibergs De levendes land følger vi bondeparret Niels og Kirsten Karres liv på Karregården i Vestjylland. De andre i området ser Niels Karre som en synder, der aldrig vil nå til Gud; han er en hård og til tider uretfærdig mand, der ikke er i stand til at føle næstekærlighed. Bogen handler om Niels Karres kamp for at blive fri fra den forbandelse, han mener, hviler over hans slægt, og de religiøse omvæltninger, der fandt sted i Vestjylland i 1920’erne.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

Jeppe Aakjærs debutroman om bondesønnen Jens, der vokser op under fattige kår på familiens gård, men som har et udsyn på sig selv og samfundet, som tvinger ham ud i verden. Hverken den strikse tro eller trange økonomi holder ham fra at søge til København. En socialt engageret og humanistisk skildring af en ung mands dannelsesrejse.

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.