Søgeresultater: 2

I denne anden del af Harry Søibergs De levendes land følger vi bondeparret Niels og Kirsten Karres liv på Karregården i Vestjylland. De andre i området ser Niels Karre som en synder, der aldrig vil nå til Gud; han er en hård og til tider uretfærdig mand, der ikke er i stand til at føle næstekærlighed. Bogen handler om Niels Karres kamp for at blive fri fra den forbandelse, han mener, hviler over hans slægt, og de religiøse omvæltninger, der fandt sted i Vestjylland i 1920’erne.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.

"Adams børn" er en udviklingsroman i to dele. Vi følger to brødres opvækst – fra 1938 til 1955 – i et fattigt fiskerleje ved den nordvestjyske havkyst. Miljøet er stærkt præget af den indremissionske vækkelse og det vigtigste krav til drengene Kaj og Arne er åndeligt: de skal frem for alt blive omvendt til troen på Jesus, før det er for sent. Der er mennesker Gud vil kendes ved, og der er mennesker han ikke vil kendes ved. Dette skel får skæbnesvanger betydning for de to drenges udvikling.
I romanens anden del berettes om Kaj og Arnes liv genne 18 måneder i 1981-82. Gennem deres forskellige livsbaner tegnes et skarpt billede af forskellige sider af det danske samfund.
"Adams børn" er en underholdende og spændende roman om det letsindige og det målrettede, det barmhjertige og det nådesløse.