Søgeresultater: 8

Et hummerliv af den norske forfatter Erik Fosnes Hansen foregår i begyndelsen af 1980´erne og handler om fjortenårige Sedd, der er vokset op hos sine bedsteforældre på et højfjeldshotel, der har sin bedste tid bag sig: Nordmændene er begyndt at rejse sydpå i deres ferie i stedet for at tage på fjeldet, og det sætter sit præg på hotellets økonomi. Men det gælder om at holde facaden i orden, og bedstefaren gør sit bedste for at lade, som om alting er som før, tager på dyre indkøbsture til Oslo, bedstemoren bliver mere og mere hysterisk og umulig, og Sedd ser det hele og forsøger at undersøge alting efter bedste evne, men forstår alligevel ikke det hele.

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven. Pelargonie er en billedrig og original debutroman, der på fornemste vis skildrer forandringens og opvækstens vilkår. Det er en opvækstroman uden handling. I et nostalgisk tilbageblik tilbage på barndommen må den unge mand stille sig selv spørgsmålet: Har en dreng, der forsvinder, stadigvæk et navn? "Her er hverdagens objekter og hændelser beskrevet med følsomhed og kærlighed. Bogen fremstår som åbenhjertig, men samtidig gådefuld. Vi kommer tæt på en roman, der ikke som det første vil «blive set», men blive læst." - FORLAGSLIV.

Fogedens datter, Sara, gifter sig i midten af 1800-tallet under sin stand med den smukke, sympatiske fisker Oskar. Sammen får de tre børn, men da Oskar dør, må Sara klare sig selv, og hun uddanner sig til jordemor – den første i Ålesund.

Da Sara gifter sig igen, får det store konsekvenser både for hende selv og børnene.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.

Andet bind i Gunnar Staalesens farverige romantrilogi om livet i Bergen i det 20. århundrede begynder med endnu et gådefuldt dødsfald, da den kvindekære prædikant Peter Paulus Hagas findes druknet i fjorden.

På et bredt historisk lærred – fra sommerolympiaden i Berlin 1936, over krigen med landsforræderi, modstandskamp og tysk terrorregime og frem til den kolde krig – følger vi igen familierne Moland, Brandt, Nesbø og Helgesen, alt imens nye slægtled kommer til og danner nye mønstre af kærlighed og svig, forventninger og savn, succes og fiasko.

Og neden under det hele ulmer stadig gåden om mordet på konsul Frimann den skæbnesvangre nytårsnat år 1900 …

Sara, datter af jordemoderen i Ålesund, gifter sig i 1863 med Jacob, som kommer fra en velstillet familie, og sammen drager de til Trondhjem, hvor Jacob skal åbne købmandsforretning. Vi følger parret gennem de næste halvtreds år gennem gode og dårlige tider. Sara er en meget selvstændig kvinde, men hun står, hvor kvinden på den tid stod – bag sin mand.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.

At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg . Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til. To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven? Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.

Nytårsnat år 1900 bliver konsul Carl August Frimann dræbt i sit hjem i Bergen. Dette gådefulde mord danner udgangspunkt for første bind i Gunnar Staalesens bredt fortalte og farverige romantrilogi om livet i det myldrende Bergen op igennem det 20. århundrede.

På baggrund af verdenshistoriens dramatiske begivenheder, opløsningen af den svensk-norske union, ubådskrig, strejker og politiske modsætninger – væver Gunnar Staalesen et tæt billedtæppe af skæbner og vanskæbner, kærlighed og ulykke, fødsel og død fra århundredskiftet og frem til begyndelsen af 1930'erne. Og bag om det hele slynger sig stadig mordgåden fra nytårsnatten 1900.

Tredje og afsluttende bind i Gunnar Staalesens storslåede romantrilogi om det myldrende liv i Bergen i det 20. århundrede begynder med efterlysningen af den 11-årige Veslemøy Heggøy. Samtidig hviler skyggen af mordet på konsul Frimann nytårsnat år 1900 over de næste generationer i familierne Nesbø, Thorsen, Moland og Brandt – samt ikke mindst over privatdetektiven Varg Veum, der gør sit eget forsøg på at opklare den gamle sag. Med verdenshistoriske begivenheder som baggrund føres den farverige skildring af liv og skæbner i Bergen fra 1962 frem til den 31. december 1999, hvor den sidste brik falder på plads.