Søgeresultater: 6

Der findes steder, hvor de døde aldrig forsvinder. Mossmarken på grænsen mellem Dalsand og Värmland er et øde moselandskab med tågede vidder, krogede fyrretræer og bundløse mosehuller. Engang ofrede man til guderne her, og det siges, at folk stadig forsvinder sporløst, hvis de vover sig ud i tågen. Her slår den unge biolog Nathalie sig ned for at lave feltforsøg til sin afhandling. Snart står det dog klart, at hendes virkelige ærinde i Mossmarken er af langt mere personlig karakter. Da man finder et lig nedsunket i mosen, bliver det en skræmmende anledning til at grave dybt i fortiden – for både politiet og Nathalie selv. Hendes vej krydses af politifotografen Maya, og for dem begge bliver det en rejse indad og ned i mindernes og mosens allerdybeste lag mod chokerende opdagelser og fortrængte sandheder. Offermosen er en atmosfærefyldt krimi om moser, biologi, barndom og død, der griber og fastholder læseren til sidste side.

Pressen skriver:

»Den intense spænding holdes ved lige hele vejen igennem, og Offermosen er foruden at være velskrevet en fin skildring af et uhyggeligt landskab. En flot debut.« - Københavneravisen

»For med sin debutroman skriver Susanne Jansson sig ind i rækken af svenske krimiforfattere, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere fra.« – **** Nordjyske Stiftstidende

»Krimi med en mystisk mose og en nyligt gravet grav.« – Lokalavisen Nordsjælland

»Lovende svensk krimidebut.« - Lektørudtalelse

Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel.  Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien.

Brødrene Henning og Albert lever et stille liv i deres lille hus i Onslunda i Österlen. Dagene går med indkøbsture til købmanden på deres gamle skærveknusere og med på afstand at holde øje med deres barndomshjem. Sådan bliver det dog ikke ved med at være. Barndomshjemmet bliver lavet om til behandlingshjem for kvindelige misbrugere, og der går pludselig rygter om mærkværdige cirkler i rapsen bag brødrenes udhus. Dertil kommer en lille misforståelse på tv — og så er Henning og Alberts trygge og stille tilværelse en saga blot! Karin Brunk Holmqvist er i storform i Glimmerbøsserne med sin sprudlende humor og sit varme glimt i øjet. Hun formår atter at skildre mennesker, når by møder land, og gammelt møder nyt, på unik og vellykket vis. Glimmerbøsserne er Karin Brunk Holmqvists anden roman på dansk. Den første — Potensgiverne — udkom i 2008.

Pressen skriver:

»En charmerede fortælling om det stille landsbyliv, om menneskers tanker og gøren – og om at livet ikke behøver være mere kompliceret end vi gør det til.«
**** – Bogrummet

»[…] glider ned som svensk solbærsaft på en lun sensommerdag.«
– Litteratursiden

»… er virkelig en fantastisk historie, fyldt med humor, charme og varme.«  
***** – Lidtbedreliv

Man bliver aldrig for gammel til at starte forfra.

Det må den ældre herre Ossian sande, da han forlader Skillinge og begiver sig ud på sit livs rejse til Bornholm. Imens står det mere roligt til tilbage i den lille by – i hvert fald indtil Majken, Ossians velmenende nabo, finder en fin dekoration på stranden, som hun tager med hjem, og hele byen må evakueres. Hun skammer sig over den pinlige affære og bliver lettet, da alles opmærksomhed i stedet rettes mod Ossians hus, som pludselig står mørkt og tomt.

Majkens barnebarn Sara er bekymret for den forsvundne Ossian. Han er god at tale med, og så behandler han hende som en voksen. Hun beslutter sig derfor for at finde ud af, hvad der kan være sket. Også organisationen Missing People går ind i sagen, og det får både uventede og uheldige konsekvenser.

Med varme, humor og sin helt egen charme skildrer Brunk Holmqvist livet i en lille sydsvensk by, hvor rygterne løber hurtigt, og venskaber udfolder sig på tværs af generationer.

Pressen skriver:

»Herlig, hyggelig og humoristisk historie fra en lille skånsk by.«
***** – Familie Journal

» … den lækreste læsning.«
– Femina  

En regnfuld dag i maj forsvinder otte år gamle Lykke uden for Kungliga Tennishallen i Stockholm. Ellen Tamm, en ung og ærgerrig tv-journalist, får til opgave at følge sagen. Sporene er få, og Ellen synes ikke politiet gør nok for at finde pigen. Man kommer heller ikke nogen vegne med Lykkes fraskilte forældre. De svarer undvigende på spørgsmålene fra politi og presse. Moren virker kold og ligeglad, faren opfører sig mistænkeligt, stedmoderen synes selvoptaget jaloux på opmærksomheden. Barnepigen er tilsyneladende den, der kender Lykke bedst. Ellen bliver nærmest besat af at finde Lykke, sagen har vakt smertefulde minder fra hendes egen fortid, og Ellen er i færd med at miste kontrollen. Med Lykkesagen drages hun ind i en verden af familiehemmeligheder, løgn og bedrag, og hun tvinges til at konfrontere sine egne dæmoner. Lykke er første bind i serien om tv-journalisten Ellen Tamm.

Selvstændig fortsættelse til Hekseringene, Springkilden og Englehuset. Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.